hvordan er jeres barn/børn overfor fremmede?

kunne godt tænke mig at vide hvordan de reagere på fremmede mennesker...

Viktor ser folk lidt an.... men han smiler til dem med mindre han er træt.... han er nemlig altid glad.

Han er hellere ik bange hvis jeg giver ham videre til en han fx ik har set længe, det tager han meget rolig... måske fordi jeg osse tager det roligt.

det er sjovt du spørger, for vi snakkede om det i går!tif har absolut ingen grænser...hun går til alle nu! I gamle dage var hun meget mere fraholdene over for fremmede, ja hun ligefrem skreg når fremmede var i rummet med hende, men nu...blaaaa....

michaels kammerat (som sjældent er her) kom den anden dag, og tif fandt hurtigt en plads på hans skød...og i går var det min paplillebror, som hun kun har et vagt forhold til...

så her er det helt uden grænser...(?)

åh ja - Iza har lige fra dag 1 ikke ville være hos andre end sin mor og far. Hun har skreget og skreget (meget højt! har endnu ikke hørt nogen skrige så højt) sig igennem det første år her, hvis andre nærmest bare kiggede på hende og meget slemt hvis de henvendte sig til hende eller rørte ved hende. Og det var også familie og mange af vores venner. Dog var der en periode omkring da hun var 4 måneder, hvor det gik sådan nogenlunde....

Nu har hun de sidste 14 dage - 3 uger bare været så glad og imødekommende overfor folk, hun ikke ser så så tit eller ikke kender. Hun ser dem stadig MEGET an og observerer konstant, hvor de er i forhold til hende, men hun accepterer dog de er der og græder ikke. Har enddog også grinet til dem. Og farmor har kunnet holde hende for første gang uden gråd og mormor har fået et knus... Åhhh vi er så glade og håber på det ikke bare er en sjov idé, hun lige har fået, men simpelthen at hun nu er blevet klar over at fremmede - og folk hun ikke ser så tit - ikke vil hende noget ondt ;)

Her på det sidste er Marius blevet en rigtig "allemandsunge", der kaster sig i hovedet på folk, men fra han var 9-12 måneder var han meget skeptisk og kunne hurtig hyle hvis fremmede så på ham, men nu er det omvendt !?!?

Hvordan er Mikkel?

Birgitte

Sofie har aldrig rigtig været bange for fremmede.
De første måneder af hendes liv, har vi jo været meget "ude" fordi min mor lå på sygehuset, og så måtte Sofie med på besøg - ofte flere gange om dagen. Læger, sygeplejesker og andre pårørende var jo helt exede over den lille Sofie. Jeg tænker, at den megen kontakt med vildt fremmede (ikke at de fik lov at holde hende - men alligevel) har hærdet hende lidt.
Nu skal hun lige kigge lidt på dem, vi f.eks møder i supermarkedet, men når hun kan mærke, at jeg er tryg ved folk, så er hun helt med på den.
Derudover kan hun godt finde på at "udvælge" sig tilfældige (især ældre mennesker og andre børn), når vi er ude og handle - og så forsøge at få øjenkontakt og charme dem med et stort smil. Hun kaster som regel sin charme over den, der står bagved os i kassekøen.

- Helle