Endelig lidt tid til at svare på en masse indlæg :D Juhuu!
Det går ellers fint her. Projektskrivningen halter lidt - det er svært at komme i gang og det kniber med koncentrationen :S På mandag skal jeg til vejledermøde igen, så jeg er lidt stresset over alt det, jeg ikke har fundet ud af endnu.
Pigerne har det rigtig godt i dagpleje, det kan simpelthen ikke være bedre. I fredags græd de næsten ikke, da jeg gik. Stort :)
Fredag var jeg i Fårup Sommerland med Sebastian og et vennepar med tre drenge på 5 år. Det var simpelthen en fantastisk dag, hvor solen bagte, parken var næsten tom for gæster, og vi legede og legede hele dagen. Det var skønt at have 100 % tid til Sebastian. Ingen afbrydelser. Min skønne skønne dreng (L)
Signe er begyndt at gå, dog lidt usikkert. Hun startede i søndags og efter et par dages pause er hun kommet efter det og rejser sig og går mange gange i løbet af dagen. Hun er oppe på 7 skridt i rap nu :)
Og så de søde historier: Nanna og Signe legede i udestuen på hver deres stol. Så tabte Nanna sin sut og sad så pænt og ventede, mens Signe møjsommeligt klatrede ned af stolen, tog sutten og proppede den i munden på Nanna (L)(L)
De er simpelthen så skønne lige nu. De snakker helt vildt meget. Fortæller løs og peger og kigger op på en. Tænk hvis man forstod, hvad de sagde. Jeg bliver hver dag benovet over, hvormeget de forstår af sprog og sammenhænge. Rækker selv fødderne frem, når jeg kommer med strømperne osv. Ih, hvor er de kloge :D:P
Putning går stadig godt. Jeg putter og går ud og rydder lidt op og går rundt osv., og så kalder de (mest Signe) lidt en gang imellem. (og så er der selvfølgelig de trælse dage ind imellem, med hylende unger, der ikke vil sove, og ingen nattesøvn til moren, men det gider jeg ikke komme ind på nu).
Spisning går også bare fint. De er rigtig gode til at spise det samme som os. Spiser med en ske/gaffel i den ene hånd og tager med klør fem. Signe vælger til tider at drømme hjælpemidlerne helt og bare spise direkte fra tallerknen - lækker med en gang kødsovs-ansigtsmaske 8D Signe er vild med tzatziki, mens Nanna sværger til oldemors stærke chilifrikadeller!!!
Sebastian er så glad og kærlig over for dem for tiden. De bliver overdynget med krammere og kys over det hele (L) Det kæreste er, når de lige får et kys på munden, og de kysser igen, så han bliver helt våd :))
Knus Line - der lukker og slukker
Anmeld