Lørdag den 13. november, kl. 11.00 var jeg hos jordemoderen og få løsnet hinder for tredje gang, så jeg var ikke særlig optimistisk omkring at det skulle hjælpe, da det jo overhovedet ikke havde gjort noget som helst de første to gange. Jeg var dog SÅ mentalt klar til at føde, at jeg var villig til næsten hvad som helst, for at hjælpe det lidt på vej.
Jeg tog hjem, spiste lidt frokost og hvilede mig lidt. Kl. 15-16 stykker (har faktisk ikke helt styr på tidspunktet, fordi jeg ikke troede på det), startede der nogle småveer, som ikke rigtig bed, men alligevel var det ikke plukveer. Det fortsatte så faktisk hele aftenen, og blev mere og mere regelmæssigt, og jeg begyndte at tro på det. Veerne bed aldrig HELT vildt meget, men jeg tænkte, at jeg åbenbart bare er sådan en der har veer i rigtig mange timer (første gang 48 timer).
Min mand tog på arbejde, men blev sendt hjem igen ved 1-tiden om natten af hans chef, som mente han skulle være hjemme hos mig (på dette tidspunkt var der 7-10 minutter mellem veerne, og de var pænt regelmæssige). Vi ville begge prøve at sove lidt. Desværre skete der det, at da jeg faldt i søvn, stoppede veerne. De kom så igen, da jeg vågnede efter ca. ½ time, men ville ikke rigtig tage til eller blive regelmæssige igen.
Kl. 5.30 ringer jeg til fødegangen, hvor jordemoder Gitte heldigvis godt kendte min historie med en meget langstrakt og træls fødsel fra sidst. Vi enes om at mødes og se hvor meget fremskridt der har været.
Vi ankommer til fødegangen kl. 6.00 søndag morgen og jeg har da åbnet mig kun knap 3 cm (hvilket var det samme som lørdag formiddag), dog er livmoderhalsen væk. Jordemoderen prikker hul på vandet, og vi vælger at se an i et par timer, om veerne vil tage til. Efter 3 timer er veerne samme styrke (stoppede endda i 20 minutter mens jeg sov), og jeg er kun åben knap 1 cm, dvs. 1 sølle cm på 3 timer. Indtil nu har veerne været absolut udholdelige, de bed ikke noget særligt.
Kl. 9.30 får jeg lagt vedrop, som bliver skruet op en gang efter 20 minutter. Nu tager veerne til og begynder at bide rigtig meget og blive helt regelmæssige.
Kl. 11.20 bliver jeg undersøgt og har åbnet mig 5 cm - jeg beder om en epidural.
Kl. 11.30 ankommer narkoselægen og orienterer mig om bivirkninger. På dette tidspunkt er veerne rigtig voldsomme. Jordemor Gitte bliver ved med at sige til mig, at jeg skal sige til, hvis jeg får pressetrang, og jeg tænker at hun er skør, da jeg jo 10 minutter tidligere kun har åbnet mig 5 cm. Der er jo lang vej endnu. Da hun har sagt det til mig 3 gange bliver jeg faktisk i tvivl om jeg egentlig har pressetrang.
Kl. 11.45 skal jeg presse og bliver nærmest kastet op på fødebriksen. Narkoselægen bliver sendt ud igen uden at have lagt epidural.
Kl. 11.50 presser jeg aktiv.
Kl. 11.58 - Jacob bliver født, scorer 10/10 på Apgar og er bare så fin og dejlig. 3716 gram og 52 cm.
Dvs. fra jeg er 5 cm åben til Jacob er født går der 38 minutter. Det er helt vildt og jeg er fuldstændig målløs over udviklingen, men også rigtig rigtig glad. Jeg har utrolig svært ved at komprimere det hele i mit hoved og går og ryster på hovedet og griner og smiler af oplevelsen hele tiden. Det var bare så fantastisk. Min mand var de helt rigtige steder på de helt rigtige tidspunkter, jordemoderen sagde og gjorde de helt rigtige ting, og jeg selv havde faktisk overskud til at grine og joke det meste af tiden, pånær de sidste 40 minutter.
HELT IGENNEM EN FANTASTISK FØDSEL - min drømmefødsel.
Kh Mette
