Er der plads til en ny her?

Hej i skønne kvinder jeg har læst lige af jeres indlæg og nu ville jeg give mig til kende. Jeg er 25år 1. gangs fødende og ville gerne fødehjemme...- men men men kæresten er ikke enig. Nu har jeg så  mailet sammen med susanne som er hjemmejordmoder(eller hvad man siger) og hun kommer næste onsdag. Jeg håber det kan give noget ro i kæresten og evt gøre han føler at han vil støtte mig i det. Jeg er ikke super glad for ideen om at skulle føde på sygehuset og det ligger mig ikke naturligt og ville have svært ved at finde ro der...

Så er det kæresten siger at det kan jeg jo ikke vide når jeg ikke har prøvet det men jeg føler bare ikke ro ved tanken om fødsel på sygehuset.

Og tanken om hjemmefødsel er smuk og rolig. Det at vi bliver super afhæning af hinanden under fødslen og han får lov til at være mere med det er da fantastisk..

Jeg vil gerne føde i vand om det så er herhjemme eller sygehus..

Hvordan taklede i det med mændene?. Jeg vil jo nødig tvinge ham til noget han ikke vil men det er også svært for ham at forstå at det her er vigtigt for mig...

Tak fordi du læste med håber at hører fra jer??

Min mand var egentlig glad for ideen med det samme, men han blev endnu mere rolig og afklaret af at tale med jordemoderen om det. Så mon ikke din mand også vil få nogle ting på plads. Jeg syntes nu det er vigtigt at i begge gerne vil føde hjemme, for hvad nu hvis der sker noget. Så skal han ikke føle at det er dig, som bragte barnet i fare, ved at gennemtrumfe en hjemmefødsel.

Jeg fødte i vand, det var fantastisk. Tog selv imod Maja og undersøgte selv hvor åben er var og hvornår jeg var klar til at presse. Jeg vil anbefale alle som er nogenlunde trygge ved tanken, at overveje og undersøge muligheden for en hjemmefødsel.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Min kæreste var også først helt tryg ved tanken da vi havde været hos jordmoderen og hun klappede i sine små hænder af ideen Men hvis du føler som du før er der ogås kun en rigtig løsning og det er at føde hjemme! Bare sørg for at tage imod al den fødselsforberedelse du kan få, øv din vejrtrækning og læs et par gode bøger om fødselsteknik og hjemmefødsel, så smutter du den bebs ud og får den mest fantastiske oplevelse oveni!

Jeg tillader mig at vedlægge link til en tråd med min egen fødselsberetning - der er billder til sidst i tråden

Og VELKOMMEN TIL

Mvh

Rosa

Hjertelig velkommen til siden... Håber du bliver glad for at være på siden men pas på man bliver afhængig... smiler

Hvor langt henne er du i graviditeten???

Tror også manden for en helt anden holdning til hjemmefødsel når han har fået talt med hende...

Jeg har ikke selv født hjemme da mine drenge ville ud alt alt alt for tidligt nemlig i uge 25 så det blev akut kejsersnit...

Men hjemmefødsel såååååååå smukt...

Majbritt

Min mand var rigtig meget imod hjemmefødsel, men han kom med til første jm-besøg, og hun tog en god laaaang snak med ham om hans bekymringer og tanker, og da vi gik derfra kunne jeg godt fornemme, at jeg havde fået mig en hjemmefødsel, selvom han spillede kostbar helt indtil næste besøg hos jm

Velkommen til
Håber i finder en løsning.
Jeg har desværre ikke født, så jeg ved ikke hvordan min kæreste vil takle det Men har da en forestilling,

knus Carina

Hvor er i alle sammen søde..

Jeg er 18+2 idag så der er jo god tid endnu. Og maven vokser fint...

Jeg glæder mig helt vildt til at hun kommer her næste onsdag hvis i mener at det kan omvende manden . Jeg ved bare hvor stædig han er og han er bange for der sker noget med mig eller vores baby. Og det kan ingen vel tage fra ham. Og somen af jer siger så er det jo vigtigt vi er enige vis nu det skulle gå galt...

Jeg sidder og læser lidt beretninger på Hjemmefødsel.net det er så fantastisk at læse om deres fødsler, jeg føler at jeg mærker mere og mere det er det rigtige for mig...

Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg ville reagere hvis han nu går helt kold og nægter jeg føder hjemme. Tror jeg bliver meget skuffet og ked af det.. Mens jeg nok ville forstå ham

Ja, det er meget typisk, at mænderne reargere sådan. Det er først når de snakker sammen med JM og finder ud af, at de ikke skal koge klude, vand og finde en skarp kniv hvis der er noget galt. JM forklarer, at alt det er ikke blivet gjord siden 1920 og de bliver lidt tryggere med tanken " onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12406.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12406.png" alt="" />

Min man elskede det og han sagde til mig bagefter, at det var den rigtige beslutning. Da jeg så gemt mig i min "føde" verden og ikke gad at snakke med nogle, synes han, at det var rart for ham at være hjemme. Han har lavet varm kakao til JM og hendes studerende, han har lavet en sandwich til sig selv, han pillede med kamaraen hele tiden og ellers sad han der og fulgte med  " onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12392.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12392.png" alt="" />  (nu var det også nr2, første gang var han ikke så afslappet)

Så har jordmorderen været her jeg er noget spænd på hvad kæresten kommer frem til han siger vi skal snakke om det i aften. Han måtte nemlig gå da han skulle på arbejde og hun var ret forsinket.. Så aner ikke hvad han tænker men han købte da et blad for 30kr med fødselsberetninger i fra kvinder der havde føådt hjemme og en enkelt far har vist også skrevet noget. Håber virkelig at hendes besøg har hjulpet på hans negative stædige indstilling....

for mig piger