Teenagestadie og grænser

Ja så er min datter på 12 år vist ved at blive stor......der er ihvertfald efterspørgsel på at få lov til flere og flere ting i takt med at "alle de andre i klassen" må dit og dat.

Jeg synes at nogle ting er meget grænseoverskridende - bla. påstår min datter at flere at hendes klassekammerater har kærester og må være sammen med drenge efter skole. Også drenge som går klasser over dem selv osv.

Og de er lige fyldt 12 år mange af dem......de har make-up og "push-up" bh, får farvet hår, og shopper rundt alene i byen ....  efter hvad min datter fortæller.

Herhjemme har vi endnu ikke givet lov til daglig sminke, drengekærester osv.

Min egen datter er meget drengefixeret.  Jeg ønsker på hendes vegne at hun får mere fokus på veninderne - dem har hun efterhånden fået hægtet af. Det er ihvertfald meget sjældent hun tager nogen med hjem eller er ude hos nogen.....istedet plager hun om at lege med drenge.

Hun har været tidlig i pubertet, og er fuldt udviklet - nærmest som en kvinde og hun er lidt højere end mig.
Jeg gav på et tidspunkt efter omkring at hun kunne have en dreng med hjem hvis hun kunne sørge for at de "lavede" nogle aktiviteter f.eks wii, eller lign....og ikke murede sig inde på værelset. Det kunne hun selvfølgelig ikke helt overholde.

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad jeres døtre har fået lov til i hvilken alder.
Jeg synes at det er rigtig svært - jeg vil ikke begrænse hende for meget så hun evt. står udenfor pigefællesskabet, men omvendt så synes jeg altså at 12 år er meget tidligt, når man taler om drengekærester osv.

Hvis I er nogle derude, som vil dele jeres erfaringer med de "store" børn, så vil jeg meget gerne høre fra jer. Hvornår har I givet jeres børn lov til de forskellige ting som make-up, drenge, fester osv.

Hej!

Jeg har en datter på 13 år som godt må ses med drenge, men som ikke er nået til kærestestadiet. Jeg er af den overbevisning at jo mere du prøver på at nægte din datter at omgås drenge jo mere spændende bliver det. Det er jo naturligt i den alder at de begynder at interessere sig for hinanden. Når det så er sagt er det klart at der skal være grænser. Hun får ikke lov til at sove alene sammen med  en dreng men de har dog overnattet flere piger og drenge. Jeg håber at jeg har fået talt så meget med min datter omkring sex, pupertet, grænser osv at hun kan træffe fornuftige valg. 

Jeg vil give dig ret i at "alle de andre må meget mere" og et langt stykke hen ad vejen prøver jeg at tage mine egne beslutninger uden dog at hun skal føle sig udenfor.  Hun har fx faste sengetider hvilke mange af hendes klassekammerater ikke har, pligter osv. Det er en svær tid også for din teen-ager;O)) 

Jeg har haft problemer omkring at min datter er så inaktiv, men jeg har måtte sande at det ikke var som da jeg var barn. Eller at hun ikke er som mig. Vi har prøvet alle mulige former for sport osv, men uden held. Lige pt er det stort at hun er begyndt til MTV dans og holdt en halv sæson;O) Men tiden idag er bare anderledes og jeg har accepteret at alt drejer sig om pc, mobil og tv.....

Jubiii en dejlig tid vi har foran os;O)))

MusseMorTil3 skriver:

Ja så er min datter på 12 år vist ved at blive stor......der er ihvertfald efterspørgsel på at få lov til flere og flere ting i takt med at "alle de andre i klassen" må dit og dat.

Jeg synes at nogle ting er meget grænseoverskridende - bla. påstår min datter at flere at hendes klassekammerater har kærester og må være sammen med drenge efter skole. Også drenge som går klasser over dem selv osv.

Og de er lige fyldt 12 år mange af dem......de har make-up og "push-up" bh, får farvet hår, og shopper rundt alene i byen ....  efter hvad min datter fortæller.

Herhjemme har vi endnu ikke givet lov til daglig sminke, drengekærester osv.

Min egen datter er meget drengefixeret.  Jeg ønsker på hendes vegne at hun får mere fokus på veninderne - dem har hun efterhånden fået hægtet af. Det er ihvertfald meget sjældent hun tager nogen med hjem eller er ude hos nogen.....istedet plager hun om at lege med drenge.

Hun har været tidlig i pubertet, og er fuldt udviklet - nærmest som en kvinde og hun er lidt højere end mig.
Jeg gav på et tidspunkt efter omkring at hun kunne have en dreng med hjem hvis hun kunne sørge for at de "lavede" nogle aktiviteter f.eks wii, eller lign....og ikke murede sig inde på værelset. Det kunne hun selvfølgelig ikke helt overholde.

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad jeres døtre har fået lov til i hvilken alder.
Jeg synes at det er rigtig svært - jeg vil ikke begrænse hende for meget så hun evt. står udenfor pigefællesskabet, men omvendt så synes jeg altså at 12 år er meget tidligt, når man taler om drengekærester osv.

Hvis I er nogle derude, som vil dele jeres erfaringer med de "store" børn, så vil jeg meget gerne høre fra jer. Hvornår har I givet jeres børn lov til de forskellige ting som make-up, drenge, fester osv.

Hvor er det sjovt at høre hvor forskellige teeangere er....min søn bliver 14 år til maj, han synes piger er trælse ...og fester og tøj siger ham intet. Bare han kan computer-hygge med vennerne så er han glad..

Jeg tror så ikke på forbud løser noget, så gør de det bare i smug....hvad er du bange for med drengevenner og har du snakket med din datter om dine bekymringer, om hvad hun signalerer, om at få p-piller, lære hende at lægge en god makeup, du kunne jo tage med hende ud til en prof så I begge fik råd om makeup osv osv....

Jbk skriver:

Hvor er det sjovt at høre hvor forskellige teeangere er....min søn bliver 14 år til maj, han synes piger er trælse ...og fester og tøj siger ham intet. Bare han kan computer-hygge med vennerne så er han glad..

Jeg tror så ikke på forbud løser noget, så gør de det bare i smug....hvad er du bange for med drengevenner og har du snakket med din datter om dine bekymringer, om hvad hun signalerer, om at få p-piller, lære hende at lægge en god makeup, du kunne jo tage med hende ud til en prof så I begge fik råd om makeup osv osv....

Når nu du skriver at hun skal tale med sin 12 årige datter om at få P-piller, mener du så virkelig at hun skal overveje om hendes datter skal have P-piller, eller mener du at de bare skal tage en snak om prævention??

Znuzke skriver:

Når nu du skriver at hun skal tale med sin 12 årige datter om at få P-piller, mener du så virkelig at hun skal overveje om hendes datter skal have P-piller, eller mener du at de bare skal tage en snak om prævention??

 

jeg mener at man skal tage en alvorlig snak...som jeg opfatter det så lyder det som om denne pige er ret så fokuseret på det modsatte køn og ser hun voksen ud så er det da endnu vigtigere at tage snakken...og hellere tage pillen to år uden at bruge den end indse at den skulle være taget for to år siden..

Jbk skriver:

Hvor er det sjovt at høre hvor forskellige teeangere er....min søn bliver 14 år til maj, han synes piger er trælse ...og fester og tøj siger ham intet. Bare han kan computer-hygge med vennerne så er han glad..

Jeg tror så ikke på forbud løser noget, så gør de det bare i smug....hvad er du bange for med drengevenner og har du snakket med din datter om dine bekymringer, om hvad hun signalerer, om at få p-piller, lære hende at lægge en god makeup, du kunne jo tage med hende ud til en prof så I begge fik råd om makeup osv osv....

interessant at høre at din dreng ikke viser så stor interesse endnu. Jeg ville lidt ønske at min datter havde det på samme måde, og at andre ting fyldte i hendes hovedet - jeg er netop bekymret over at hun f.eks ikke bruger energien på veninder osv. 

og ja jeg tænker netop omkring "forbud", at det kan gøre det hele meget mere spændende, den faktor er jeg meget opmærksom på, men samtidig er det jo mit ansvar at kunne "sige fra" på hendes vegne som forældre og sætte grænsen fornuftigt. Børn vil jo altid gerne rykke grænsen lidt.

selvom at min datter er fysisk moden, så jeg af den overbevisning at 12 år ikke er en alder hvor man er klar til noget seriøst drengekæresteri - jeg er klar over at pigerne bliver meget bevidste omkring udseende og det andet køn.......men derfra og så til at skulle "lege" kærester synes jeg er et stort skridt. Men jeg ved også at børn idag jo er lidt "tidligere" ude og ved mere end vi selv gjorde dengang man var samme alder.
Det er det som jeg synes gør det svært. Og jeg er nok lidt "gammeldaws" tilbageholdende og synes at der er nogle ting, man bør vente med at starte op til ens mentale jeg også er med.

det jeg nok er bange for, er at hun får nogle oplevelse med for tidligt, som hun ikke er klar til, og hvor hun ikke er stærk nok til at sige fra. Jeg har selv haft nogle ærgelige erfaringer med pågående drenge i min barndom, og dette spiller da helt sikkert også en rolle, når jeg nu skal sætte lige præcis grænsen omkring drenge"venner" eller kæresteri. Men jeg prøver at sortere "mit eget" fra når jeg vurderer tingene.

Jeg tænker om det virkeligt normalt med make-up og hårfarvning som 12 årig - jeg tænker at de jo vil komme til at se meget ældre ud end tilfældet er. Og så tænker jeg altså også på alt det kemikalie og hormonforstyrrende stoffer, som de derved får i kroppen i en tidlig alder.

Puhh det bliver nok en interessant tid, der kommer - og hun er jo vores ældste datter .....(vores lille "prøveklud")

uanset hvad så er det rart at få lidt feed back fra jer andre.... så tak for det

Jeg synes at du skal tale med de andre forældre i klassen. Fra klasse til klasse opsætter børnene et socialt fællesskab og det kan være rigtig svært at få veninder, hvis man ikke har samme muligheder som de andre piger. Jeg tror at din datters fortælling omkring hvad de andre må også kan handle om at hun føler sig lidt udenfor. Jeg ville også spørge lidt ekstra ind til, hvordan hun har det socialt. Umiddelbart kan jeg slet ikke genkende ideen om at det forbudte bliver mere spændende, tværtimod tror jeg kun det handler om at være del af det sociale fællesskab, men det er sikkert forskelligt fra person til person.

Drenge i den alder er traditionelt lidt mindre modne end piger, så måske søger hun drengene, fordi de passer bedre til hende og hendes måde at lege på. 

KH

Jeg synes at du skal tale med de andre forældre i klassen. Fra klasse til klasse opsætter børnene et socialt fællesskab og det kan være rigtig svært at få veninder, hvis man ikke har samme muligheder som de andre piger. Jeg tror at din datters fortælling omkring hvad de andre må også kan handle om at hun føler sig lidt udenfor. Jeg ville også spørge lidt ekstra ind til, hvordan hun har det socialt. Umiddelbart kan jeg slet ikke genkende ideen om at det forbudte bliver mere spændende, tværtimod tror jeg kun det handler om at være del af det sociale fællesskab, men det er sikkert forskelligt fra person til person.

Drenge i den alder er traditionelt lidt mindre modne end piger, så måske søger hun drengene, fordi de passer bedre til hende og hendes måde at lege på. 

KH

MusseMorTil3 skriver:

interessant at høre at din dreng ikke viser så stor interesse endnu. Jeg ville lidt ønske at min datter havde det på samme måde, og at andre ting fyldte i hendes hovedet - jeg er netop bekymret over at hun f.eks ikke bruger energien på veninder osv. 

og ja jeg tænker netop omkring "forbud", at det kan gøre det hele meget mere spændende, den faktor er jeg meget opmærksom på, men samtidig er det jo mit ansvar at kunne "sige fra" på hendes vegne som forældre og sætte grænsen fornuftigt. Børn vil jo altid gerne rykke grænsen lidt.

selvom at min datter er fysisk moden, så jeg af den overbevisning at 12 år ikke er en alder hvor man er klar til noget seriøst drengekæresteri - jeg er klar over at pigerne bliver meget bevidste omkring udseende og det andet køn.......men derfra og så til at skulle "lege" kærester synes jeg er et stort skridt. Men jeg ved også at børn idag jo er lidt "tidligere" ude og ved mere end vi selv gjorde dengang man var samme alder.
Det er det som jeg synes gør det svært. Og jeg er nok lidt "gammeldaws" tilbageholdende og synes at der er nogle ting, man bør vente med at starte op til ens mentale jeg også er med.

det jeg nok er bange for, er at hun får nogle oplevelse med for tidligt, som hun ikke er klar til, og hvor hun ikke er stærk nok til at sige fra. Jeg har selv haft nogle ærgelige erfaringer med pågående drenge i min barndom, og dette spiller da helt sikkert også en rolle, når jeg nu skal sætte lige præcis grænsen omkring drenge"venner" eller kæresteri. Men jeg prøver at sortere "mit eget" fra når jeg vurderer tingene.

Jeg tænker om det virkeligt normalt med make-up og hårfarvning som 12 årig - jeg tænker at de jo vil komme til at se meget ældre ud end tilfældet er. Og så tænker jeg altså også på alt det kemikalie og hormonforstyrrende stoffer, som de derved får i kroppen i en tidlig alder.

Puhh det bliver nok en interessant tid, der kommer - og hun er jo vores ældste datter .....(vores lille "prøveklud")

uanset hvad så er det rart at få lidt feed back fra jer andre.... så tak for det

Åh....jeg kan jo så godt sætte mig ind i dine overvejelser og tanker...det er godt nok svært og lige med alt det her er jeg lettet over at have en dreng og ikke mindst en dreng som ham jeg har...verdens letteste...

Håber du finder en løsning...synes selv de er for tidligt ude, men mange har jo første seksuelle erfaringer som 13 årig og nogle endda yngre...såååå....man skal nok være obs..

MusseMorTil3 skriver:

Ja så er min datter på 12 år vist ved at blive stor......der er ihvertfald efterspørgsel på at få lov til flere og flere ting i takt med at "alle de andre i klassen" må dit og dat.

Jeg synes at nogle ting er meget grænseoverskridende - bla. påstår min datter at flere at hendes klassekammerater har kærester og må være sammen med drenge efter skole. Også drenge som går klasser over dem selv osv.

Og de er lige fyldt 12 år mange af dem......de har make-up og "push-up" bh, får farvet hår, og shopper rundt alene i byen ....  efter hvad min datter fortæller.

Herhjemme har vi endnu ikke givet lov til daglig sminke, drengekærester osv.

Min egen datter er meget drengefixeret.  Jeg ønsker på hendes vegne at hun får mere fokus på veninderne - dem har hun efterhånden fået hægtet af. Det er ihvertfald meget sjældent hun tager nogen med hjem eller er ude hos nogen.....istedet plager hun om at lege med drenge.

Hun har været tidlig i pubertet, og er fuldt udviklet - nærmest som en kvinde og hun er lidt højere end mig.
Jeg gav på et tidspunkt efter omkring at hun kunne have en dreng med hjem hvis hun kunne sørge for at de "lavede" nogle aktiviteter f.eks wii, eller lign....og ikke murede sig inde på værelset. Det kunne hun selvfølgelig ikke helt overholde.

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad jeres døtre har fået lov til i hvilken alder.
Jeg synes at det er rigtig svært - jeg vil ikke begrænse hende for meget så hun evt. står udenfor pigefællesskabet, men omvendt så synes jeg altså at 12 år er meget tidligt, når man taler om drengekærester osv.

Hvis I er nogle derude, som vil dele jeres erfaringer med de "store" børn, så vil jeg meget gerne høre fra jer. Hvornår har I givet jeres børn lov til de forskellige ting som make-up, drenge, fester osv.

Jamen så kommer den gamle her lige på banen.
Jeg har jo 3 store unger, den yngste er 13 år.
og jeg er også haft plejebørn...teen-plejebørn og er gammel lærer for netop den alder.
Så jeg tror jeg kan snakke en hel del med om dette. 

Jeg synes det er fint at du sætter nogle grænser.
Når de kommer ind i hvalpeoprøret, så er det tid at sætte grænser og holde dem. Men det handler især om frihed under ansvar.
og så det at tale med med dem...virkeligt tale..om alt mellem stort og småt, så de får noget at forholde sig til.
Jeg synes heller ikke at makeup og hårfarvning høre en 12 årig til, mine har først fået lov til hårfarvning når de blev 15 og kun hver 3 md.
Men kærester derimod...helt ærligt.
Hvorfor i alverden FORBYDER du dog dit barn at have en kæreste??
Så er det hun vil begynde at snige sig til det og have det alligevel, og så kommer alle løgnene.
Mine unger har lært noget om prævention og så har jeg ellers ikke blandet mig.
Selvfølgelig har jeg diskuteret med mine unger om det at kaste sig i armene på fyre og piger, og hvilket stempel, der kan komme ud af det, men ligefrem forbyde det, synes jeg er for meget.
Har mine haft en kæreste, så er og har de altid været velkomne..både til overnatninger og alt det andet, der følger med.
Det tilkommer ikke os at blande os, for de gør det alligevel, men med snyd og bedrag, og det er vel ikke det du ønsker.
Hemmeligheden ved at fastholde en teen er, at de har et så dejligt og frit et hjem, at de er der med glæde, og også gerne vil have venner og kærester med ind i hjemmet, fordi de der, finder en oase og et fristed, hvor de kan være det de er, nemlig en gang snoskforvirrede møgunger, der er gennemført uansvarlige og helt og aldeles pragtfulde. 

jeg har yderst sjældent sagt nej til mine unger, men når jeg har gjort det, så har der også været en vægtig grund.
De er blevet hentet og bragt til alt. Og jeg har tjekket op med venners og veninders forældre, at de nu også har været der.
Ikke som kontrol, men for at være sikker på, at det man aftaler bliver overholdt, også fra de andre forældres vedkommende.
Når jeg har sagt nej til noget, har de fået den begrundelse, at jeg ikke er spor bange for hvad de skulle finde på, men hvad verden skal gøre mod dem, fordi de endnu ikke ved hvor slem den kan være.
Jeg har også altid sagt til mine unger, at de hjertens gerne må bruge mig som undskyldning, hvis kammeraterne ville have dem med til noget, som de egentligt ikke havde lyst til.
I den alder er det nemlig svært at sige nej til kammeraternes underlige påhit.
Og så er der det evigtgyldige..tillid.
Jo friere under ansvar de bliver opdraget, jo mindre vil chancen være for at de bryder tilliden imellem jer.
Mine unger har ikke fået lov til at rende rundt på gader og veje om aftenen, når de var 15 år, men så har vi hygget så meget desto mere omkring dem derhjemme.
De har heller ikke fået lov at gå til fester som sådan, før de var 16 eller 17 og så er de blevet hentet og bragt.

Da de var 17..har jeg tit stoppet bilen fuld af unge mennesker og så kørt for dem i byen. Så har jeg sat dem af ved et diskotek og er selv gået ind et andet sted, lige rundt om hjørnet.
De vidste hvor jeg var og jeg vidste hvor de var.
Og når det så var tid at skulle hjem, så kørte vi hjem.
De har ligeledes altid vidst at uanset hvad..om jeg så skulle køre om på den modsatte side af jorden, så skulle jeg nok komme og redde dem/hente dem.

Måske er jeg meget utraditionel, men jeg kan med sindsro sige at uanset hvilken "unge" jeg har haft under mine vinger, så er de alle sammen kommet velbeholdne ud på den anden side af den mærkelige tid, der hedder teen-årene.

Kærligst
Sussie