Hej skønne piger!
Nu fik jeg endelig min beretning fra Phillips fødsel færdig, og det blev godt nok langt 
Har også lige sat lidt billeder både fra dengang, og nyere ind
Fredag d. 8.9.2010 var Christian og jeg i Ikea for at handle de sidste småting til lillefisens ankomst Vi tog af sted om formiddagen, og allerede der havde jeg en del plukveer. Vi fik fundet de ting vi skulle have, og mine plukveer blev kraftigere og kraftigere. Christian blev ved med at sige at jeg sikkert skulle føde om aftenen, og at det var veerne der var på vej, mens jeg satte det til side, og nok ikke rigtig turde tro og håbe på at det virkelig var så tæt på. Vi skulle efter vores Ikea tur hente min søster ved toget i Århus, og kørte derefter hjem til min mor i Viborg, hvor vi spiste pizza sammen til aften Omkring kl. 20.30 kørte vi hjem, og skulle så have båret de nyindkøbte ting op i lejligheden På vej op af trappen føler jeg pludselig at jeg tisser i bukserne, og skynder mig på toilet. Da jeg kommer på toilet, er jeg i tvivl om vandet er gået eller det blot er slimproppen, jeg skriver på her på baby.dk for at få råd, og ligger mig ellers på sofaen med dynen for at slappe af, mens Christian ringer på fødegangen for at høre deres mening. De mener jeg skal se tiden an, og hvis der ikke er sket mere lørdag morgen, skal jeg komme ind, så de kan tjekke om det er vandafgang jeg har haft.
Christian og jeg ser en film, og omkring kl. 22.00-22.30, synes jeg for første gang jeg kan mærke nogle trækninger i maven, som kunne føles som rigtige veer, jeg holder det imidlertid for mig selv, for ikke at gøre Christian for ivrig hvis det er snyd. Jeg går i seng, for at se om jeg kan få sovet lidt, men veerne begynder at tage til, og ret hurtigt er jeg ikke i tvivl om at nu det nu Blev simpethen så glad og skræmt på en gang! Jeg går i bad for at se om det varme vand kan lindre lidt, hvilket det også midlertidigt gør, og derefter går jeg i seng igen. Omkring kl. 24.00 tager veerne til, og Christian finder varmepude frem til mig, for at se om det kan lindre lidt, og jeg ringer på fødegangen igen, som igen siger jeg skal se tiden an, og se om jeg kan få lidt søvn. På dette tidspunkt begyndte jeg at blive rigtig bange, og græd for første gang, både af smerte, men ligeså meget af angst, fordi det pludselig kom rigtig tæt på..Da klokken blev 01.30-02.00 kører Christian vores hund Lady op til min mor, fordi vi nu ikke er i tvivl om at vi kun er få timer fra at blive forældre Da han kommer hjem begynder han at tage tid på hvor langtid der er mellem veerne, og 02.30 ringer han igen på fødegangen, da der kun er 5-6 min. mellem mine veer. Vi får nu besked på at komme ind, og vi ankommer på fødegangen 03.15.
Da vi ankommer på fødegangen bliver vi taget imod af en rigtig sød jordmoder Anne Bagge, som følger os igennem det meste af natten. Hun undersøger mig ved ankomsten, og på daværende tidspunkt er jeg åben 3 cm. og jeg indlægges derefter til fødsel på fødselsstuen, som desuden er nogle super lækre stuer på Viborg sygehus, med masser plads, luft og lys Jeg får påsat ctg og får pga. mit forhøjede blodtryk igennem de sidste 2 uger af gravidteten målt mit blodtryk gentagne gange gennem natten. Veerne begynder herefter igen at tage til, og jordmoderen tilråder mig at få lagt epiduralblokade grundet det høje blodtryk, da blodtrykket ellers kunne blive endnu højere pga. smerter. Jeg takker ja til tilbudet, og jordmoderen tilkalder narkoselægen kl.04.30, og jeg beder om at få et lavament. Jeg kommer på toilet og får gjordt det jeg skal, og jordmoderen lytter og undersøger, jeg er 5 cm åben og alt lyder som det skal. Vi var heldige med at narkosen kom hurtigt, da hele telefonnettet på sygehuset var gået ned ligesom jordemoderen skulle tilkalde ham, og hun var derfor nødtil at løbe ud for at finde ham (han kunne jo være hvor som helst på sygehuset), og hun fandt ham heldigvis hurtigt Jeg får inden narkosen ankommer lagt et drop. Narkoselægen var på stuen kl. 04.45, og jeg begynder at blive rigtig nervøs, nok mest fordi at man altid hører så mange skrækhistorier om folk der bliver lamme, læger der stikker flere gange før de rammer rigtigt osv. samtidig med at mine smerter jo ikke var så kraftige, som de fleste oplever når de får lagt epiduralen, og jeg derfor tænkte mere over det Narkoselægen var heldigvis rigtig dygtig og det eneste jeg mærkede var da jeg fik lokalbedøvelsen Da først bedøvelsen var lagt, kunne jeg endelig slappe af, og lå og blundede lidt ind imellem, samtidig med at vi fik lidt at spise. Kl. 06.15 mærkede jordmoderen igen, og var nu 7 cm åben og mærker stadig næsten ingenting til veerne. Jeg kan på dette tidspunkt slet ikke vente til at få det overstået så jeg kan få min lille guldklump at se Jeg kommer på dette tidspunkt op at gå lidt, for at få lillemanden længere ned Lidt over syv begynder jeg igen at mærke en smule til veerne og kl. 07.15 forsøger jordmoderen at tage vandet, hvilket ikke lykkes, og hun må derfor sætte en elektrode på lillemandens hovede, som egentlig er til for at måle barnets hjerterytme, men som også prikker hul på vandet. Samtidig bliver jeg lagt i sideleje, for at forsøge at rotere lillemandens hovede, da det ikke ligger helt som det skal.
Klokken halv otte var der vagtskifte og vi fik ny jordmoder. Hun starter med at få mig lagt i knæ-albueleje, for at få hovedet lagt rigtigt, hvilket ikke var særlig behageligt, men hva gør man ikke for at fremme ens fødsel
Da lillemanden endelig lå, som han skulle manglede jeg stadig at åbne mig 3 centimeter og kl. 9 besluttede jordmoderen at give mig vestimulerende drop, og så skal jeg love for at det gik stærkt. Følte ikke der var mere end sekunder mellem veerne, og fik hurtigt mere smertestillende. Ganske kort tid efter det vestimulerende blev sat til begyndte presseveerne, som ikke varede mere end 20 min. Klokken 9.52, lørdag d.9 oktober 2010 fødte jeg vores dejlige lille guldklump Phillip i det mest fantastiske solskinsvejr Det var simpelthen det lykkeligste øjeblik, da jeg endelig kunne høre hans længeventede første gråd, og fik ham på maven Christian var ligeså overvældet og kunne slet ikke stoppe med at græde. Vores lille guldklump vejede 3896 gram og målte 55 cm - han var ganske simpelt perfekt <3 Efter fødslen blev jeg syet noget, og der blev tilkaldt en læge, fordi de havde mistanke om at jeg var sprækket om i endetarmen, men det var heldigvis ikke tilfældet, og kl. lidt over 12 lørdag middag kom mig og min lille nye familie op på barselsafsnittet Y07. Alt i alt havde jeg en rigtig god oplevelse med min fødsel, selvfølgelig gjorde det ondt, og jeg fik desværre ikke lov til at føde i vand pga. mit blodtryk, men tror jeg havde en meget nem fødsel i forhold til andre Christian klarede det SÅ flot, og var der som min fast støtte gennem hele fødslen - han er sq bare dejlig
