Fødselsberetning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.498 visninger
13 svar
0 synes godt om
15. december 2010

MoarTil4

Så kom turen til mig - nu er vores lille søn endelig født. Han er vores barn nr. 4 - vi har i forvejen 3 piger..... terminen var egentlig sat til jul d. 27. men han valgte altså at komme før jul.......dejligt.....

Jeg var igennem et nemt fødselsforløb denne gang.

Jeg startede med at få lidt småveer fra onsdag d. 8. december - mest var det egentlig trækninger i bækkenet, og der fulgte ikke særlig stor smerte med disse.

Onsdag d. 9. december skulle jeg til fødselslæge - han kunne fortælle, at jeg allerede var åbnet mere end 2 cm og at vandet på dette tidspunkt allerede kunne tages.

Vi tog derfor hjem igen - veer og trækninger tiltog i løbet af torsdagen, hvor snevejret  tog mere og mere til (ikke så betryggende  hvis man nu skulle akut afsted).

Resten af natten havde jeg meget små veer, men følte at der klart var gang i en masse.

Vi valgte derfor fredag morgen d. 10. december at tage afsted til rigshospitalet - vi ankom kl. ca 9 om morgenen (efter at have kæmpet os gennem snemasserne og siddet fast på en lille bakketop, hvor en venlig bilist hjalp med at skubbe os igang igen).

Jeg blev undersøgt, og det blev konstateret, at jeg var over 3 cm åben og meget blød, så vandet kunne sagtens tages - men det blev i første omgang blev det ikke gjort, fordi der hele dagen var travlt på fødegangen.

Fredag eftermiddag mens vi ventede på sygehuset havde jeg småveer og kl. ca. 15 gik slimproppen løs. Veerne var på ingen måde smertefulde - faktisk tænkte jeg på et tidspunkt, at det hele måske var gået i stå.

Men det var det ikke, for da jeg igen blev kaldt til fødegangen kl. 20, kunne de mærke, at jeg nu var over 4- 5 cm åben og desuden meget blød.

Jeg blev "serviceret" af en jordmoderelev og jordmoder, og de valgte at tage fostervandet kl. 20.20. Da mine tidligere fødsler er gået ret hurtigt, måtte vi advare dem om, at de skulle komme løbende, hvis vi trak i alarmen.

Jeg fik ingen smertelindring, men brugte en varmedunk til at tage toppen af veerne, og det fungerede rigtig godt. Veerne tog til og der var til sidst ca 2½ minut mellem dem. Det var kraftige smertefulde veer til sidst, men de arbejde effektivt og virkede som de skulle. Vejrtrækning og varmepude bragte mig gennem de virkelige kraftige veer, som heldigvis kun varede ca. 1 times tid.

Presseveer begyndte hurtigt og jordmoder og elev måtte komme løbende til - de var ikke helt klar, så jeg måtte lige gispe i ca 10 minutter så de kunne nå at blive klar til at tage imod - jeg kunne næsten ikke holde presseveerne tilbage, men det lykkedes alligevel. (jeg havde ellers advaret dem om at jeg ved sidste fødsels havde presseveer i max 5 min. før barnet var ude..... men alligevel fik de overraskende travlt til sidst.....)

Efter 1½ time fra vandafgangen kl. 20.20 -   altså kl. 21.48 kom vores søn Melias til verden. Han vejede 3700 gr. og målte 53 cm.

Vi er lykkelig i denne stund, vi skal holde jul med vores 4 dejlige unger - i skrivende stund er lille Melias kun 5 dage gammel, og han er det dejligste lille gemyt - og meget meget nem

Hilsen lykkelige Mette - mor til 4

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

15. december 2010

Maja88

stort tillykke med ham

Anmeld

15. december 2010

pussepige

Stort Tillykke med ham...

Anmeld

15. december 2010

Mynthe

Lyder som en dejlig fødsel...tillykke med ham

Anmeld

15. december 2010

Benjamins'mor

Lige et kæmpe tillykke herfra.

Så ved du jo nu med sikkerhed at du ikke risikere at føde juleaften.

Anmeld

15. december 2010

piadas

Dejlig FB!

Sådan en fødsel vil jeg også have!

Tillykke med ham

Anmeld

15. december 2010

MoarTil4

281210 skriver:

Lige et kæmpe tillykke herfra.

Så ved du jo nu med sikkerhed at du ikke risikere at føde juleaften.



Tusind tak

og ja det er dejligt at vi kan holde og forberede julen i ro og mag.....jeg har hele tiden synes det var svært ikke at kunne lave "faste planer" over julen.

Men fødselslægen havde meldt ud i starten af december at barnet var så stort, så han under alle omstændigheder ikke ville lade mig gå tiden ud, og jeg skulle således have været igangssat d. 14. december....... men det slap jeg så heldigvis for...

Anmeld

15. december 2010

MoarTil4

piadas skriver:

Dejlig FB!

Sådan en fødsel vil jeg også have!

Tillykke med ham



tak

det kan jeg godt forstå - jeg ville gerne unde alle sådan en fødsel. Rigtig god oplevelse.....

denne fødsel har været absolut suværen.....den bedste af alle sammen.  Min fødsel nr. 2 var også "nem", men der var jeg hårdere ramt med smerter i bækken, og veer var lidt hårdere. Det var også en fødsels som gik igang af sig selv...blot 12 dage over tid....

Ved fødsel nr. 1 og 3 blev jeg igangssat ca. på terminen. 

Anmeld

15. december 2010

Benjamins'mor

MusseMorTil4 skriver:



Tusind tak

og ja det er dejligt at vi kan holde og forberede julen i ro og mag.....jeg har hele tiden synes det var svært ikke at kunne lave "faste planer" over julen.

Men fødselslægen havde meldt ud i starten af december at barnet var så stort, så han under alle omstændigheder ikke ville lade mig gå tiden ud, og jeg skulle således have været igangssat d. 14. december....... men det slap jeg så heldigvis for...



Hehe.  Ville ønske det var mig.

Jeg har valgt at sige til folk ''jeg kommer hvis jeg ikke er i fødsel eller ligger på sygehuset''.

Anmeld

15. december 2010

DK

Hvor dejligt! Stort tillykke med jeres fine dreng!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.