Anonym skriver:
Ja som overskriften lyder så er p-pillerne smidt ud men men men jeg er pisse bange vi har i forvejen en skøn lille pige der bliver 3 til maj og hun er hele mit liv hele min verden og meget mere, og for mig så må hun ikke mangle nogen mm. jeg har altid været overbevist om at vi ikke skulle have flere børn at vi stoppet ved den ene
Men lige pludselig ændre manden mening og han vil gerne have en mere og det kan jeg godt forstå og jeg glæder mig også helt vild men er på samme tid ufattelig bange for ved ikke havd det vil sige at have 2 børn jeg ved ikke hvor stor en forskel der vil være økonomisk (vi har givet alt væk fra den første da vi jo var overbevist om at vi ikke skulle have fler men vi vil købe en startpakke og regner med at det tøj familie har fået af os at vi kan få lov at låne det igen) men det skræmmer mig helt vildt og jeg vil så gerne det bedste for min lille pige men ved ikke om det er det her da hun jo lige pludselig skal dele alt opmærksomheden osv.
ikke nok med det så er det jo to man skal have ed rundt og vi har besluttet at jeg skal have en uddannelse lige så snart den lille ny kommer ud og bliver passet men igen så skræmmer det økonomiske mig, det økonomiske skræmmer mig helt vildt, for ved jo ikke hvor meget dyre det bliver at få en mere!
Ikke nok med det så skræmmer det mig at jeg risiker at gå fra en small til noget større og fra en dejlig fast trænet mave uden strækmærker til noget helt helt helt andet Arrgh.
Er jeg den eneste der sidder med sådan nogen bekymringer? er det unormalt? Plz. Hjælp!!!
Knus Den Ano. (har valgt at være ano. da vi har aftalt ingen skal vide noget før jeg ihvertfald er 3 måneder henne - så mig ano kommer i nok til at høre en del til)
Det er helt normalt at føle det sådan, men et går over i takt med maven vokser og man nærmer sig.
Men kan godt sætte mig lidt i dine tanker. Jeg var elenemor med min datter fra hun blev født til hun var 4 1/2 år, så mødte jeg manden i livet og der gik ikke lang tid før vi besluttede at lave bay, men tænkte også meget over, åhh nej hvad nu med min lille Asta.
Men jeg siger dig, det er den største gave at gøre sine børn til storebror og storesøster. Asta elsker det, og jeg har stadig lige meget overskud kærlighed osv til hende som før, det er bare ldit på en anden måde:0)
Nu venter vi os igen og jeg har aldrig set en blive så glad som hende d ahun igen fik at vide hun skulle være storesøster, hun glæder sig så meget.
De elsker de små nogen, at få lov at være med, en at "lege" lidt med osv. Og igennem den lilel får man også god kvali tid sammen, fx ved at hun hjælper med at bade, give en flaske osv:0)
Christina
