Humørsvingninger!!! ku myrde en eller anden!! :-(

Har I andre også MONSTER humørsvingninger???  Jeg er en TIKKENDE BOMBE herhjemme!!! Der skal INGENTING til før jeg eksploderer og det går desværre også udover min datter nogen gange .. Prøver virkelig at beherske mig, men jeg skal bare tabe en eller anden lille åndsvag ting på gulvet eller nogen skal sige noget helt forkert til mig, så BOOOOOOOOOOOOOM!!!!!!!!!!!!!!!! Kan slet ikke kende mig selv - plejer virkelig godt at kunne beherske mig og lige tælle til 10 , men ikke nu.

Da jeg havde menses havde jeg også dage hvor jeg jo bare var helt ustyrlig (meget normalt vidst), men det er bare DOBBELT DOBBELT op nu! .. Hvis jeg havde et våben af en art ville jeg virkelig være farlig at slippe ud i verden!

Åh tøser please sig at jeg ikke er den eneste som har det sådan her ?? .. er ved at gå ud af mit gode skind, og aner faktisk ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Hvorn gør I?? Har brug for råd

Er 33+4 idag (uge 34) kram Marlene

Malonde1985 skriver:

Har I andre også MONSTER humørsvingninger???  Jeg er en TIKKENDE BOMBE herhjemme!!! Der skal INGENTING til før jeg eksploderer og det går desværre også udover min datter nogen gange .. Prøver virkelig at beherske mig, men jeg skal bare tabe en eller anden lille åndsvag ting på gulvet eller nogen skal sige noget helt forkert til mig, så BOOOOOOOOOOOOOM!!!!!!!!!!!!!!!! Kan slet ikke kende mig selv - plejer virkelig godt at kunne beherske mig og lige tælle til 10 , men ikke nu.

Da jeg havde menses havde jeg også dage hvor jeg jo bare var helt ustyrlig (meget normalt vidst), men det er bare DOBBELT DOBBELT op nu! .. Hvis jeg havde et våben af en art ville jeg virkelig være farlig at slippe ud i verden!

Åh tøser please sig at jeg ikke er den eneste som har det sådan her ?? .. er ved at gå ud af mit gode skind, og aner faktisk ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Hvorn gør I?? Har brug for råd

Er 33+4 idag (uge 34) kram Marlene

Neeej, hvor sjovt du lige skriver det, for jeg har det på præcis samme måde!

Jeg er også en TOTAL tikkende bombe. I søndags gik jeg helt amok over, at min mand havde klædt vores datter på i fin kjole og højhælede sko på trods af, at de bare skulle ned i det lokale center, hvor Sukkerchok kom og optrådte. Jeg skældte ud og tudede, og synes bare han var en KÆMPEIDIOT! Man kan da ikke sende en 6-årig pige afsted i højhælede sko - og slet ikke på denne årstid!

Hvis jeg skælder vores børn ud, kan han også finde på at begynde med at undskylde overfor dem på mine vegne og forklare, at jeg er jo også gravid, så det er mine hormoner osv. Det kan jeg SLET ikke have! Han skal i hvert fald ikke begynde at undskylde på mine vegne, for det er jo ikke for sjov, jeg skælder ud!

Hmmm, men det kan da godt ske, at det har lidt at gøre med hormonerne, at han synes, jeg bliver lidt for voldsom/ekstrem en gang i mellem.

Æj, det er træls/svært....men rigtig dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, der er hårdt ramt! Jeg havde faktisk spekuleret lidt i det, men var kommet frem til, at det vist er mest normalt i starten af graviditeten, men det er ikke sikkert???

piadas skriver:

Neeej, hvor sjovt du lige skriver det, for jeg har det på præcis samme måde!

Jeg er også en TOTAL tikkende bombe. I søndags gik jeg helt amok over, at min mand havde klædt vores datter på i fin kjole og højhælede sko på trods af, at de bare skulle ned i det lokale center, hvor Sukkerchok kom og optrådte. Jeg skældte ud og tudede, og synes bare han var en KÆMPEIDIOT! Man kan da ikke sende en 6-årig pige afsted i højhælede sko - og slet ikke på denne årstid!

Hvis jeg skælder vores børn ud, kan han også finde på at begynde med at undskylde overfor dem på mine vegne og forklare, at jeg er jo også gravid, så det er mine hormoner osv. Det kan jeg SLET ikke have! Han skal i hvert fald ikke begynde at undskylde på mine vegne, for det er jo ikke for sjov, jeg skælder ud!

Hmmm, men det kan da godt ske, at det har lidt at gøre med hormonerne, at han synes, jeg bliver lidt for voldsom/ekstrem en gang i mellem.

Æj, det er træls/svært....men rigtig dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, der er hårdt ramt! Jeg havde faktisk spekuleret lidt i det, men var kommet frem til, at det vist er mest normalt i starten af graviditeten, men det er ikke sikkert???

 skønt (du ved hvad jeg mener) at du også har det sådan.. Det er jo ikke rart at have det sådan, men synes det er beroligende at vide man bestemt ikke er den eneste!! Har ledt og ledt efter info om humørsvingninger på nettet og i bøgerne, men synes ikke umiddelbart der står at det kan være rigtig slemt - som jeg føler det er! Men altså hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre i slutningen af graviditeten?? Altså jeg NYDER for det meste at være gravid og elsker faktisk min mave, men et eller andet sted kan jeg da godt være vildt irriteret over ikke at kunne passe mit tøj mere og føler mig jo nogen gange som en elefant!

Men føler også bare at jeg laver ALT i hjemmet i øjeblikket, og det hjælper nok heller ikke på mit humør.. Det er i hvert fald nok med til at fyre op under kedlen!!

Igår tabte jeg noget næsepapir på gulvet mens jeg prøvede at rydde lidt op - og ja det er bare næsepapir, men iiih hvor blev jeg gal!  så det resulterede i at en af de nærtstående kopper blev kylet ind i væggen  ku slet ik styre mit temperament og blev faktisk ked af det bagefter, for kan ikke kende mig selv .. tænkte så at der da måtte være noget helt galt med mig og overvejede lidt at ringe til lægen . Men min kære mor mener det er hormonerne der går amok nu...  øv så vil jeg gerne føde snart

Uhhh, det lyder ikke rart. Her sætter hormonerne også engang imellem ind, men det udvikler sig mere til sådan noget, "det er også synd for mig" selvmelidenhedspis, hvor jeg bare lige pludseligt er enormt ked af det, uden at kunne sætte fingeren på hvad der er galt.

Og det er heller ikke særlig fedt for børnene, der tit tror at det er deres skyld. Og reelt har det ikke særlig meget med dem at gøre.

Den anden dag havde den yngste (Sebastian på 11år) arrangeret "romantisk dinner" med levende lys på bordet, en instant-supper til forret og brød med pålæg til hovedret - for at jeg skulle blive glad. Det var bare så hyggeligt og jeg blev vildt rørt over at han synes det var på sin plads med en romantisk aften hvor jeg ikke skulle røre en finger, nu hvor jeg er gravid...

Åh hvor er det bare dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der er helt fra den en gang i mellem. Tager et par ture ned i kælderen hvor jeg kan sige en masse bandeord og vrisse af fordi jeg bare er så irriteret over dit og dat som den stakkels kæreste gør eller ikke gør MEN BURDE 

Kan sagtens i et klart øjeblik se at det er mig som er helt ude i hampen men kan altså ikke styre min temperament og har minus tålmodighed. 

Derudover føler jeg mig ret så klodset. Altså ting smutter ud af hænderne, støvlerne er der svært at få på.......jeg lyder som en der har løbet maraton bare fordi jeg skal rejse mig fra sofaen. 

Tror vist bare vi må finde trøst i at det snart går over og håbe at vores kærester og nærmeste har lidt tålmodighed med os lidt endnu  

Uhh altså jeg kan godt mærke at hvis jeg er træt eller har meget ondt, så er jeg noget mere "snappy" og muggen. Men det er sjældent at jeg sådan råber, og hvis jeg gør ved jeg heldigvis godt selv at jeg er åndsvag og så siger jeg/råber jeg til Mikkel og Kirstine: SÆT JER NED!!!! NUUUUU skal i have SÅ meget skæld ud, for jeg er RASENDE!!!! FYYYYY hvor er i bare SÅ slemme osv osv osv" 

Og så kommer jeg af med galden, alt imens at Mikkel og Kirstine sidder og fniser og blinker til hinanden, og jeg damper RET hurtigt af igen og kan efter sådan 1-2 min. med "ØVVVV HVOR ER I DUMME fordi i ikke lukker døren efter jer" godt selv lave sjov med det. Men det kan nok også kun lade sige gøre fordi Kirstine er så stor nu. Og så selvfølgelig fordi hun har Mikkel at læne sig op af! Jeg laver ikke det trick når hun og jeg er alene hjemme!

Derudover havde jeg en tudedag i søndags. Vi var ude og købe julegaver og jeg synes bare at både Mikkel og Kirstine var så sure! Og at det var vigtigt at vi HYGGEDE os med at handle julegaver ind, og være på cafe og få kaffe og sådan, og underligt nok (he he) synes hverken mand eller barn at laaange kø'er i butikkerne, en mor der ikke kunne vælge, iskold vind på gaden og super varmt i butikkerne og en lang gang slæben på masser af poser var suuuper sjovt og hyggeligt. Så på vej hjem så sad jeg og hyyyylede lidt for mig selv i bilen. Kunne slet ikke stoppe igen. Sad bare og græd lidt, med masser af tårer trillende ned af kinderne, fordi at verden var imod mig, og at de ikke "gad" hygge sig med mig når vi købte julegaver.... HA HA HA... fååårk det lyder åndsvagt når jeg læser det nu. Men det gav altså ret god mening i søndags.

Mikkel og Kirstine har det KLART sværere ved at "handle" mig når jeg tuder, end når jeg raser. Raseri kan de sådan bare grine lidt af og rotte sig lidt sammen imod. Men tårer, dem ved de ikke helt hvad de skal stille op med! Godt der ikke har været alt for mange tudedage i denne graviditet! Med Kirstine i maven græd jeg mindst to gange hver dag tror jeg! Så gråd labil har jeg slet ikke været denne gang, heldigvis!

Åhh jo her er der også en god gang humørsvingninger, og der skal intet til. Men det ender altid med at jeg går på toilettet og sidder og tuder der ude i 20 min. Det er især slemt hvis jeg ikke for lov at sove om formiddagen som jeg plejer for så er jeg så træt resten af dagen også skal der intet til før jeg bliver tosset. 

Min kære søn har lige været syg med halsbetændelse osv og der skulle han så have pencilin og vi kunne bare ikke få det i ham, og jeg var så tosset over at han ikke bare kunne forstå at det var for hans eget bedste (han er ikke engang 2 så klart han ikke kan forstå det) Men det gik så ud over min mand og jeg skælde ud og han kunne bare heller ikke finde ud af at holde ham ordentligt osv. 

Eller nå Lucas prøver fores grænser af der må jeg forlade rummet og gå ud og tude på toilettet for ikke at skælde ham ud.

Men jeg har mere tindens til at tude en at hisse mig helt op, men der skal tilgengæld heller ikke meget til før jeg tuder, og det har min søn rigtig svært ved at forstå og nogen gange begynde han så selv at tude  Puha det synes jeg er absolut det værste at jeg ikke kan holde tårende tilbage da min søn ikke forstå hvorfor mor er så ked af det og græder og man bare kan se i øjnene at han selv bliver ked af det og forvirret, men jeg kan ikke holde dem tilbage og nogen gange når jeg ikke lige ud på toilettet. 

Knus Diana

Ih, hvor er det rart, at vi er flere om det!

Jeg kan sagtens følge dig, Malonde, i at man føler, man laver DET HELE derhjemme. Sådan har jeg det nemlig også! Det gør man jo nok ikke helt, men hvis min mand f.eks. sætter en vask over (hvilket han forøvrigt gør meget sjældent!) er det det forkerte tidspunkt, eller jeg fik ikke lige de bukser med i vasken, som det var meningen, jeg ville osv. Jeg VIL åbenbart være efter ham hele tiden!

Igår havde han også sat opvaskemaskinen til på det forkerte tidspunkt og sådan kan jeg blive ved!

Jeg har en forhåbning om, at I næste uge (præcis en uge fra idag), når jeg går på barsel, får jeg mere tid til at nå det hele, for så får jeg da et par timers ro om formiddagen, mens ungerne er i skole! Det må da give lidt overskud i den sidste ende, så jeg er knap så besværlig at være sammen med!

I får lige et , så længe jeg er i godt humør!

Åh hvor er jeg glad for jeg ikke er den eneste der nogen gange føler mig som et overhidsigt hunkøn . Men at det faktisk så åbenbart er meget normalt, siden vi jo er nogle stk som har det sådan..  

Det er meget op og ned mit humør, og nogle dage flyver jeg på en lyserød sky - alt er fantastisk, og jeg glæder mig osv osv. Hvor jeg andre dage er helt nede i kulkælderen og der bare ingenting skal til for at tirre mig og gøre mig virkelig sur, og ked .

Jeg glæder mig til han snart kommer ud, men samtidig er jeg måske også ved at gå lidt i panik over, at det er snart! Nu er det jo jul på næste fredag, og så er det nytår, og så har jeg fødselsdag, og ja.. tiden flyver.. Og det er jo dejligt, men også skræmmende

Er rigtig glad for at være på denne side og at man har jer!! Jeg har INGEN veninder, som er gravide pt. så har ikke rigtig nogen at dele alle mine tanker og følelser med  det er lidt tomt nogen gange. Har I andre veninder og andre i omkredsen som er gravide, og som I kan dele det hele med???