Søndag den 12/9 var Hjalte og jeg cyklet en tur ned til byen for at gå på loppemarked. Vi var dernede sammen med en veninde og tog efter en tur ned og kigge på ænderne i søen, hjem til hende og hyggede.
Klokken 17 er vi på vej ud af døren da det giver et lille "plup" og mit fostervand begynder at sive ned af benene. Jeg var slet ikke i tvivl om at det var det og ringer med det samme til Kristian og siger at vandet er gået og han skal komme og hente os. Manden bliver en smule forvirret, men får da kørt herop. 
Vi afleverer Hjaltes hos hans barnepiger og kører til Hillerød. Hjemme var der inden kommet en ordentlig skylle vand.
K kører som lyn og torden og jeg prøver at forklare ham at det altså ikke er lige nu jeg skal føde, mit vand er jo "bare" gået og at jeg jo ingen veer har.
Da vi kommer ind på hospitalet kommer der igen en ordentlig skylle og jeg drypper hele vejen og til fødegangen 
Jeg henvender mig med drivvåde bukser til en jordemoder som kan konstatere at hun da vist ikke behøver at tjekke mig indvendigt for at se om der er vandafgang 
Jeg får kørt en strimmel som viser at jeg ingen veer har. Jordemoderen spørger om jeg vil hjem og sove eller blive der og jeg beslutter mig for at blive der og får at vide at jeg nok højest sansynligt skal sættes i gang næste morgen.
Kristian kører herefter hjem og sover.
Jeg bliver indlagt på svangregangen og hyggesnakker med min medpatient hele aftenen, vi har aftalt at vi bestemt skal ses igen når vi nu begge er på barsel 
Jeg sover af h til hele natten og har lidt murren i maven, men ikke det der ligner veer, til gengæld siver vandet fortsat.
Næste morgen går det hurtigt med at jeg fra det ene øjeblik fra det andet får at vide at jeg skal sættes i gang og får lagt et venflon, til min store ærgelse skal jeg nemlig sættes i gang med vedrop Det gjorde jeg også med Hjalte og det var ikke en rar oplevelse da jeg var i uge 34 og min krop slet ikke var klar til det. Jeg får at vide at det nok vil være nemmere denne gang da jeg har født før og er 3 uger længere henne end dengang. Det beroliger mig lidt.
Kristian kommer og er meget spændt
Vi kommer ind på fødestuen og dér, lige dér på gulvet foran mig står det store badekar som jeg sådan havde håbet på at skulle have veer og måske føde i. -Men ak nej, ved igangsættelse skal den lille overvåges hele tiden og derfor er det udelukket -Øv 
Klokken 11.30 bliver vedroppet sat til. Kamilles hjerterytme er en smule høj så jordemoderen sætter en elektrode på hendes hoved så der kan blive holdt godt øje med hende undervejs. Det første stykke tid har jeg ingen veer og droppet øges gradvist.
Klokken 13 begynder veerne endelig at bide lidt og i løbet af den næste time tager de til i styrke og jeg bliver rigtig bange for at fødslen skal trække ud og gøre ondt i mange mange timer som den gjorde da jeg fødte Hjalte. Jeg får lattergas som vist bliver skruet rigeligt op, jeg er i hvert fald godt fortumlet i mellem veerne 
Klokken 14.30 er der jordemoderskift og jeg bliver tilbudt en epidural som jeg straks takker ja til. Jeg er ked af det og græder fordi jeg er bange for at denne heller ikke virker som da jeg fødte Hjalte. I det hele taget relaterer jeg meget til denne fødsel og får fuld forståelse men også at vide at det forhåbentlig ikke kommer til at holde lige så hårdt og at epiduralen vil virke denne gang 
Klokken 15.10 bliver vedroppet skruet ned da jeg er så smerteforpint at jeg ikke kan holde det ud -K siger at jeg sender det nogle forfærdelig onde blikke 
Klokken 16.00 er der igen jordemoderskift og samtidig kommer de med epiduralen, 1½ time efter at den er bestilt.
Jeg har pressetrang og jordemoderen undersøger mig indvendigt og kan konstatere at jeg er 9 cm åben -Dvs. jeg har åbnet mig 7 cm på 1½ time, ikke noget at sige til at det har gjort hamrende ondt 
Da epiduralen vil udskyde pressetrangen bliver vi enige om at jeg ikke skal have den alligevel, selvom bare et minut uden smerter ville have været fantastisk!
Herefter presser jeg forgæves i mange forskellige stillinger i 5 kvarter. Vedroppet bliver skruet langt langt op til max, men ligemeget hjælper det 
Jeg er udmattet og vil bare gerne have det overstået så jeg foreslår at de skal tage hende med en sugekop da jeg bare ikke orker mere.
Problemet er at der er 8 minutter i mellem veerne og jeg får mindre og mindre pressetrang. Vagthavende læge kommer og undersøger mig indvendigt og kan konstatere at det ikke vil nytte at bruge sugekop når veerne er så svage.
K, som hele forløbet har været helt igennem fantastisk spørger til hvad søren vi kan gøre, han er ved at være frusteret på mine vegne.
Jordemoderen foreslår vedroppet bliver taget ned og jeg hviler mig en time, hvorefter hun lægger et nyt venflon og blander et nyt drop. Hun har mistanke om at jeg har fået stimulationsstoffet for hurtigt og dette er forklaringen på at jeg åbnede mig så hurtigt men ikke er påvirket af det længere.
Klokken 19 gør hun som nævnt og jeg hviler mig rigtig godt med mine egne veer hvert 4. minut som presser på, men jeg sagtens kan stønne mig igennem. SKØNT at få samlet kræfter!
Klokken 20 får jeg nyt venflon + drop som øges gradvist og klokken 20.30 har jeg pressetrang og presser meget meget bedre end tidligere. Jeg kan mærke at Kamille kommer længere og længere ned og pludselig ligger jeg dér med hendes hoved i mellem hænderne og venter på den sidste ve og klokken 21.07 er hun født 
Kristian var som nævnt helt fantastisk igennem hele forløbet, han veg ikke fra min side på noget tidspunkt, holdt mig tæt når jeg skulle stå op og presse (av for den lede  
og pressede med Han opmuntrede mig og roste mig hele tiden!
Jeg havde to jordemoderskift men da fødslen ligesom var delt op i tre forskellige forløb, gjorde det mig ikke noget da de var dygtige på hver sin måde. Især den sidste som jeg var i aktiv fødsel med, havde jeg en rigtig god kemi med.
Kamille kom op til mig med det samme -FANTASTISK FØLELSE
Moderkagen blev født hurtigt efter og jordemoderen kunne konstatere at jeg ikke var bristet på nogen måde -Perfekt
Kamille blev efter en times putten vejet og vægten sagde 3200 gram og så var hun 52 cm -Flot størrelse da hun er født 36+6.
Pyh, det blev langt
Anmeld
