Det hele startede den 23. November 2010. Det var koldt og ikke ligefrem det mest behagelige vejr at skulle ud i. Men da jeg var gået 1 uge og 5 dage over tid, måtte vi ned på fødegangen og have sat fødslen igang...
Vi ankom,efter aftale, til FG på svendborg sygehus kl 21.00 hvor jeg skulle have lagt et ballonkateter. Der blev kørt en CTG-strimmel som viste at Lille-Pigen havde det helt fint, men der var ingen veer...
Puha, en ubehagelig oplevelse at få lagt det ballonkateter, men nu er jeg også lidt pylret når der foregår noget i mit underliv,så det kom ikke som en overraskelse at det føltes ubehageligt. Vi valgte at tage hjem og sove, og skulle ringe til FG 7.30 dagen efter for at få en tid til at tømme kateteret.
Natten mellem den 23. og 24. var ikke sjov... Jeg sov pga. smerter først klokken 02 og vi troede virkelig at nu var jeg klar til at de kunne tage vandet... Men nej...
Da vi ankom på FG den 24. november klokken 8.45 får jeg igen kørt en strimmel og den er helt fin.. Vi bliver enige om at jeg skal have en stikpille og den søde jordmoder forklarer at jeg nok skal have en til senere på dagen for at få gang i det... Vi skal komme igen kl 14.30...
Da klokken er 10 tager vi igen hjem og venter..
Klokken 12.30 ringer jeg til FG, nu gør det altså RIGTIG ondt! Men jeg er egentlig mest bekymret, for jeg tænker at det kan jo ikke være veer når de ikke er regelmæssige...
Klokken 13.30 ankommer vi til FG. Jeg, som har en meget lav smertetærskel, græder og piver og kan slet ikke holde smerten ud... Der køres CTG som måler 5-6 veer pr. 10. minut og jeg har åbnet mig 6 cm! Så er det jo ikke så mærkeligt at det gør ondt!
Den meget søde og forstående jordmoder fortæller mig at jeg skal trække vejret rigtigt. " Det vil ikke hjælpe på smerten, men det vil hjælpe veerne istedet for at modarbejde dem og så er det hele hurtigere overstået" - får jeg afvide... Godt tænker jeg. Så trækker jeg sgu vejret og tier stille!
Kl. 15.10 kommer jeg i vand for at lindre smerten. Det hjælper mig til at slappe af og tænke på vejrtrækningen, lige indtil veerne bliver endnu værre... Her beder jeg så om 2 pinex og selvom jordmoderen synes det er lidt mærkeligt, så får jeg da det...
Kl. 16.20 er der vagt skifte og "min egen" jordmoder kommer ind. SKØNT! Jeg kommer op af vandet og får en varmepude i ryggen. Jeg er nu 8 cm åben.
Kl.17.15 er der pressetrang og der siver klart fostervand. Jeg vil helst sidde ude på toilettet, for det er som om det tager noget af smerten...Men alligevel bliver jeg liggende i sengen, det tænker jeg nok er bedst...
kl. 17.45 begynder presseveerne.
Kl. 18.51 er Josephine født <3 Hun skriger straks, får topscore i apgar-scoren, måler 51 cm, vejer 3600 g. og er bare helt perfekt.
Jeg får 3 "knuder" da der er en lille overfladisk bristning og så er jeg sørme blevet mor!
Det skal nævnes at jeg fra ca. kl. 14.30 da jeg begynder at trække vejret rigtigt, faktisk formår at sove mellem veerne... Resten af fødslen igennem! Jeg har derfor skrevet min fødselsberetning udfra papirer fra sygehuset og min kærestes fortælling om hvordan det gik til... Jeg kan ikke huske hvordan det var mellem veerne, men jeg kan huske at jeg blev utroligt stædig da jeg fik afvide at nu var der kun et eller 2 gode "pres" igen! - og jeg ved at det er det største der nogensinde er sket i hele mit liv...
Idag er Josephine 14 dage gammel... Hun måler 54 cm, vejer ca. 3800 gram og hun vågner kun 1 gang om natten...
Tak til jer der læser med... Det har betydet meget for mig at skrive om fødslen, og det har hjulpet mig til at se hvor fantastisk en oplevelse det har været, selvom jeg ikke selv husker så meget...
