børnemenuer

Zafir skriver:

Enten spiser vi steder med buffet, eller også så har hun ofte bare fået en tallerken og lidt af vores mad. Syns alligevel altid der er for meget

Men hvis hun kan komme afsted med det, vil hun rigtig gerne have en fiskefillet, men spiser kun 1 eller 2 pomfritter og salaten... mmm.

Problemet er bare at der ER mange børn der er kræsne. Og ja - det er røv kedelig mad og træls, men de fleste børn kan æde det, uden det store drama og mange forældre ønsker ikke drama når man er på restaurant.

Du har så rett i at det er den usunde løsning der er nemmest og ofte den børn vil have. Men jeg tror simpelthen ikke på kræsenhed, jeg tror det er fordi børnenen ikke er blevet tilbudt tilstrækkeligt varieret kost og at forældre så ofte giver efter for en naturlig sød tand. Synes bare det er utroligt at vores kultur siger hyggestund = usund mad. Hvorfor kan man ikke lave noget lækkert frugt, svesker og tørret frugt, hjemmebagte boller, smoothies og grøntsager. Men jeg finder det da selv frem når Phillip er gået i seng, men det er simplethen bare alt for grundlæggende en kultur hos os desværre.

mor_sabina skriver:

Du har så rett i at det er den usunde løsning der er nemmest og ofte den børn vil have. Men jeg tror simpelthen ikke på kræsenhed, jeg tror det er fordi børnenen ikke er blevet tilbudt tilstrækkeligt varieret kost og at forældre så ofte giver efter for en naturlig sød tand. Synes bare det er utroligt at vores kultur siger hyggestund = usund mad. Hvorfor kan man ikke lave noget lækkert frugt, svesker og tørret frugt, hjemmebagte boller, smoothies og grøntsager. Men jeg finder det da selv frem når Phillip er gået i seng, men det er simplethen bare alt for grundlæggende en kultur hos os desværre.

Jeg er ked af at sige det, men der ER noget der hedder kræsenhed. Der er noget der hedder at smagsløgene udvikler sig og ændrer sig, efterhånden som børnene udvikler sig.

Idun bliver tilbudt ALT mad. Vi spiser meget varieret mad og hun er ikke særlig glad for slik og er glad for de gange hun får slik. Men jeg vil hellere lave noget andet, som frugt, pandekager mv. hvis det skal være noget lækkert. Dog får hun 10 slikting om fredagen. (små ting, større ting gælder for 2-3-4 ting)

Så desværre er der noget der hedder kræsenhed. Det udvikler sig. Som voksent menneske er jeg selv kræsen stadig. Der er nogen ting jeg bare IKKE Kan lide. Hvis jeg ikke respekterer det hos min datter, vil der være ting hun ALDRIG vil spise som voksen. Sådan har jeg det selv, fordi jeg blev tvunget til at spise ting jeg bare AFSKYEDE...

Så naturligvis, lad dem smage spændende varieret kost. Men respekter, hvsi de BARE ikke kan lide det

Zafir skriver:

Jeg er ked af at sige det, men der ER noget der hedder kræsenhed. Der er noget der hedder at smagsløgene udvikler sig og ændrer sig, efterhånden som børnene udvikler sig.

Idun bliver tilbudt ALT mad. Vi spiser meget varieret mad og hun er ikke særlig glad for slik og er glad for de gange hun får slik. Men jeg vil hellere lave noget andet, som frugt, pandekager mv. hvis det skal være noget lækkert. Dog får hun 10 slikting om fredagen. (små ting, større ting gælder for 2-3-4 ting)

Så desværre er der noget der hedder kræsenhed. Det udvikler sig. Som voksent menneske er jeg selv kræsen stadig. Der er nogen ting jeg bare IKKE Kan lide. Hvis jeg ikke respekterer det hos min datter, vil der være ting hun ALDRIG vil spise som voksen. Sådan har jeg det selv, fordi jeg blev tvunget til at spise ting jeg bare AFSKYEDE...

Så naturligvis, lad dem smage spændende varieret kost. Men respekter, hvsi de BARE ikke kan lide det

Jeg tror bare ikke på der er nogen grund til at italsætte hvad børnene ikke kan lide, men bare respektere at det har de ikke lige lyst til idag og så spiser de det måske en anden dag. På den anden måde tror jeg man planter det i dem og de tager det med til næste gang og hov det kunne jeg jo ikke lide.

Jeg er selv enorm `kræsen`eller selektiv med mad om man vil Men det er simpelthen fordi jeg ikke ´'tør' smage på det for tænk hvis ikke det smager godt. Hvis jeg har lavet noget mad som phillip ikke ville spise så holder jeg ikke op med at lave det men venter til en anden gang og gør det så igen og sjovt nok er der altid forskel på hvad han spiser.

Men selvfølgelig skal man respektere børnenes valg jeg tror bare forskellen ligger i om man tror de er kræsne eller lader dem tage valget på baggrund af at de måske ikke er sultne eller har lyst.

Det er også en helt anden diskussion end den oprindelige, jeg synes bare kræsenhed er lidt en hvilepude idag og jeg hører så tit forældre sige: det klan han hun ikek lide og jeg korser mig for di jeg ved hvordan jeg selv har haft det, og stadig har det.

Nå sorry spamet på din tråd caroline. Men super spændende debat zafir og synes det er så spændende med de forskellige meninger på det her område

Giod weekend

mor_sabina skriver:

Jeg tror bare ikke på der er nogen grund til at italsætte hvad børnene ikke kan lide, men bare respektere at det har de ikke lige lyst til idag og så spiser de det måske en anden dag. På den anden måde tror jeg man planter det i dem og de tager det med til næste gang og hov det kunne jeg jo ikke lide.

Jeg er selv enorm `kræsen`eller selektiv med mad om man vil Men det er simpelthen fordi jeg ikke ´'tør' smage på det for tænk hvis ikke det smager godt. Hvis jeg har lavet noget mad som phillip ikke ville spise så holder jeg ikke op med at lave det men venter til en anden gang og gør det så igen og sjovt nok er der altid forskel på hvad han spiser.

Men selvfølgelig skal man respektere børnenes valg jeg tror bare forskellen ligger i om man tror de er kræsne eller lader dem tage valget på baggrund af at de måske ikke er sultne eller har lyst.

Det er også en helt anden diskussion end den oprindelige, jeg synes bare kræsenhed er lidt en hvilepude idag og jeg hører så tit forældre sige: det klan han hun ikek lide og jeg korser mig for di jeg ved hvordan jeg selv har haft det, og stadig har det.

Nå sorry spamet på din tråd caroline. Men super spændende debat zafir og synes det er så spændende med de forskellige meninger på det her område

Giod weekend

Jæps Den debat må vi tage videre en anden dag...

Også go weekend til dig

mor_sabina skriver:

Jeg tror bare ikke på der er nogen grund til at italsætte hvad børnene ikke kan lide, men bare respektere at det har de ikke lige lyst til idag og så spiser de det måske en anden dag. På den anden måde tror jeg man planter det i dem og de tager det med til næste gang og hov det kunne jeg jo ikke lide.

Jeg er selv enorm `kræsen`eller selektiv med mad om man vil Men det er simpelthen fordi jeg ikke ´'tør' smage på det for tænk hvis ikke det smager godt. Hvis jeg har lavet noget mad som phillip ikke ville spise så holder jeg ikke op med at lave det men venter til en anden gang og gør det så igen og sjovt nok er der altid forskel på hvad han spiser.

Men selvfølgelig skal man respektere børnenes valg jeg tror bare forskellen ligger i om man tror de er kræsne eller lader dem tage valget på baggrund af at de måske ikke er sultne eller har lyst.

Det er også en helt anden diskussion end den oprindelige, jeg synes bare kræsenhed er lidt en hvilepude idag og jeg hører så tit forældre sige: det klan han hun ikek lide og jeg korser mig for di jeg ved hvordan jeg selv har haft det, og stadig har det.

Nå sorry spamet på din tråd caroline. Men super spændende debat zafir og synes det er så spændende med de forskellige meninger på det her område

Giod weekend

det skal du skam ikke undskylde

Jeg er meget enig med dig i det med kræsenhed! Jeg tror det ofte er noget ungerne bliver påduttet - altså de vil ikke spise det og så konkluderer forældrene (naturligvis) at så kan de nok ikke lide det! Og jeg nægter simpelthen at tro på at børn automatisk kan lide røde pølser om pommes frites! Det er må være fordi de ikke har "lært hjemmefra" at anden mad er bedre for dem, smager godt og at det er fedt at spise det sammen som resten af selskabet!

Laura spiser det samme som os. Hun har én gang smagt en pommes frites fordi vi andre fik dem, og det ville hun ikke have. Det er en af de ting jeg ikke føler jeg behøver forsøge at give hende igen på et andet tidspunkt. Va det derimod noget jeg gerne vil have hun skal spise ville jeg forsøge igen en anden dag!

 

Men jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der har studset over det!

Vi har været i ZOO i dag og de havde faktisk gode retter til børnene på kortet på den café hvor vi spiste! Der var noget kyllingebryst, noget oksefilet og nogle fiskefrikadeller. Det blev serveret med grøntsager og kartofler

Det ved jeg ikke, vi har aldrig kikket på børnemuer, da vi er vegetarer og der er aldrig noget vegetar, men altid med pølser. Børnene spiser altid fra vores mad (så får de bare en ekstra tallerken) eller direkt tager vi madpakken med. Men oftest fra vores mad eller vi bestiller fra alm. menu til dem.

Caroline86 skriver:

det skal du skam ikke undskylde

Jeg er meget enig med dig i det med kræsenhed! Jeg tror det ofte er noget ungerne bliver påduttet - altså de vil ikke spise det og så konkluderer forældrene (naturligvis) at så kan de nok ikke lide det! Og jeg nægter simpelthen at tro på at børn automatisk kan lide røde pølser om pommes frites! Det er må være fordi de ikke har "lært hjemmefra" at anden mad er bedre for dem, smager godt og at det er fedt at spise det sammen som resten af selskabet!

Laura spiser det samme som os. Hun har én gang smagt en pommes frites fordi vi andre fik dem, og det ville hun ikke have. Det er en af de ting jeg ikke føler jeg behøver forsøge at give hende igen på et andet tidspunkt. Va det derimod noget jeg gerne vil have hun skal spise ville jeg forsøge igen en anden dag!

 

Men jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der har studset over det!

Vi har været i ZOO i dag og de havde faktisk gode retter til børnene på kortet på den café hvor vi spiste! Der var noget kyllingebryst, noget oksefilet og nogle fiskefrikadeller. Det blev serveret med grøntsager og kartofler

Og så er der så meget omsorg i maden, at mødre måske især næsten føler sig stødt når børnene ikke vil spise, og der kommer helt automatisk så meget opmærksomhed omkring det børnene ikke vil spise, og det er næsten det samme som at afvise mor selv. Men jeg tror bare hurtigt børnene fanger at de får opmærksomhed når der er noget de ikke kan lide og DET bliver centrum for hele måltidet, og det bliver jo skruen uden ende så.
Herhejmme bliver det lagt over på min tallerken og så snakkes der ikke om det, jeg tror virkelig det er hvad man som forældre ligger i det mad de ikke vil have, om man tolker det som kræsenhed eller man tolker det som et valg de tog den dag, på baggrund af lyst, sult eller smagen den dag og eller i forhold til det andet på tallerknen. For Zafir har ganske ret i at smagsløgene jo udvikler sig, men derfor er det også vigtigt at man tilbyder det igen og igen fordi de konstant ændrer sig. Og man siger jo de skal smage det 10-12 gange før de vænner sig til det. Så npr der er sukker i rigtig meget mad skal der jo ikke mange produkter til før smagsløgene har vænnet sig til det? Og så er det helt naturligt for os at spise sødt, da modermælken jo var sød, så det er vanedannende og et helt instinkt måske endda.
'
Åh man kan vist godt høre jeg er igang med at skrive opgave om mad og interessere mig måske lidt for meget for emnet

Nå men er glad for at nogen er enige det er jo altid lidt betryggende