homoseksuelle og børn

Ja, jeg kunne ikke lige finde den rigtige overskrift.

Forleden dag så jeg "One Born Every Minute" og der var et homoseksuelt par hvor den ene kvinde skulle føde (lad os kalde hende kvindeA for nemheds skyld!). Det var parrets andet barn og det første par var født af den anden kvinde (kvindeB). Begge børn har samme far da de bevidst valgte samme donor til dem begge!

Nå.. her er så mit spørgsmål eller debatemne eller hvad man nu skal kalde det

Tror I at det skaber problemer i forhold til deres relationer til børnene at "de har et hver"? Tror I det kan lade sig gøre at elske det barn man ikke selv har født ligeså meget som det man har (i den her sammenhæng. Tænker ikke på adoption el. lign). Og tror I, i værste fald, at det kan føre til for store forskelle på børnenes opdragelse osv?

Jeg vil lige tilføje at jeg SAGTENS kan forstå deres valg om bagge at ville være gravide osv. Instinkterne forsvinder jo ikke fordi man vælger at leve sammen med en af samme køn

Jeg glæder mig til at høre hvad I mener om dette emne! Nogle vil måske også mene at homoseksuelle slet ikke bør kunne insemineres på klinik?

Husk at holde en pæn tone!

Knus Caroline

- skriver:

Tror det ikke... 

Tror det letter det hele for dem at de begge ved hvad den anden har været igennem...

 

Jeg tror at de som lesbisk i forvejen er indstillet på at tingene ikke helt fungere som det ellers gør for parret (mand og kone).

 

Omvendt kan man jo spørge.

En mand der bliver kæreste med en kvinde der i forvejen er gravid. Han er med til fødsel osv. 

Senere bære hun så hans bio barn. 

Vil han elske bio barnet mere, blot fordi det er hans sæd?

selv om han ellers har været med fra start - så godt som?

jamen der er ingen tvivl om at de bedre forstår hinanden i forhold til graviditet, fødsel osv (også selvom forløbene måske er MEGET forskellige). Det er mest i forhold til børnene jeg tænker! Ja, præcis ligesom den situation du nævner! Kan han virkelig elske begge børn lige højt? Kan et menneske rumme det?

Jeg synes det er spændende, men jeg har ingen forudsætninger for at svare på det

Caroline86 skriver:

Ja, jeg kunne ikke lige finde den rigtige overskrift.

Forleden dag så jeg "One Born Every Minute" og der var et homoseksuelt par hvor den ene kvinde skulle føde (lad os kalde hende kvindeA for nemheds skyld!). Det var parrets andet barn og det første par var født af den anden kvinde (kvindeB). Begge børn har samme far da de bevidst valgte samme donor til dem begge!

Nå.. her er så mit spørgsmål eller debatemne eller hvad man nu skal kalde det

Tror I at det skaber problemer i forhold til deres relationer til børnene at "de har et hver"? Tror I det kan lade sig gøre at elske det barn man ikke selv har født ligeså meget som det man har (i den her sammenhæng. Tænker ikke på adoption el. lign). Og tror I, i værste fald, at det kan føre til for store forskelle på børnenes opdragelse osv?

Jeg vil lige tilføje at jeg SAGTENS kan forstå deres valg om bagge at ville være gravide osv. Instinkterne forsvinder jo ikke fordi man vælger at leve sammen med en af samme køn

Jeg glæder mig til at høre hvad I mener om dette emne! Nogle vil måske også mene at homoseksuelle slet ikke bør kunne insemineres på klinik?

Husk at holde en pæn tone!

Knus Caroline

Nu har jeg en hel del lesbiske veninder, og iøvrigt har jeg også bøsser i min omgangskreds, og danner de par og har børn, så elsker de børnene, som deres egne.
Så nej, jeg kan ikke se der skulle være nogen forskel.
Som der også bliver påpeget i kommentaren før mig, så svarer det jo til at et par, hvor manden ikke er far til barnet/børnene eller kvindens børn, betragter børnene som sine egne.
Kan da se på min egen mand.
Han har taget mine unger til sig som sine egne, og betragter sig som bedstefar til min den ældstes unger.
Så jeg mener bestemt ikke, der er nogen forskel her.
Om der vil være forskel på "dine-mine" i et forhold, hvor to lesbiske får hver sin, tror jeg heller ikke. Jeg tror netop at de 2 kvinder knyttes endnu tættere i fællesskabet om de 2 børn ved at have samme far til dem.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Nu har jeg en hel del lesbiske veninder, og iøvrigt har jeg også bøsser i min omgangskreds, og danner de par og har børn, så elsker de børnene, som deres egne.
Så nej, jeg kan ikke se der skulle være nogen forskel.
Som der også bliver påpeget i kommentaren før mig, så svarer det jo til at et par, hvor manden ikke er far til barnet/børnene eller kvindens børn, betragter børnene som sine egne.
Kan da se på min egen mand.
Han har taget mine unger til sig som sine egne, og betragter sig som bedstefar til min den ældstes unger.
Så jeg mener bestemt ikke, der er nogen forskel her.
Om der vil være forskel på "dine-mine" i et forhold, hvor to lesbiske får hver sin, tror jeg heller ikke. Jeg tror netop at de 2 kvinder knyttes endnu tættere i fællesskabet om de 2 børn ved at have samme far til dem.

Kærligst
Sussie

det kan sagtens være du har ret! Jeg har som skrevet ingen forudsætninger for at kunne svare på det, for de lesbiske par jeg kender med børn har enten kun et barn eller også er det den samme der har båret alle børnene!

Men det er bestemt en spændende problemstilling, synes jeg

Også i forhold til mand-kvinde problematikken som - nævner.. at det kan sagtens være samme problem i et heteroseksuelt forhold som i et homoseksuelt

Jeg syntes det er rigtig fint Børn ka sagtens finde ud af at deres familie er anderledes...

Jeg gik i skole med en som var et af de første 'regnbue børn', som havde en far der var en eller anden bøsse et sted, der havde leveret en klat som den ene mor, selv havde puttet op... sammen med den anden mor. Sådan en hjemme insimination.

Det fungerede fint. Det var hendes mor og hendes mor...

Så længe børnene er elsket, så er det godt

Hvad folk vælger af seksualitet er deres valg.. det vil jeg ikke blande mig i men synes ikke at det er fair at de kan få betalt så de kan blive gravide når almenlige par selv skal betale.. det er min personlige holdning.. hvordan de opdrager deres børn kan jeg ikke svare på.. jeg mener at børn både skal ha en mor og en far men igen dagens dk er ikke sådan så derfor vil jeg ikke ud i denne debat.. da jeg tor de også kan klare opgaven....

Zafir skriver:

Jeg syntes det er rigtig fint Børn ka sagtens finde ud af at deres familie er anderledes...

Jeg gik i skole med en som var et af de første 'regnbue børn', som havde en far der var en eller anden bøsse et sted, der havde leveret en klat som den ene mor, selv havde puttet op... sammen med den anden mor. Sådan en hjemme insimination.

Det fungerede fint. Det var hendes mor og hendes mor...

Så længe børnene er elsket, så er det godt

jamen det er jo slet ikke det tråden handler om, søde Zafir

Jeg synes bestemt de skal have børn! og jeg tror da at de unger har det fantastisk! Mit spørgsmål er om man mon kan lade være med at føle mere for det barn man selv har født end for det andet? Ligesom det - nævner med en mand der møder en kvinde mens hun er gravid med en andens barn. Han er naturligvis far til det barn, men vil han føle mere for barn nr. 2 som er hans biologiske?

Ved godt der ingen facitliste er, så det er ikke nemt at svare på... men vil gerne høre hvad kvinder og mænd herinde tænker omkring det

Caroline86 skriver:

jamen det er jo slet ikke det tråden handler om, søde Zafir

Jeg synes bestemt de skal have børn! og jeg tror da at de unger har det fantastisk! Mit spørgsmål er om man mon kan lade være med at føle mere for det barn man selv har født end for det andet? Ligesom det - nævner med en mand der møder en kvinde mens hun er gravid med en andens barn. Han er naturligvis far til det barn, men vil han føle mere for barn nr. 2 som er hans biologiske?

Ved godt der ingen facitliste er, så det er ikke nemt at svare på... men vil gerne høre hvad kvinder og mænd herinde tænker omkring det

Nååee.. hihi... Mig og min ammehjerne... 

Men altså - Jeg tror sagtens man kan føle det samme for barnet, selvom man ikke var hende moren babyen havde boet i. Men jeg forstår godt at de begge gerne vil prøve at være gravide

altså ja, jeg tror godt man kan elske børnene lige højt. Nu har vi en helt vildt fantastisk bedstefar til Sol, han er gift med min mor og er jo altså ikke min biologiske far - men dog den eneste bedstefar som Sol har! Han mødte sin ekskone da hun havde en meget lille søn og derefter fik de to børn sammen, de er alle 3 HANS børn i hans øjne og man kan på ingen måde mærke forskel. Og det er det samme med børnebørnene, han ELSKER Sol og min søsters datter Carla og det betyder helt vildt meget for ham at være deres bedstefar. Og han har endda "kun" været en del af vores familie i 4 1/2 år Så ja, jeg tror der er nogle mennesker der bare ER sådan, hvor biologien ikke spiller ind på den måde i forhold til kærlighed.

Da vi skulle starte i barnløshedsbehandling havde vi selv snakken om hvorvidt vi kunne bruge donorsæd eller donoræg, hvor jeg overhovedet ikke kunne holde tanken ud, mens Søren var meget klar omkring, at han stadig ville være FADEREN hvis vi brugte donorsæd.

En af vores venner er også vokset op i et hippiehjem med to sæt forældre, altså mand/dame + mand/dame par der boede sammen og ville skabe en storfamilie sammen med fire forældre. Det var så kun det ene par der kunne få børn, men for ham vores ven der har han det sådan at han har fire forældre

hov - og så glemte jeg helt min egen mormor!! hun er heller ikke min biologiske mormor, men hun er MIN mormor

Jeg tror ikke der er det samme bånd til den anden baby, som den man selv har født.
Men sikke en spændende problem stilling
Lidt stof at tænke over