Hvilket barn elsker du højest?

Jeg faldt lige over denne artikel i ugens udgave af søndagsavisen:
http://sondagsavisen.dk/457/0101456466/

Hvor vildt er det lige...

Det er en tankevækkende artikel, men umiddelbart synes jeg ikke der er noget at skamme sig over, at man kan føle et tættere bånd til et af sine børn fremfor de andre. Det er jo ikke ensbetydende med at man ikke elsker dem begge :-)

Måske det ikke er helt utænkeligt at nogle gør det. Men det enste som, i følge min personlige holdning er, at ingen af børnene må kunne mærke noget. Det må da være frygteligt at vokse op som barn og teen-ager og føle at ens bror eller søster er mest elsket. Jeg tænker, at de må give en masse skår i selvtilliden.

Jeg synes også at have læst et sted, at det nogle gange er i faser. Så er man meget tæt på den ene og så på andre tidspunkter den anden.

Bare begge (eller alle) børn føler sig lige elskede, det er i hvertfald utrolig vigtigt synes jeg.

Baagøe skriver:

Jeg faldt lige over denne artikel i ugens udgave af søndagsavisen:
http://sondagsavisen.dk/457/0101456466/

Hvor vildt er det lige...

2606peanut skriver:

Tror faktisk det mere er reglen end undtagelsen at forældre er mere knyttet til det ene barn end det andet. Og som andre har skrevet er det bare vigtigt ikke at lade det skinne i gennem

Det kan der være noget om, men det er svært at sætte sig ind i, når man blot har et barn

Baagøe skriver:

Det kan der være noget om, men det er svært at sætte sig ind i, når man blot har et barn

Altså, jeg kan da se at det er forskelligt hvor knyttet min mor har været på min søster og jeg, men jeg har aldrig følt mig mere elsket!

Jeg er meget selvstændig og har altid været det, men min 5 år yngre søster havde behov for meget mere hjælp og støtte op gennem hendes barndom. Derfor er det jo helt naturligt at min mor og søster fik et lidt tættere forhold til hinanden, end min mor og jeg, da jeg faktisk ikke rigtig gad have hjælp til noget, jeg ville gerne ALT selv!

Da jeg så fik min datter, så kom vi tit (som i hver dag næsten) på besøg og min mor og jeg fik et rigtig rigtig tæt forhold til hinanden. På det tidspunkt var min lillesøster 15-16 år og frigjorde sig og derfor var det så min mor og jeg der var tættest knyttet i stedet! Det kom helt naturligt og jeg har aldrig følt jalousi eller at jeg var mindre værd!

Ej, det kan jeg da overhovedet ikke se det skræmmende i. Jeg ville synes det var meget værre,  hvis ALLE bare sagde at de da elskede deres børn lige meget, for det ville da være en fed løgn.

Mennesker er forskellige, og derfor KAN  vi ikke have helt identiske forhold til vores børn. Jeg kan ikke sige at jeg elsker nogle af vores børn højere end andre, men det er da vidt forskellige følelser de kalder frem i mig, og det er vidt forskellige forhold jeg har til dem, og de taler til noget forskelligt i mig. Selvfølgelig er det ikke det samme 'kærlighedsforhold' jeg indgår i med vores vidt forskellige børn!!!

Men jeg elsker dem alle, det er der ingen tvivl om!!! -på forskellige måde!

Mumto3 skriver:

Ej, det kan jeg da overhovedet ikke se det skræmmende i. Jeg ville synes det var meget værre,  hvis ALLE bare sagde at de da elskede deres børn lige meget, for det ville da være en fed løgn.

Mennesker er forskellige, og derfor KAN  vi ikke have helt identiske forhold til vores børn. Jeg kan ikke sige at jeg elsker nogle af vores børn højere end andre, men det er da vidt forskellige følelser de kalder frem i mig, og det er vidt forskellige forhold jeg har til dem, og de taler til noget forskelligt i mig. Selvfølgelig er det ikke det samme 'kærlighedsforhold' jeg indgår i med vores vidt forskellige børn!!!

Men jeg elsker dem alle, det er der ingen tvivl om!!! -på forskellige måde!

Lige præcis! Det har du helt ret i!

Min kærlighed til mine børn er lige stor men hvor meget de fylder er forskelligt..

Nu har jeg så 12 år imellem den store og den mellemste og de 2 mindste er hhv en dreng og en pige så altså igen meget forskellige.

Jeg kan dog mærke at min mand elsker sin store søn og vores pige mere end vores første som også er en dreng og det gør faktisk rigtig ondt at se.

Selv mener han ikke han gør forskel og hans evindelig undskyldning er " det er jo ikke en konkurrence". Nej det er det ikke men børnene imellem gør han det jo netop til en konkurrence om fars gunst. Den mellemste kommer bare ikke til at vinde!

Sisse