Fortæl om jeres kejsersnit!

Hej piger,

Da jeg muligvis står overfor et kejsersnit (min lille dreng vender forkert og har rimelig sikkert ikke tænkt sig at ændre noget som helst på det), vil jeg høre jer til jeres erfaringer?

Hvor længe var i ukampdygtige/sengeliggende/ømme bagefter? Hvor meget måtte i løfte? Havde kejsersnittet nogen betydning i forhold til at føle et bånd til jeres barn? Betød det noget i forhold til amning?

Jeg er ligeglad med aret. Efter to kikkertoperationer er min mave alligevel rimelig stribet af hvide ar, så den del er jeg ikke så nervøs for. Det er mere i forhold til at komme sig oven på operationen og risikoen for ikke at blive knyttet til barnet på samme måde som ved en vaginal fødsel med de hormoner det udløser.

Håber på svar,

Klem fra en noget forvirret Mette

Mettemus skriver:

Hej piger,

Da jeg muligvis står overfor et kejsersnit (min lille dreng vender forkert og har rimelig sikkert ikke tænkt sig at ændre noget som helst på det), vil jeg høre jer til jeres erfaringer?

Hvor længe var i ukampdygtige/sengeliggende/ømme bagefter? Hvor meget måtte i løfte? Havde kejsersnittet nogen betydning i forhold til at føle et bånd til jeres barn? Betød det noget i forhold til amning?

Jeg er ligeglad med aret. Efter to kikkertoperationer er min mave alligevel rimelig stribet af hvide ar, så den del er jeg ikke så nervøs for. Det er mere i forhold til at komme sig oven på operationen og risikoen for ikke at blive knyttet til barnet på samme måde som ved en vaginal fødsel med de hormoner det udløser.

Håber på svar,

Klem fra en noget forvirret Mette

Heeej ..

Jeg vil bare lige sige , det kan være der stadig er håb endnu , min lile bebze lå os forkert indtil jeg var til jordmore i tirsdags 37+4 . så det kunne være du var heldig at den lille vendte sig .

Udover det har jeg ikk selv fået kejsersnit da det er min første graviditet .

Men jeg vil bare ønske dig rigtig meget held og lykke med fødslen på dne ene eller anden måde .

Mettemus skriver:

Hej piger,

Da jeg muligvis står overfor et kejsersnit (min lille dreng vender forkert og har rimelig sikkert ikke tænkt sig at ændre noget som helst på det), vil jeg høre jer til jeres erfaringer?

Hvor længe var i ukampdygtige/sengeliggende/ømme bagefter? Hvor meget måtte i løfte? Havde kejsersnittet nogen betydning i forhold til at føle et bånd til jeres barn? Betød det noget i forhold til amning?

Jeg er ligeglad med aret. Efter to kikkertoperationer er min mave alligevel rimelig stribet af hvide ar, så den del er jeg ikke så nervøs for. Det er mere i forhold til at komme sig oven på operationen og risikoen for ikke at blive knyttet til barnet på samme måde som ved en vaginal fødsel med de hormoner det udløser.

Håber på svar,

Klem fra en noget forvirret Mette

Nu var mit kejsersnit ikke planlagt, men voldsom akut, men jeg gik efter 7 timer (det skal lige siges at jeg først vågnede fra narkosen efter 6 timer, så var meget forvirret), jeg måtte løfte vores dreng + lift, jeg var øm i en uges tid, men ellers ikke noget voldsomt, arret helede ufatteligt pænt, selvom de sagde de ligenede en slagmark, jeg kæmpede med amningen 7 uger og måtte desværre opgive til sidst efter en laaaaaaang og sej kamp, min dreng fik slet slet ikke nok at spise og kom på flasken og blev super duper

Håber det hjalp lidt til dine spørgsmål :O)

Jeg skal selv have planlagt kejsersnit d. 26 Januar, så det blir spændende at opleve min 2. drengs fødsel, nu hvor jeg selv gik glip af min første fødtes.

Selve kejsersnittet gik perfekt.. Lidt mærkeligt at ligge der og "føde" sit barn, men sådan blev det.

Jeg fik det foretaget kl 9,50 og jeg var oppe og stå kl 16. Jeg var MEGA øm og følte at min mave var ved at falde på gulvet. Men på ville jeg sku. Derfor synes jeg faktisk ikke det var så slemt. Vi var hjemme 26 timer efter, og jeg støvsugede 3 dage senere. (ved godt jeg ikke måtte)

Amningen kan godt tage lidt længene tid om at komme i gang, da mælken lige skal fatte at barnen faktisk er kommet ud Ellers ingen problemer derefter.

Og sidst men ikke mindst... INTET PROBLEM MED AT FÅ ET BÅND... Han var bare min/vores så snart jeg duftede ham. Og har heller ikke følt mig "snydt" senere

Hejsa.

Jeg fik min søn ud ved kejsersnit.
Jeg kan huske jeg ikke kunne gå så meget de første par dage efter, men det kommer nok an på hvem man er.
Der er noget med man ikke må bære på mere end hvad barnet vejer, og hvis det skal være andet end barnet, så ikke bære på mere end hvad der svarer til en liter mælk.
Hos mig gjorde det ingen forskel. Selvfølgelig ville jeg da gerne prøve at føde naturligt, men det kunne ikke lade sig gøre. Da jeg så ham var jeg bare tudefærdig af glæde og jeg ammede i 14 måneder.
Jeg mener at det ikke burde betyde noget. Man elsker jo sit barn uanset hvad.
Kan godt forstå der kommer mange spørgsmål og jeg ønsker jer held og lykke. Håber da på dit barn når at vende sig rigtig

Mvh. Camilla

Jeg fik PKS for 6,5 mdr siden og det var en rigtig rigtig god oplevelse.

Jeg fødte vaginalt for 3,5 år siden og der er da absolut ingen forskel på at knytte sig til barnet om det er kommet ud den ene eller den anden vej.

Ved mit PKS tog de Elina over på et bord 1 m fra mit hoved så jeg kunne følge med i alt de gjorde. Der blev hun så vejet og målt og alt det der de nu gør. Derefter kom hun over til mig og lå hud mod hud mens vi blev kørt op opvågning hvor vi lå i 45 min da jeg begyndte og kunne rokke med tæerne blev jeg kørt op på barselgangen - hele tiden havde jeg Elina hos mig  

Jeg fik pks kl. 8,30 og kl 15 var jeg oppe og gå og på toilettet. Jeg var klar til at tage hjem næste morgen, men min mand mente jeg skulle blive en dag mere så det gjorde jeg. Min mand har ikke haft noget barsel pga jobskifte så jeg har selv klaret Elina og min store pige uden problemer. Jeg har også sagtens selv kunne rejse mig og båret rundt på Elina uden problemer.

Så alt i alt har pks været en MEGET bedre oplevelse end vaginal fødsel for mig

Du får lige et billede af aret 4 mdr efter

 

Hej.

Jeg fik fortaget kejsersnit i Febuar måned da min dreng også vendte forkert og jeg kan kun sige: GLÆD DIG.

Jeg havde en fantastisk oplevelse. Selvfølgelig har man ondt bagefter, og jeg tror jeg var oppe og gå med støtte ca 8 timer efter. Man har jo mulighed for a få mere smertestillende end man får i forvejen.

Amningen gik som smurt, ingen problemer der og følelsen af at knytte sig var fantastisk. Jeg var dog lidt 'høj' a narkosen, så var irriteret og sur over forskellige ting og derfor lidt ufokuseret på mit barn og det hele den første times tid.

Den eneste grund til jeg ikke ville ønske kejsersnit igen er a man kan få voldsomt ondt i skulderen (kan ikke huske hvorfor, men det er en almindelig bivirkning) -og det var absolut ikke rart.

Men rigtig god overordnet oplevelse for mig

louiseandersen85 skriver:

Hej.

Jeg fik fortaget kejsersnit i Febuar måned da min dreng også vendte forkert og jeg kan kun sige: GLÆD DIG.

Jeg havde en fantastisk oplevelse. Selvfølgelig har man ondt bagefter, og jeg tror jeg var oppe og gå med støtte ca 8 timer efter. Man har jo mulighed for a få mere smertestillende end man får i forvejen.

Amningen gik som smurt, ingen problemer der og følelsen af at knytte sig var fantastisk. Jeg var dog lidt 'høj' a narkosen, så var irriteret og sur over forskellige ting og derfor lidt ufokuseret på mit barn og det hele den første times tid.

Den eneste grund til jeg ikke ville ønske kejsersnit igen er a man kan få voldsomt ondt i skulderen (kan ikke huske hvorfor, men det er en almindelig bivirkning) -og det var absolut ikke rart.

Men rigtig god overordnet oplevelse for mig

Ondt i skulderen - det fik jeg også men de smertestillende og varme puder tog det

lisbeth2910 skriver:

Ondt i skulderen - det fik jeg også men de smertestillende og varme puder tog det

Ja det var nogen mærkeligt smerter, de blev udlæst hvis jeg gjorde en forkert bevægelse med armen (som man desværre gjorde ret tit)

Det gjorde desværre ret ondt a jeg græd og skreg a smerte. Kunne hverken bevæge mig eller noget så måtte bare skrige/græde 'hjæææælp'

Det er jo overstået nu, så det er fint, men kan godt huske a det var ret slet om de sagde a de nu ikke havde oplevet andre have SÅ ondt. Det var en anderledes smerte end den som operationen gav.

Men igen, det er jo sååå forskelligt, nogen mærker jo intet til det.

Mettemus skriver:

Hej piger,

Da jeg muligvis står overfor et kejsersnit (min lille dreng vender forkert og har rimelig sikkert ikke tænkt sig at ændre noget som helst på det), vil jeg høre jer til jeres erfaringer?

Hvor længe var i ukampdygtige/sengeliggende/ømme bagefter? Hvor meget måtte i løfte? Havde kejsersnittet nogen betydning i forhold til at føle et bånd til jeres barn? Betød det noget i forhold til amning?

Jeg er ligeglad med aret. Efter to kikkertoperationer er min mave alligevel rimelig stribet af hvide ar, så den del er jeg ikke så nervøs for. Det er mere i forhold til at komme sig oven på operationen og risikoen for ikke at blive knyttet til barnet på samme måde som ved en vaginal fødsel med de hormoner det udløser.

Håber på svar,

Klem fra en noget forvirret Mette

Hej.

Har fået 3 kejsersnit. Var alle gange oppe at gå efter få timer, når bedøvelsen i benene var væk. 3. gang passede jeg min lille nye stort set alene i de to første døgn på sygehuset. Det var da ikke nemt, men kunne sagtens lade sig gøre.

Det gør ondt i de første dage efter kejsersnittet. Især når man skal vende sig i sengen, hoste eller grine. Det kan godt gøre virkelig ondt! Man skal sørge for at holde smerterne nede inden de topper, for så er de svære at slå ned. Så tag glædeligt imod smertestillende fra sygeplejerskerne. Det lærte jeg ihvertfald 3. gang. Det er meget rarere. Ømheden varer ca 1 uge-14 dage. Det værste man kan gøre er at støvsuge i den første uge. Det gjorde jeg og det brækkede mig da lige ned. Græd af smerte (jeg græder normalt IKKE af smerte, det er jeg for sej til) og blødte pludselig helt vildt. Det skal man altså ikke gøre. Det havde lægen ligesom også sagt til mig. Men en times tid på langs efter det, så var jeg heldigvis ok igen.

Jeg aner ikke om mit bånd til mine børn ville være stærkere ved en vaginal fødsel, for det har jeg ikke prøvet. Men kan ikke forestille mig, at det kan blive stærkere.. Det som var lidt underligt i starten var, at det ikke helt gik op for mig at det virkelig var mit barn. At den sparkende klump i min mave virkelig var forvandlet til den lille vidunderlige skabning i sparkedragten.. Måske det går hurtigere op for dem der har født barnet selv.. Ved det ikke.

Amning var ikke et problem i starten. Mælken løb til lige så hurtigt som ved vaginalt fødende kvinder. At jeg så fik ammeproblemer lidt senere tror jeg ikke skyldes kejsersnit.

En planlagt kejsersnit er skønt. Læge og personale er glade og rolige. Jeg oplevede aldrig kvalme eller smerte. Fik barnet over med det samme, undtagen ved vores første som blev født for tidligt. Og barnet med på opvågningen. 3. gang havde jeg hende kravlende rundt på mig, liggede på mig, lige fra hun var blevet tjekket og målt og vejet på op-stuen til vi selv tog hende op og gav hende tøj på på barselsgangen. Perfekt.

Helle...