Pipkukkeren skriver:
Kære Thilde...
Jeg vil altså tilslutte mig Stine og Kaka, -brug dog pengene på at holde lidt jul og vær sikker på at have mad på bordet.. Man skal da kunne have det lidt godt i julen 
Jeg kan godt forstå hvor utålmodig du er - og jeg kender udemærket fornemmelsen af at tælle ned til næste scanning, næste jordmoder-eller læge besøg... det kan næsten føles som om tiden står stille... Jeg var selv ved at gå ud af mit gode skind i ugerne op til NF-scanningen og overvejede meget at få lavet en trygheds-scanning!
Mht kønnet vil jeg nu heller ikke mene at det er så vigtigt om det bliver en dreng eller en pige... I hvert fald ikke de første leveår. De små har jo samme behov uanset køn og jeg tror godt vi alle kan blive enige om at det vigtigste er at vores små vidundere er sunde og raske... 
Jeg kender mange som har brug for afklaringen for bedre at kunne forholde sig til dit lille vidunder der venter dem - det er ligesom nemmere at personifisere en lille dreng eller en lille pige, end det er når det bare er "den lille"... Men at du er alene synes jeg ikke ændre så meget på vigtigheden af at kende kønnet tidligt...
En pige har lige så meget brug for en faderfigur som en dreng har (i mine øjne)... selvfølgelig er der nok nogle ting det falder lettere for en kvinde at tale med sin pige om, end med sin dreng (men er det ikke mest i puberteten det rigtigt melder sig??) De fleste mødre er vel også indstillet på at skulle spille fodbold, lege med biler og den slags, hvis de skulle ende med en lille dreng i armene... Det er jeg i hvert fald - jeg glæder mig til at få min lille supermand 
Men som sagt... jeg kan sagtens forstå at du glæder dig til afklaringen, -det tror jeg er meget naturligt! Du kunne evt ønske dig kønsscanningen, eller tilskud hertil i julegave??
Jeg håber i hvert fald du får en dejlig jul, uanset hvad du vælger!
Line
Ps. Hvis du skulle have en lille prins i maven... så skal han være velkommen til at komme på besøg her og spille fodbold og fægte med pinde og den slags 
Tak for tilbuddet
Der skal da nu nok være nogen at lege med og også masser af mænd at spejle sig i. Men det er jo ikke det samme, som at have en far i hverdagen.
Og mht. opvækst og opdragelse så har jeg nok en lidt anden oplevelse af det, end den du (og andre) giver udtryk for.
Selvfølgelig er første prioritet til enhver tid et sundt og rask barn. I sammenligning med det, kan alt andet næsten være ligegyldigt. Men dernæst synes jeg kønnet spiller en rolle. Jeg synes, det ville være lidt svært at få en dreng. Bare tanken lige nu giver mig den følelsesmæssige reaktion af tvivl, distance og usikkerhed ift. hvad jeg stille op med en dreng. Jeg har aldrig haft nemt ved drengebørn. De støjer så meget og jeg forstår dem ikke. Jeg har ingen brødre og har et ikke særlig godt forhold til min egen far og har også haft nogle uheldige kærester igennem tiden. Så min erfaring med "mænd", altså mandekønnet, er ikke så positive. Det ville derfor kræve en del af mig som mor, hvis jeg fik en dreng. Og jeg ville blive død-ked-af-det, hvis det gik ud over min søn, at jeg havde nogle svære ting, der skulle overvindes der, når han først er der. Jeg vil gerne tage positivt imod mit barn fra starten.
Der er måske mange kvinder, der har rigtig svært ved at følge mig i de følelser. Og det er ikke sikkert, at det hjælper på forståelsen, hvis jeg fortæller, at jeg aldrig har villet ha børn (før nu altså) og aldrig har været sådan en dikke-dikke type, der ikke ku styre sig, når hun så en baby. Tvært imod har jeg altid syntes børn var skide irriterende. Det er ikke alle kvinder, der har et naturlig moder-gen og jeg har altid troet, at jeg var en af dem. Det er først sent i mit liv, at jeg er blevet skruk. Og jeg er da rimelig sikker på pånuværende tidspunkt, at jeg blir en god mor og har masser af give til et barn. Men jeg er stadig ikke nogen dikke-dikke type.
Men jeg kan også se den positive udfordring i at få en dreng og at det ku være dejligt med lidt maskulint i familien. Også tanken om en voksen søn en dag, der måske ku være sin gamle mor lidt behjælpelig. Men det ville i første omgang være en udfordring, som ville kræve noget ekstra af mig og den situation har jeg brug for at være forberedt på. I højere grad end hvis det er en pige. Der er mange ting omkring en pige, som falder mig mere naturligt. Sådan tror jeg mange kvinder har det. Ligesom mange mænd synes det er mere naturligt med en søn.
