Skrevet af Trine Barslev
Vi kender hende alle - den mor, der står klar med hjemmebagt kage og varm aftensmad til hendes mand, hvorefter de kan spise kl. 18.00 sharp i deres perfekte hjem. Hende, der aldrig har grimt hår og dårlige ånde, og som sågar er sluppet af med bildækket fra graviditeten et par uger efter fødslen. For det er vel den slags mor, man tror, man skal være, når man ikke har prøvet det før?!
Vi kender dem alle - de flotte, farverige babymagasiner med det ualmindelige positive og lyserøde billede af, hvordan man er mor i det nye årtusinde.
Mor med masser af kreative planer, påfund og udendørs aktiviteter, og mad der rent faktisk er taget op af fryseren og tilberedt fra bunden. Og samtidig kan alt dette lade sig gøre at udføre med et colgatesmile og et boost af overskud til uforudsigelige ting. Sådan!
Jeg kan ikke lade være med at føle en lille snert af bitterhed og en følelse af at være blevet lokket i fordærv, når jeg dag efter dag ser mig selv sidde og spise morgenmad klokken 12.29 med et 3 måneder gammelt spædbarn på armen.
Alt dette sker selvfølgelig foran fjernsynet, hvor jeg har siddet og ammet det meste af formiddagen.
Dengang - før barnet overtog styringen af mit liv (og min krop, for den sags skyld) - var der ingen, der fortalte mig, at garantien på mit daglige bad ville udløbe.
Jeg har haft morgenhår de sidste mange uger, og jeg går hver dag og håber og beder for, at bleghed vil blive et hit denne sæson.
Jeg kan slet ikke kende mig selv mere og kan da slet ikke se nogen sammenligning mellem mig og de fitte mødre, jeg blev præsenteret for i bladene.
Jeg kan pludselig ikke huske fra den ene dag til den anden. Jo, altså - jeg kan huske, at jeg indtil videre har skiftet barnet 5 gange og ammet hende 4 siden klokken 8 i morges. Jeg er ved at udvikle urimelig stor armmuskulatur i min højre overarm, da jeg har givet mit barn den vane at behænge mig døgnets 24 timer.
Nu kan jeg se mig selv stå i min egen verden over køledisken i Føtex og rokke frem og tilbage med kundevognen, som var det en anden barnevogn. Pludselig er der tid på alt, og det stresser mig en del.
Alt dette er i sig selv nok til at slå mig hjem i duellen som dette årtusindets mor.
Jeg kan jo ikke engang overholde den aftale, jeg har klokken 14. Jeg sidder jo stadig i nattøj, for pokker!
Jeg kan ikke overskue at lave madplaner og ugeplaner, som man måske burde.
Jeg bliver nødt til at tage det en dag af gangen for ikke at få flere nederlag i min søgen efter at blive "cornflakesmor".
Denne betegnelse, som jeg ikke selv har fundet på, men som bliver brugt flittigt inde på juli-07, er en definition på den mor, der står klar med hjemmebagt kage og varm aftensmad til hendes mand, hvorefter de kan spise kl. 18.00 sharp i deres perfekte hjem. Hende, der aldrig har grimt hår og dårlige ånde, og som sågar er sluppet af med bildækket fra graviditeten et par uger efter fødslen. For det er vel den slags mor, man tror, man skal være, når man ikke har prøvet det før?!
Imens kan jeg så sidde her i min plettede sofa med gylp på tøjet og prøve at mindes, hvordan man fører en normal samtale med andre voksne mennesker uden at benytte ord og sætninger som "AGRYYYHH" og "Har du lavet igen?! "
Det lyder måske som om, at det er det rene helvede at blive mor, men så slemt er det faktisk ikke ment. Jeg synes bare, det var sindssygt hårdt at vænne mig til den nye tilværelse. Bare det at skulle slippe kontrollen og tage tingene, som de kommer, var vildt grænseoverskridende for mig, der rent faktisk sværgede til min kalender og planlagte skemaer engang.
Jeg vidste ikke, at man kunne have mange dage, hvor man var så træt, at man ikke engang orkede at gå med barnevognen. At man flere dage i træk kan glemme at tage kød op af fryseren, selvom man "bare går derhjemme". Og mindst af alt vidste jeg ikke, at det var lovligt. Det gav mig i hvert fald en overvældende følelse af at være dum i arbejde, frem for at være den perfekte mor.
Jeg synes, at den første tid med et spædbarn var vild, skræmmende og kæmpe stor, og jeg var rædselsslagen for at gøre ting forkert. Men måske er det bare sådan at være nybagt mor?! Også selvom det ikke står nogen steder.
Så for pokker nu rendte tiden fra mig igen. Måske jeg lige skulle gribe mobilen og sende en sms om, at jeg bliver forsinket... Igen.
Anmeld
