Kildebakken skriver:
Nu har jeg jo heller ikke født endnu, men har haft nogen af de samme tanker og konkluderet følgende:
Der er to måder at være klar på, den praktiske og den følelsesmæssige. På det praktiske område kan man jo forberede sig alt man vil og hvis jeg var dig ville jeg bare se at komme igang, om ikke andet fordi det er så dejligt livsbekræftende at gå og købe små body'er og glæde sig.
I forhold til følelser, kan man jo ikke planlægge overhovedet og man ved ikke hvordan det vil føles. Man vil nok både føle sig magtesløs, samt fyldt af uforklarlig kærlighed.
Jeg var inde på sygehuset til tjeck for ikke så længe siden og havde også en følelse af slet ikke at være klar, men så så jeg der på gangen en helt nybagt mor, som gik med den lille på armen, få timer gammel. Baby lå i en lille hvid flyverdragt med begge armene ud til siden og moderen bar på den lille som var det et dyrebart stykke porcelæn. I det øjeblik gik det op for mig, at naturen bare har indrettet det sådan i mig, at når min lille søn kommer til verden, så vil jeg bare på en eller anden måde åbne op for noget inden i, som ikke kan forklares, men som føles stort og rigtigt. Og det gav ro:-)
Bare mine overvejelser - 
Er der ikke nogen der vil beskrive deres følelser i de første dage efter deres lille blev født?
Først og fremmest - supergodt skrevet!
Jeg kan ikke hjælpe med hensyn til nervøsiteten over måske at føde mellem jul og nytår, da jeg ikke selv har den. Jeg har først termin d. 1-2 og er gået lang tid over de to første gange, så jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle føde 1 måned for tidligt, så det er ikke noget, jeg tænker over!
Jeg kan sagtens forstå den nervøsitet jer med termin lige efter d. 1. har - det tror jeg også selv, jeg ville have, hvis det var mig, der havde termin så tæt på! Men som karinapigen skriver - man kan jo ikke gøre noget ved det alligevel. Bare knib ballerne sammen og håbe det bedste!
Med hensyn til lykkefølelsen efter fødslen...hmmm, vi har vel alle prøvet at opleve de der små øjeblikke, hvor vi bare føler os lykkelige og intet i verden kan slå os ud! Det er lidt lige som det - bare i meget længere tid!
Jeg kan huske, da jeg fødte min datter for 6½ år siden. Jeg havde haft veer siden mandag morgen kl. 4.30 og hun er født tirsdag kl. 9.23, så det var en lang og hård fødsel.
Men på trods af det, kunne jeg ikke vente på, at familien kom om eftermiddagen for at se hende, for hun skulle jo bare vises frem for hele verden, for der fandtes jo ingen baby lige så smuk og dejlig (måske lige bortset fra hendes storebror
)! Så kunne søvn være søvn! Dagen gik med at vise frem og kigge på hende. Både min mand og jeg kunne slet ikke få øjnene fra hende, og jeg kan huske, at jeg nærmest ikke sov den første nat (på trods af at jeg heller ikke havde sovet natten før pga. veerne)! Jeg lå bare og kiggede på hende totalt euforisk. Eufori er nok den følelse, der bedst beskriver det. Ren lykke og eufori - jeg følte bare, at intet i hele verden kunne slå vores lille familie ud.
Uuuhh, glæd jer - det gør jeg, for at blive mor er bare den bedste følelse i hele verden!
