Hej Piger,
For 3 år siden havde jeg et uheld med hestene, hvor jeg brækkede benet og efterfølgende fik blodpropper, som vandrede op i mine lunger. Jeg vil spare jer for yderligere detaljer, men det var meget meget alvorligt. Efter 7 mdr blev jeg dog erklæret rask, men en overlæge sagde til mig, at jeg ikke skulle have flere børn efter det her. Da det heller ikke rigtig var planen, har jeg ikke sådan yderligere tænkt over den udtalelse.
Nu er jeg jo som bekendt, overraskende blevet gravid (uge 20) og min jdm studsede så over anmærkningen på min journal, ang blodpropperne. I forgårs blev jeg så ringet op af en overlæge , som chokerer mig med, at hun omgående vil have mig i blodfortyndende behandling, hvor jeg igen skal sprøjte mig selv i maveskindet hver dag. Desuden skal jeg til tjek på sygehuset, samt scanninger ca hver 14. dag. Dér røg drømmen om en naturlig fødsel enten i Tyskland, eller herhjemme, hvor veerne går igang af sig selv, osv... (begge mine fødsler er blevet sat i gang) Hun sagde nemlig også at jeg skulle forvente at blive sat i gang lidt før tid, så de bedre kan styre forløbet i forhold til den blodfortyndende behandling. Og så SKAL jeg føde på det store sygehus, som er min klinikplads fra min uddannelse, hvor jeg bare overhovedet ikke havde lyst til at føde... øv, synes bare det hele er så surt lige nu...
I samråd med min studievejleder har jeg så besluttet, at det nok er bedst at stoppe nu, da det kommende modul er meget krævende med neonatalogi og patologi. Det har været meget svært at acceptere, men er jo nok det bedste.
Jeg skulle bare lige af med min skuffelse...
kh
Julia
Anmeld
