Lørdag aften var min mand til julefrokost med drengene - og jeg chattede på fb med en af de andres koner, som fortalte mig om deres ægteskabelige problemer. Vi har snakket om det før, men denne gang indviede hun mig i, at hvis hendes mand (igenigen) valgte at sove på en kammerats sofa fremfor at komme hjem inden deres to børn vågnede, så ville hun bede ham fortsætte med at sove på den sofa.
Det er en længere historie med de to - men mit dilemma er, at jeg støttede hende - og ihvert fald ikke forsøgte at tale hende fra det, selvom det altid er trist når et par bryder op.
Jeg fortalte min mand om det da han kom hjem - og så var han i tvivl om hvad det mest kammeratlige ville være - om ikke han skulle advare vennen om at han hellere måtte tage hjem... Men jeg bad ham lade være og blande os uden om.
Hele dagen i går fik vi så opdateringer fra en 3. ven, der også var til festen, som er tættere på dette par, og derfor kender til deres problemer. De er nu gået fra hinanden.
Jeg har det på en måde lidt skidt over, at jeg ikke lod Claus advare sin ven - men så alligevel - ham gutten er en af dem, der skal have det hårdt mod hårdt for at fatte, at det her altså skal tages seriøst.
Ville ikke så meget med dette indlæg, men synes bare det er så trist at par bryder op - specielt med 2 børn under 3år.... Men så igen - hvis det giver en glad mor og børnene får mere tid sammen med far, så er der jo også positive ting i et sådant brud.....
Anmeld
