stillsen skriver:
Hejsa ja så er jeg altså gået hen og blevet alenemor,og føler sku min drøm om familie livet er gået i smader.
Lidt om mig jeg er en kvinde på 27 år og har en søn på 1 1/2 år
Jeg har ind til for nyligt levet et familie liv hvor jeg virkelig har kæmpet for at få det hele til at fungere,men det lykkedes ikke.
Jeg har været i et parforhåld med en mand der kritiserede mig for alt hvad jeg stod for,jeg var for tyk,doven,satte ikke mit hår ordenlige,var uselvstendig, lavede ikke noget i hjemmet.osv.dette fik jeg at vide dagligt og til sidst troede jeg selv på det.
men i virkeligheden var det mig det hentede bragte min søn,lavede mad,handlede ind,puslede,madede osv.min eks rørte ikke en finger hvad andgår vores søn og jeg skulle hele tiden bede ham om at hjælpe til hvilket han blev gal over.kærtegn og følelser var der heller ingen ting af jeg prøvede inderligt at vise ham mine følelser men fik intet tilbage.
Min eks har altid været en fest abe siden vi mødtes,og kunne ikke styre hans drikkeri han blev meget ond og dum at høre på og flirtede med andre kvinder til fester osv.
jeg troede det ville endre sig når vi fik barn men han ville stadig leve det gamle liv med druk hver weekend og han ville ha vi skulle drikke sammen hver weekendt,men det ville jeg ikke og jeg havde jo et ansvar for vores søn,så når jeg gik "tidligt" i seng kl2400 blev han pisse tosset,og drak bare selv vidre hvilket resulterede i at jeg måtte stå op alene med min søn flere gange fordi han havde tømmermænd.
En aften for 1 1/2 måned siden møder han så en kvinde til en 80 fest som han danser med hele natten og flirter med pr sms gennem flere uger og til sidst besøger en fredag bag min ryg.han gør det forbi med mig dagen efter han siger han ikke elsker mig mere og at han savner vores gamle liv hvor vi sad oppe det halve af natten og drak.han ville i øvrigt kun i seng med mig når han havde drukket jeg tror vi har været samme ca 10 gange på 5 år uden han havde drukket,så det var jo også gået i stå til sidst.
Jeg føler mig virkelig dum og naiv jeg troede han ville endre sig men i virkeligheden vil han ikke være familie far men ha sin frihed med druk og hvad der høre til.
Jeg håber en gang om lang tid når jeg er klar til en nyt forhold at jeg møder en der vil mig som jeg er og ikke som en drøm om hvordan jeg skal være,en der vil ha en familie,kærlighed og et godt samliv.men lige nu føler jeg mig meget alene,jeg tror nu heller ikke jeg har elsket ham længe,men jeg savner drømmen om familielivet og en at komme hjem til.
Undskyld den lange beretning jeg havde lige lidt jeg skulle ud med.
Blev lige helt paf 
Det der lød virkelig som mig for 8½ år siden. Lige bortset fra det der med flirteriet. Han gjorde ikke sådan noget mod mig, men alt derudover gjorde han. Vil ikke komme med detaljer herinde omkring det, men ville bare fortælle dig at du altså ikke er alene, at vi er nogen der forstår dig, og ved hvad det vil sige.
Tro mig når jeg siger: Du kommer videre, du får et rigtigt fedt liv, du får din selvtillid tilbage. Ligenu føler du dig måske lidt fortabt, lidt magtesløs og ude af stand til at vide, hvordan du skal komme videre. Men du kommer videre, det tager bare lige et stykke tid. Selvom du måske er ked af det lige nu, så skal du være glad for at du slap af med ham. Nu har du nemlig muligheden for at finde en mand der værdsætter dig og som vil gøre alt for dig, en der ikke kalder dig grimme ting, men fortæller dig alle de gode ting som du indeholder. Din selvtillid vil "boome" og du vil blive mere glad og lykkelig end du nogensinde har været.
Folk der kender mig fra før i tiden, husker sikkert mig som værende en stille, måske lidt indesluttet person. Den person er jeg ikke idag, fordi jeg nemlig ved at jeg er et godt menneske og som fortjener at være lykkelig. Jeg er gået fra at være temmelig indelukket og til at være rimelig udadvendt. Jeg holder mig ikke længere tilbage, når jeg er sammen med andre.
Du kommer over på den anden side igen....det ved jeg.
Kæmpe kram herfra 
