Tror snart jeg blir nødt til at være her...

Carina1977 skriver:

Een gang utro, altid utro

Jeg ville aldrig tilgive en der havde været mig utro. nu ved jeg så ikke hvornår han var dig utro, om det var mens du var gravid eller inden. men under alle omstændigheder, er sådan noget utilgiveligt, og jeg ville ikke tøve med at give sådan en mand sparket. Men det er jo dit liv og dit valg

Tror bare du hele tiden ville føle at du ikke kunne stole på ham, og frygte at han er dig utro. Det må da være enormt svært at leve på den måde. Nu ved jeg jo at du venter dig, men jeg synes bare han ingen respekt har for dig, når han fortsætter med at være dig utro....og ligefrem griner af det  Dert at i venter barn sammen, skal ikke være det der afgører det, når du træffer din beslutning omkring jeres forhold. Jeg synes du skal gøre op med dig selv om DU kan leve på den her måde. Bliv for guds skyld ikke sammen med ham for barnets skyld. Lyt til dig selv og din egen fornemmelse....hvad siger den?

Jamen jeg ved ikk rigtigt hva jeg vil... For på det ene punkt vil jeg ikk mere, og på det andet punkt vil jeg gerne, da der jo er 2 børn snart... Men tænkerne er der altid... Og hver gang han får beskeder spør jeg altid hvem det er... Og tjekker hans mobil når jeg kan komme afsted med det... Og det er sku ikk fedt og leve sådan... 

ct skriver:

Han lyder virkelig som en taber! 

Se at komme ud af det forhold. Det bliver ikke svært at finde en, der er bedre end det der! Jesus christ! 

Har jeg oz mest lyst til.. Men alligevel vil jeg ikk... Så det er virkelig et dilemma... Men vil nok ikk gå fra ham pga børnene.. Og ved godt det ikk ska være dem der holder sammen... 
Har bar på fornemmelsen at jeg ikk kan klare 2 børn selv.. Men der er jo altid mulighed for hjælp...  

Anonym skriver:

Har jeg oz mest lyst til.. Men alligevel vil jeg ikk... Så det er virkelig et dilemma... Men vil nok ikk gå fra ham pga børnene.. Og ved godt det ikk ska være dem der holder sammen... 
Har bar på fornemmelsen at jeg ikk kan klare 2 børn selv.. Men der er jo altid mulighed for hjælp...  

Det er svært i starten at være alene med sine børn, men man kommer altså hurtigt ind i nogle rutiner, og med tiden vil du føle at det faktisk ikke er så hårdt alligevel. Jeg synes i hvert fald det er synd at du skal rende rundt og have det sådan her  Også bare når du beskriver at du tjekker hans mobil for beskeder. Du er jo nået til det punkt at du ikke stoler på ham længere, og når man først er der, ja så varer der heller iikke længe før du stopper med at elske ham, og kun føler afsky ved ham. Det er da ikke et liv. Jeg forstår godt nogen gange at folk vælger at blive sammen for børnenes skyld, men mine erfaringer udfra hvad andre fortæller, siger mig bare at det ikke er holdbart i længden. i sidste ende vil det gå ud over børnene, fordi det absolut ikke kan undgås at du får det skidt med dig selv og måske ikke har den samme glæde som du havde førhen. Børn er utrolig gode til at opfange det, når der er en dårlig stemning eller når nogen har det skidt.

Men det er jo kun dig der kan træffe beslutningen, og jeg kan jo ikke sige at du SKAL flytte fra ham. Mit bedste råd er bare for din egen skyld, at jeg synes du skal sige stop nu

Anonym skriver:

Har jeg oz mest lyst til.. Men alligevel vil jeg ikk... Så det er virkelig et dilemma... Men vil nok ikk gå fra ham pga børnene.. Og ved godt det ikk ska være dem der holder sammen... 
Har bar på fornemmelsen at jeg ikk kan klare 2 børn selv.. Men der er jo altid mulighed for hjælp...  

Hvis du tænker på børnene, synes jeg, du skal tænke på, hvordan de så kommer til at opfatte et parforhold, og hvilke "typer", de højst sandsynligt vil komme til at tiltrække, når de er vant til jeres forhold, hvor der tydeligvis ikke er ligeværdighed mellem parterne. :/

Jeg ved godt, det er svært, men vil du virkelig blive ved at finde dig i det? Han ydmyger dig jo, og du ydmyger dig selv ved at finde dig i det. Det er ikke fair overfor dig selv! Det vil være hårdt i starten, men med tiden er jeg sikker på, du vil blive glad for valget om at gå fra ham.  Det der er der ingen, der er tjent med!

ct skriver:

Hvis du tænker på børnene, synes jeg, du skal tænke på, hvordan de så kommer til at opfatte et parforhold, og hvilke "typer", de højst sandsynligt vil komme til at tiltrække, når de er vant til jeres forhold, hvor der tydeligvis ikke er ligeværdighed mellem parterne. :/

Jeg ved godt, det er svært, men vil du virkelig blive ved at finde dig i det? Han ydmyger dig jo, og du ydmyger dig selv ved at finde dig i det. Det er ikke fair overfor dig selv! Det vil være hårdt i starten, men med tiden er jeg sikker på, du vil blive glad for valget om at gå fra ham.  Det der er der ingen, der er tjent med!

Har været gået fra ham 1 gang før... Da ikk af samme grund... Men var kun selv i ca 4 måneder... Hvor vi så fandt sammen igen... 

Anonym skriver:

Det mest trælse er at jeg har været sammen med ham i 6 år.. Så tænker jeg lidt nu hvor mange gange har han så gjort det..??

Men hælder oz mest til efterhånden og være selv... 

lillespurv20 skriver:

De tanker har jeg os tænkt, men valgte at gemme dem væk for det gør bare en mere ked af det

Nemlig.. Kan jeg kun give dig ret i... Men tror bar ikk jeg er stærk nok til at sige slut... Tror at det ska ende med at det ska ske igen, for og se om han har ændret sig efter vores skænderi over det...