Halvsøskende og ny baby

Vi skal til NF-scanning i næste uge og er meget spændte. Hvis alt er vel, så kommer der dog et spørgsmål, vi skal tage stilling til, nemlig hvornår vi skal fortælle hans børn, at de skal ha en halvsøster eller -bror. Vi har ikke villet fortælle dem noget endnu, da det to gange er mislykket med graviditeten. Og vi har godt kunnet holde det skjult, da vi ikke bor sammen og jeg ikke ret tit ser hans børn.

I det hele taget er vores relation ikke helt traditionel, idet vi ikke er kærester, men kun venner, og det ved børnene heller ikke. De ved ikke helt, hvad vi egentlig har sammen. Af samme grund som førnævnt - at vi ikke bor sammen og ikke tit ses sammen med børnene - har det heller ikke været aktuelt, at skulle tage stilling til eller forklare.

De skal selvfølgelig vide, at de skal ha en halvsøster eller -bror, for jeg vil gerne, at mit barn får nogle søskende. Men hvornår vil det være det rigtige tidspunkt at fortælle det og hvordan forklarer man dem, hvad de kan forvente ? Det blir jo ikke en søster/bror, som de kommer til at se så meget, og måske også er meget forskellig fra, da faren og jeg også er utrolig forskellig og har vidt forskellig måde at opdrage børn på. Desuden vil der også være stor aldersforskel, da hans ældste er 11 år og den yngste 6. Så jeg er også lidt bange for at give dem for mange forventninger.

Er der slet ikke nogen, der har lyst til at give en respons på dette eller som har erfaring med det ?

Jeg er iø også meget i tvivl om, hvor meget jeg egentlig skal involvere min vens børn, for vi ser efterhånden hinanden mindre og mindre og hans prioriteringer ligger tydeligvis et andet sted. Det betyder også, at hans børn og mit (vores kommende) barn sandsynligvis ikke vil se hinanden særlig tit heller.

Er det bare synd, at hans børn måske sidder og tænker på en halvsøster eller -bror et andet sted i landet, som de aldrig ser ? Er det bedre slet ikke at fortælle dem det, måske først når de bliver ældre og selv kan besøge hinanden, hvis de vil ? Og når mit barn er gammel nok til at forstå, hvad en søster og bror er, er det måske også synes for ham/hende, at de ses så sjældent.

Min ven og jeg har jo fra starten og som udgangspunkt aftalt, at det er mit barn og at jeg får forældremyndigheden. Han har ikke som sådan nogen interesse i at være familiefar mere end han er i forvejen. Han er heller ikke afvisende og vil gerne deltage, men i praksis er hans fokus bare et andet sted. En ting er jo intension, en anden ting er virkelighed. Og hvis vores relation langsomt glider ud - som der er noget, der tyder på pt. - så er der jo heller ingen grund til at vores børn skal kobles sammen, tænker jeg.