Jeg synes virkelig det er hårdt at være tilbage på arbejdet, og bare overgive alt til manden herhjemme.
Det er sgu ikke med min bedste vilje at jeg sætter mig i bilen om morgenen og køre på job, for der er så mange ting herhjemme at tænke på.
kommer de store op og i skole, får Tif nu noget at spise, husker han nu hvordan rytmen er herhjemme, og får han lige skiftet bleen...ja alt det der pladder jeg skal skamme mig over at være bekymret for!
det er sgu ikke nemt at være den motor der har fået hele planeten til at dreje herhjemme, og så pludselig skal en anden tage over, han skal trøste han skal fodre og skifte...ja han skal alt det gøjl jeg har haft 1½ år til at sætte mig ind i.
og gud hvor skal jeg skamme mig, for han klare sig jo til ug+, han kan jo sagtens, og jeg skal slet ikke bekymre mig.
i går havde vi en længere snak om hvad bleer vi mener er bedst til Tif, det er jo ikke sådan noget en mand bekymre sig om, ihvertfald ikke normalt, men alligevel er det nogle af de ting Michael tænker over nu!
Inden vi skulle til koncert i går, skulle vi jo lige have pakket Tif, og jeg moslede da lidt rundt, lettere træt, og så siger Michael, lad være med at tænke på flaskerne, dem skolder jeg lige! Ja så gik jeg sgu helt i stå, for det plejer jo at være mig...og pludselig opdagede jeg at Michael alligevel tænker dybere over alt det her med at gå hjemme med Tif.
Han gør det sgu godt, det må jeg sige, og virker også glad for det, og det er jo ikke fordi jeg har nogen grund til at bekymre mig, men dahm det er hårdt at være den der "bare" skal på job igen!
hvordan har i andre haft det med jeres jobstart..jeg er lidt nysgerrig, for det fylder godt nok meget i mit univers!
jeg er ikke så knald god til bare at overgive mig og give slip :$
Anmeld