Hjælp - Odds imod os..

Goddag de damer, jeg er ny her på sitet og surfet rundt en del, læst jeres kloge ord og nu besluttet selv at bede om hjælp herinde..
Jeg har valgt at være anonym for ikke at sprede rygter, før familie og nære venner er blevet informeret...  

 

Jeg er en ung pige på 18 år, jeg har kæmpet med depression i ca 2 år nu.. Jeg føler ikke rigtig jeg hører til i vores samfund, jeg bliver enormt ked af det fx når jeg ser nyheder med ulykker og al den (POLITISKE) uretfærdighed der hersker her i Danmark.. spare spare spare, magt magt magt, penge penge penge. Er det eneste der er vigtigt for dem.... nå, nu kom jeg helt udenfor topic - Jeg får medicin for min depression men synes ikke der sker en skid, så jeg skal starte hos en psykiater her i december og forhåbentlig kan han give mig den behandling jeg har brug for. Jeg har ikke rigtig nogen daligdag, jeg er på kontanthjælp og bruger det meste af tiden på at tulle rundt i lejligheden, jeg har mange fysiske gener (hører for mig, åbenbart med til at være depressiv) og det gør det meget svært at komme op og ordentligt igang med dagen.. 
Jeg bor sammen med min kæreste på 29, han hjælper og støtter mig rigtig meget, vi elsker hinanden og er sikre på det skal være os for altid. Han har to børn fra et tidligere forhold, på henholdsvis 3 og 6 år, som vi har hver anden weekend - det er bare fantastisk, jeg elsker dem og behandler dem som mine egne (selvfølgelig med respekt for deres mødre)
Jeg har altid elsket børn og vidst jeg selv skulle have en flok.. For et par måneder siden blev min kæreste og jeg enige om at jeg skulle smide p-pillerne, for vi vil meget gerne have et barn sammen trods min sygdom og unge alder. 

Nu er jeg gået to dage over tid.. og tog en test igår morges, men var simpelthen så træt at jeg faldt i søvn imens jeg ventede på resultatet. Da jeg vågnede var der to meget tydelige streger - selvom testen jo er ugyldig efter x antal minutter blev jeg selvfølgelig glad.. men jeg tør ikke tro noget, vil ikke skuffes, men er der nogle af jer der har erfaringer med dette? Stregen er ligeså tydlig og farvet som kontrolstregen... 

manden og jeg håber at det endelig er lykkedes, men oveni det er der bare så mange bekymringer.. 
Jeg er bare så bange for at fortryde bebsen :s om det mon er dumt at få et barn når man egentlig har en depression (men jeg er jo glad, for min kæreste, børnene, vores hjem, familie og venner.. men jeg har en SYGDOM som "desværre" er psykisk og ikke fysisk, jeg ved ikke engang om jeg nogensinde bliver ordentlig rask, får en uddannelse og "et nomalt liv")
Mine forældre er enormt pylrede og jeg ved de ikke vil bryde sig om at vi skal have et barn (på et tidspunkt, hvis det ikke er nu) 
.. jeg er ret sikker på de vil prøve at overtale mig (os) til abort, de kommer sikkert også med en masse gode argumenter for abort.. for det er selvfølgelig ikke optimalt når man er  deprimeret i forhold til at have uddannelse, en mindre formue på kontoen og alt det der... Jeg er ærlig talt bange og føler mig lidt alene i den store verden på trods af min søde kæreste... TAK hvis du har læst hertil, anede ikke det ville blive så langt og rodet... 

Hjælp tøser, jeg har brug for et par gode råd.... 

 

Hej og velkommen til.Jeg synes at du først og fremmest skal tage en ny test og holde dig vågen den 5 min det tager at få svaret.Og så synes jeg at du skal tænke dig rigtigt godt om; det er hårdt at være depressiv, og endnu hårdere når det trækker i langdrag.Er glad for at høre at du skal til psykiater men han/hun kan ikke gøre dig rask uden videre, det kommer til at kræve en masse arbejde med dig selv og formentlig også medicin for at sikre at du kommer ordentligt ovenpå igen.Kan ikke se dig indlæg lige nu da jeg skriver via min Tlf men tager du antidepressiva nu? - og andre typer medicin når du har mange fysiske gener?Hvis du gør, er det vigtigt du undersøger om din medicin er af den slags der kan bruges under graviditet - en del antidepressiva er ikke anbefalet til gravide daman ikke kender risikoen for fosterskader...Mht til at blive gravid når man psykisk er så skidt som du er, så er min personlige mening (farvet af mange års arbejde med psykisk syge) at det er ret uansvarligt.Lige nu er det svært for dig at tage vare på dig selv sådan som jg læse det, hvad så med en hjælpeløs baby der kræver dig og din opmærksomhed 24 timer i døgnet?Jeg skriver ikke at du aldrig vil kunne tage vare på en baby men jg synes bestemt det er et mindre godt valg lige nu, hvor du er så syg - og ikke er ordentligt udredt ift hvad dine muligheder for et godt liv er fremover.Hvis du er gravid nu, så skal du til læge NU snakke med lægen om det medicin du får og så synes jeg at du skal tænke dig rigtigt godt om...Og få alt den hjælp du kan hvis I beholder barnet.Du er glad og det forstår jeg godt - og jg er virkeligt ikke ude på at gøre dig ked af det eller gøre det mindre glædeligt for dig, virkeligt ikke!Håber på det bedste for dig, og de evt baby :-)

Jamen det er meget muligt du er gravid.

Dog synes jeg at det er ret uheldigt da du er syg og ikek engang kan tage ordentlig vare på dig selv af demgrund desværre. Så at blive mor nu er nok en rigtig skidt ting du gør for dig selv, dit forhold og dit evt kommende barn.

Du har taget udgangspunkt i at dit liv er kedeligt, og træls og et du trænger til et barn der måske kan gøre noget ved det. Det er en forkert start og med din alder og sygdomsbaggrund så synes jeg det er en meget skidt ide hvis i planlægger barn sammen nu. For at give dig selv og dit evt barn den bedste start, bør du som minimum være ude af medicin forbruget flere mdr før du evt bliver gravid.

Nå det er sagt, hvis du er gravid, så er det jo derfra i må tage den og du skal have hjælp til st atyre en del af dit liv, den del du ikke selv er i stand til at styre. Så det er professionel hjælp og ekstra støtte der er en nødvendighed for dig.

Og nej, du skal ikke tro du kan det hele, for selv for alm folk der ikke fejler noget kan have det hårdt med at bliev forældre, og igen, din baggrund vil gøre det endnu sværere for dig hvis du er bare lidt uheldig. Så hvis du er gravid, så snak grundigt med din læge om proffesionel hjælpp, for en fødsel med sin sygodm kan ende i en langt værre depressione end du er i nu..desværre.

Så fint du bruger folk herinde, men så skal du også lytte til dem der vil dig dit bedste og dit kommende barn, for det er det der er det vigtigste.

Anonym skriver:

Goddag de damer, jeg er ny her på sitet og surfet rundt en del, læst jeres kloge ord og nu besluttet selv at bede om hjælp herinde..
Jeg har valgt at være anonym for ikke at sprede rygter, før familie og nære venner er blevet informeret...  

 

Jeg er en ung pige på 18 år, jeg har kæmpet med depression i ca 2 år nu.. Jeg føler ikke rigtig jeg hører til i vores samfund, jeg bliver enormt ked af det fx når jeg ser nyheder med ulykker og al den (POLITISKE) uretfærdighed der hersker her i Danmark.. spare spare spare, magt magt magt, penge penge penge. Er det eneste der er vigtigt for dem.... nå, nu kom jeg helt udenfor topic - Jeg får medicin for min depression men synes ikke der sker en skid, så jeg skal starte hos en psykiater her i december og forhåbentlig kan han give mig den behandling jeg har brug for. Jeg har ikke rigtig nogen daligdag, jeg er på kontanthjælp og bruger det meste af tiden på at tulle rundt i lejligheden, jeg har mange fysiske gener (hører for mig, åbenbart med til at være depressiv) og det gør det meget svært at komme op og ordentligt igang med dagen.. 
Jeg bor sammen med min kæreste på 29, han hjælper og støtter mig rigtig meget, vi elsker hinanden og er sikre på det skal være os for altid. Han har to børn fra et tidligere forhold, på henholdsvis 3 og 6 år, som vi har hver anden weekend - det er bare fantastisk, jeg elsker dem og behandler dem som mine egne (selvfølgelig med respekt for deres mødre)
Jeg har altid elsket børn og vidst jeg selv skulle have en flok.. For et par måneder siden blev min kæreste og jeg enige om at jeg skulle smide p-pillerne, for vi vil meget gerne have et barn sammen trods min sygdom og unge alder. 

Nu er jeg gået to dage over tid.. og tog en test igår morges, men var simpelthen så træt at jeg faldt i søvn imens jeg ventede på resultatet. Da jeg vågnede var der to meget tydelige streger - selvom testen jo er ugyldig efter x antal minutter blev jeg selvfølgelig glad.. men jeg tør ikke tro noget, vil ikke skuffes, men er der nogle af jer der har erfaringer med dette? Stregen er ligeså tydlig og farvet som kontrolstregen... 

manden og jeg håber at det endelig er lykkedes, men oveni det er der bare så mange bekymringer.. 
Jeg er bare så bange for at fortryde bebsen :s om det mon er dumt at få et barn når man egentlig har en depression (men jeg er jo glad, for min kæreste, børnene, vores hjem, familie og venner.. men jeg har en SYGDOM som "desværre" er psykisk og ikke fysisk, jeg ved ikke engang om jeg nogensinde bliver ordentlig rask, får en uddannelse og "et nomalt liv")
Mine forældre er enormt pylrede og jeg ved de ikke vil bryde sig om at vi skal have et barn (på et tidspunkt, hvis det ikke er nu) 
.. jeg er ret sikker på de vil prøve at overtale mig (os) til abort, de kommer sikkert også med en masse gode argumenter for abort.. for det er selvfølgelig ikke optimalt når man er  deprimeret i forhold til at have uddannelse, en mindre formue på kontoen og alt det der... Jeg er ærlig talt bange og føler mig lidt alene i den store verden på trods af min søde kæreste... TAK hvis du har læst hertil, anede ikke det ville blive så langt og rodet... 

Hjælp tøser, jeg har brug for et par gode råd.... 

 

Er da lidt betænkelig ved, at du ikke kan holde dig vågen i 5 minutter for at se resultatet på en test, håber sandelig, at du vil kunne klare de mange søvnløse nætter med en skrigende baby.

Har du overvejet konsekvenserne, hvis du bliver alene-mor?

Jeg tror, at du skal indstille dig på overvågning fra kommunen og sundhedsplejen, hvis du bliver mor under de nuværende forhold, for du er i højrisikogruppen for at udvikle fødselsdepression oveni.