Bekymringer

Hej piger!

Ja, her i min pause fra specialeskrivningen tænkte jeg, at jeg ville lufte mine bekymringer for jer i håb om, at I måske også går med de samme tanker eller har nogle beroligende ord til mig...

Som nogle af jer ved, har jeg termin d. 17. januar og venter en pige, som min kæreste og jeg glæder os ufatteligt meget til at møde. Men i takt med at terminen nærmer sig, jo mere bekymret bliver jeg for om der skulle være noget galt med hende. Det er altså ikke selve fødslen, jeg bekymrer mig om, men det om hun måske har Downs syndrom, hjertefejl eller lignende, som ikke er blevet opdaget ved scanningerne.

Jeg kan blive helt trist ved tanken om, at der måske alligevel, til trods for scanningerne, kunne være noget galt med hende. Jeg tænker en del over vores risikotal fra nf-scanningen, som var fint, men ikke lige så godt som andre gravide, jeg kender - og det sætter altså gang i mine tanker. Øv!

Jeg elsker allerede min datter utroligt højt, og jeg vil jo blive ved med at elske hende ligegyldigt hvad, så det er frustrerende at jeg ikke bare kan gemme bekymringerne væk og tage dem frem, hvis det engang bliver nødvendigt.

Måske det bare er hormonernes rasen? Pas! Jeg aner det ikke, ved bare at det er en tanke, der jævntligt dukker op, hvilket stresser mig, når nu jeg ikke burde tage bekymringerne på forskud...

Kram fra Rikke

Riksen skriver:

Hej piger!

Ja, her i min pause fra specialeskrivningen tænkte jeg, at jeg ville lufte mine bekymringer for jer i håb om, at I måske også går med de samme tanker eller har nogle beroligende ord til mig...

Som nogle af jer ved, har jeg termin d. 17. januar og venter en pige, som min kæreste og jeg glæder os ufatteligt meget til at møde. Men i takt med at terminen nærmer sig, jo mere bekymret bliver jeg for om der skulle være noget galt med hende. Det er altså ikke selve fødslen, jeg bekymrer mig om, men det om hun måske har Downs syndrom, hjertefejl eller lignende, som ikke er blevet opdaget ved scanningerne.

Jeg kan blive helt trist ved tanken om, at der måske alligevel, til trods for scanningerne, kunne være noget galt med hende. Jeg tænker en del over vores risikotal fra nf-scanningen, som var fint, men ikke lige så godt som andre gravide, jeg kender - og det sætter altså gang i mine tanker. Øv!

Jeg elsker allerede min datter utroligt højt, og jeg vil jo blive ved med at elske hende ligegyldigt hvad, så det er frustrerende at jeg ikke bare kan gemme bekymringerne væk og tage dem frem, hvis det engang bliver nødvendigt.

Måske det bare er hormonernes rasen? Pas! Jeg aner det ikke, ved bare at det er en tanke, der jævntligt dukker op, hvilket stresser mig, når nu jeg ikke burde tage bekymringerne på forskud...

Kram fra Rikke

 

Orh sådan må du ikke tænke!!

Din Karla er en rigtig dejlig pige og selvfølgelig fejler hun ikke noget.
Brug hellere tiden på at forbedrede dig til din fødsel og hvor dine læber skal kysse hende først og tænk på dejlig ting som måske kan hjælpe dig med at komme laaaaaaaangt væk fra den dumme tankegang.

Kram herfra....

Prutten 29+ skriver:

Orh sådan må du ikke tænke!!

Din Karla er en rigtig dejlig pige og selvfølgelig fejler hun ikke noget.
Brug hellere tiden på at forbedrede dig til din fødsel og hvor dine læber skal kysse hende først og tænk på dejlig ting som måske kan hjælpe dig med at komme laaaaaaaangt væk fra den dumme tankegang.

 

Kram herfra....

Hvor er du sød! Nu begynder jeg skisme at tude... altså de hormoner!

Jeg tænker ikke udelukkende dårligt, men en gang i mellem dukker de her negative tanker op, og så bliver jeg trist... men jeg vil da forsøge at fokusere på de ting, du nævner, de positive ting - selvom det er svært..

Kram fra mig

Prutten 29+ skriver:

Orh sådan må du ikke tænke!!

Din Karla er en rigtig dejlig pige og selvfølgelig fejler hun ikke noget.
Brug hellere tiden på at forbedrede dig til din fødsel og hvor dine læber skal kysse hende først og tænk på dejlig ting som måske kan hjælpe dig med at komme laaaaaaaangt væk fra den dumme tankegang.

 

Kram herfra....

Godt skrevet!!
Tror det er meget normalt at tænke på den måde, men hvis det ikke bunder i reelle risici (altså fx dårligt nf tal og lign.) så skyd tankerne fra dig! Dem kan du slet ikke bruge, men jeg kan godt forstå de er der!

Tænk gode tanker i stedet!!

AnneBJ skriver:

Godt skrevet!!
Tror det er meget normalt at tænke på den måde, men hvis det ikke bunder i reelle risici (altså fx dårligt nf tal og lign.) så skyd tankerne fra dig! Dem kan du slet ikke bruge, men jeg kan godt forstå de er der!

Tænk gode tanker i stedet!!

Jeg ved godt at det er dumme tanker, men når først de er dukket op, så er de dælme svære at slippe. Jeg tror at meget af det bunder i hormoner, specialestress og det at terminen nærmer sig, men ikke desto mindre er det meget frustrerende at tænke sådan, når man kun har lyst til at glæde sig ubetinget.

Tak for krammet og ordene.

Det er nogen dumme tanker, og jeg tror de fleste tænker sådan især første gangs gravide. Man er så bekymret. Jeg selv tænker også alverdens tanker omkring det. Men selvfølgelig har vi nogen sunde og raske børn alle sammen. 

Har du snakket med din jdm om det, det gjorde jeg da jeg ventet Lucas og det hjalp mig meget. 

Kram til dig 

Diana... skriver:

Det er nogen dumme tanker, og jeg tror de fleste tænker sådan især første gangs gravide. Man er så bekymret. Jeg selv tænker også alverdens tanker omkring det. Men selvfølgelig har vi nogen sunde og raske børn alle sammen. 

Har du snakket med din jdm om det, det gjorde jeg da jeg ventet Lucas og det hjalp mig meget. 

Kram til dig 

Det er rart at høre at du også har gjort dig de tanker - så er jeg ikke alene.

Nej, jeg har ikke talt med min jordemoder, men jeg skal se hende d. 17. dec., så der vil jeg da nævne det for hende, hvis altså jeg stadig har det sådan. Jeg synes bare at man har så kort tid til de samtaler, så jeg håber, der er lidt tid til at snakke om det.

Ja, selvfølgelig har vi raske børn - om ikke andet, så kan jeg jo godt se det logiske i at lade være med at bekymre sig om noget, der højst sandsynligt ikke er nødvendigt at være bekymret for. Jeg må bare forsøge at tænke positivt, når de dumme tanker melder sig.

Ih Rikke, sådan må du ikke tænke - selvfølgelig er din lille pige helt fin og rask når hun kommer ud til dig om ikke så længe.

Jeg tror, som de andre også skriver, desværre bare, at nervøsiteten og de mange tanker er en del af graviditeten når den nærmer sig slutningen. Her i huset er det Jens der lider af dem. Når jeg spørger ind til hans tanker, er det tit nervøsitet i den sammenhæng han fremhæver (+ opdragelse af større børn, men det tror jeg, vi venter med at bekymre os om lidt endnu). Selv har jeg bare bestemt, at min lille trold har det godt. Jeg kan ikke bære flere bekymringer lige nu - er der noget i vejen, tager vi stilling til det, når vi når så langt. Lige nu er han bare helt perfekt! 

Mht. dine NF-tal vil jeg sige noget videre, som scanningssygeplejersken sagde til os, da vi blev scannet. Hun ville som udgangspunkt ikke give os tallene, fordi, som hun sagde, gravide kvinder bruger det som en karakter/bedømmelse af barnet. Det er ikke en måleskala som sådan - i stedet skal den "bare" bruges til at vurdere høj eller lav risiko for DS. Så hvis du har fået at vide, at du er i lavriskogruppen, skal du fokusere på det og ikke sammenligne dine tal med andre.

Når alt dette er nævnt, er jeg udemærket også godt klar over, at det er lettere sagt end gjort - man kan ikke bare sådan slukke for sine tanker. Men prøv alligevel - du får den smukkeste og mest perfekte lille Karla i armene før du ved af det!

Ih Rikke, sådan må du ikke tænke - selvfølgelig er din lille pige helt fin og rask når hun kommer ud til dig om ikke så længe.

Jeg tror, som de andre også skriver, desværre bare, at nervøsiteten og de mange tanker er en del af graviditeten når den nærmer sig slutningen. Her i huset er det Jens der lider af dem. Når jeg spørger ind til hans tanker, er det tit nervøsitet i den sammenhæng han fremhæver (+ opdragelse af større børn, men det tror jeg, vi venter med at bekymre os om lidt endnu). Selv har jeg bare bestemt, at min lille trold har det godt. Jeg kan ikke bære flere bekymringer lige nu - er der noget i vejen, tager vi stilling til det, når vi når så langt. Lige nu er han bare helt perfekt! 

Mht. dine NF-tal vil jeg sige noget videre, som scanningssygeplejersken sagde til os, da vi blev scannet. Hun ville som udgangspunkt ikke give os tallene, fordi, som hun sagde, gravide kvinder bruger det som en karakter/bedømmelse af barnet. Det er ikke en måleskala som sådan - i stedet skal den "bare" bruges til at vurdere høj eller lav risiko for DS. Så hvis du har fået at vide, at du er i lavriskogruppen, skal du fokusere på det og ikke sammenligne dine tal med andre.

Når alt dette er nævnt, er jeg udemærket også godt klar over, at det er lettere sagt end gjort - man kan ikke bare sådan slukke for sine tanker. Men prøv alligevel - du får den smukkeste og mest perfekte lille Karla i armene før du ved af det!

Så! Nu hyler jeg igen - er ved at gå amok over de hormoner, jeg er simpelthen et stort tudefjæs mindst en gang om dagen...

Jeg ved godt at det er dumt at tænke sådan, men jeg kan bare ikke slukke for tankerne, når først jeg er i gang. Og når man først er rigtigt godt i gang, så er der jo virkelig mange ting, man kan bekymre sig om - ligesom din Jens gør. Måske jeg skulle prøve at vedtage at Karla er sund og rask, ligesom du har gjort det. Det er et forsøg værd.

Hvor ville jeg gerne have haft jeres scanningssygeplejerske. Jeg synes egentlig ikke det er rart at få et præcist tal på, for man kan nemlig ikke lade være med at sammenligne med andres - jeg kan i hvert fald ikke. Det hænger nok også sammen med, at vi fik en dum kommentar med på vejen af vores venner lige da vi havde været af sted; sådan en á la "Nå, vores tal var da meget højere - hvor mærkeligt!" Og det går mig på... så det kunne være fedt, hvis man undlod at fortælle folk deres risikotal. Det gavner jo ikke rigtigt noget.

Tak for opmuntringen. Jeg vil prøve at tænke positivt - Karla kan sikkert også mærke, hvis jeg bekymrer mig for meget. Og det går jo ikke!

Kram!