den dårlige samvittighed

Anonym skriver:

nu er problemet jo osse at han ikke gider vores datter, og flipper helt ud hvis jeg beder ham om at tage hende lidt.. han siger at hun bare kan sidde selv og se tv.. og det synes jeg nu ikke at hun skal.. hun skal da have noget tid med sin far.. men det orker han bare ikke.. derfor det er lidt svært for mig.. jeg hænger på hende hele tiden.. derfor er det jo osse lidt svært at lave huslige pligter..

Jeg kan godt se den er svær, jeg tænker måske om det kan være han også er nået en grænse i forhold til det hjemlige, måske han trænger til lidt mere kærestetid, eller noget helt andet, men jeg tror der ligger mere under, end kun det huslige, for tænker også at det jo heller ikke er nemt for ham, at han føler det hele hænger på ham, hvis han også arbejder fuld tid ved siden af. men kunne da godt være i skulle tage en rolig snak om det, og lytte til hiandens problemer uden at bebrejde hinanden noget, hvor i kan finde en løsning. Jeg kan sagtens forstå dig, det er ikke nemt ikke at være rask, men det er samtidig heller ikke nemt at være den pårørende på¨sidelinjen, så derfor jeg tænker at der må ligge flere ting bag, jeg håber ihvertfald det bedste for jer 

Secrets skriver:

Kunne det tænkes, at han simpelthen er så smadret efter arbejde og udførelse af alt det huslige, at han simpelthen ikke har mentalt overskud til den lille? Det er frygteligt, at det forholder sig sådan, men ikke desto mindre, kan jeg til dels forstå det. Han elsker da helt sikkert jeres lille, men når han står med det hele selv, så kan overskud godt være en svær lille én at fiske op af hatten!

ja det kan godt være det er det.. selvfølgelig elsker han hende.. men gider bare ikke, eller har måske ikke overskud.. han flipper i hvert fald ud, hvis jeg spørger ham om han vil tage hende lidt.. han har gået hjemme på barsel i 3 mdr sammen med mig, og der var det det samme.. så der havde han vel overskud til det..

tror nemlig du har ramt rigtigt lige der.. tror netop det er sådan han har det.. er heller ikke interesseret i at svine ham, kunne bare godt bruge noget støtte eller nogen forslag.. akkurat som du giver mig.. synes det er en god ide med at snakke om det, men vi har bare prøvet det 100 gange og det ender bare i en stor diskussion.. jeg lover at forbedre mig, men kan ikke holde det.. prøver virkelig, og hjælper da osse til med nogle ting, men nogle dage er der bare mere overskud end andre..  synes bare det er så svært.. og jeg lever bare i en bobbel af dårlig samvittighed og smag i munden... suk

Jeg tror heller ikke, at du vil svine ham. Det var mere for at forhindre at en stemning mod ham blev pisket op herinde

Jeg kan sagtens forholde mig til, at det hele tiden ender i diskussioner. Men måske skulle du gribe fat i ham en dag, hvor i begge er rolige, og så starte med at sige, at i lige skal fastslå nogle regler for snakken. At i skal lytte med et åbent sind, ikke bebrejde hinanden, og lytte til den anden, uden at gå i forsvars og angrebsposition. Og så sige til jer selv, at de ting, som i fortæller den anden, ikke skal være angreb. I skal stille og roligt fortælle hinanden de ting, som går jer på, og i skal sige det i et roligt toneleje. Der er lavet massevis af undersøgelser der viser, at vi lytter til folks toneleje (deres nonverbale kommunikation) mere end det, de faktisk siger. Så hvis du/han siger noget til den anden part med irriteret toneleje, så reagerer i på dét i stedet for det budskab, som faktisk kommer ud.

Lige netop derfor er det vigtigt at fastslå nogle regler for jeres interne kommunikation, for ellers går det hurtigt galt.

Med hensyn til den dårlige samvittighed: Fortæl ham om den, for så ved han, at du anerkender hans hårde arbejde. Og så skal du holde op med at bebrejde dig selv! Jeg har selv haft en depression, og hold kæft det er hårdt. Men det er ikke din skyld. Du gør noget for at komme ud af det, og det er det vigtige. Du får det kun dårligere, ikke bedre, af at blive sur på dig selv! Tænk på hvor flot det er, at du er der sådan for jeres barn!

Maja84 skriver:

Jeg kan godt se den er svær, jeg tænker måske om det kan være han også er nået en grænse i forhold til det hjemlige, måske han trænger til lidt mere kærestetid, eller noget helt andet, men jeg tror der ligger mere under, end kun det huslige, for tænker også at det jo heller ikke er nemt for ham, at han føler det hele hænger på ham, hvis han også arbejder fuld tid ved siden af. men kunne da godt være i skulle tage en rolig snak om det, og lytte til hiandens problemer uden at bebrejde hinanden noget, hvor i kan finde en løsning. Jeg kan sagtens forstå dig, det er ikke nemt ikke at være rask, men det er samtidig heller ikke nemt at være den pårørende på¨sidelinjen, så derfor jeg tænker at der må ligge flere ting bag, jeg håber ihvertfald det bedste for jer 

han siger at jeg har skubbet ham væk.. at det bare er mig og vores datter hele tiden.. det kan jeg også godt se, men jeg er bare meget knyttet til vores datter, og hun har lige været syg, så derfor har hun sovet i vores seng sammen med mig, og ham på sofaen.. tror virkelig vi mangler noget kærestetid, men så vil han hellere ud og drikke sig stiv med vennerne end at hygge med mig.. synes sku det er så svært..

Anonym skriver:

han siger at jeg har skubbet ham væk.. at det bare er mig og vores datter hele tiden.. det kan jeg også godt se, men jeg er bare meget knyttet til vores datter, og hun har lige været syg, så derfor har hun sovet i vores seng sammen med mig, og ham på sofaen.. tror virkelig vi mangler noget kærestetid, men så vil han hellere ud og drikke sig stiv med vennerne end at hygge med mig.. synes sku det er så svært..

måske han også trænger til engang imellem at have sin egen tid, måske i kan lave lidt tid hver dag, får du får en pause og han får en pause, og måske også aftaler engang imellem hvor i hver kan få en friaften til at hygge med venner eller andet, uden jeres datter og kæresten, så i begge kan få mulighed for en pause fra det hele det kan jo godt være det, er det som han kan trænge til, en smule frirum, hvor han ikke bliver forstyrret, eller skal tænke på dig, datteren eller huslige pligter Vi har alle brug for at pleje os selv engang imellem og lade op, så vi har energi igen, og kunne være dte kunne være en god ting, for jer begge, og måske evt acceptere at der engang imellem bliver støvsuget en gang mindre om ugen eller lignende, prioritere jeres tid, både sammen og hver for sig