Jeg hopper lige på denne tråd. Havde egentlig tænkt at oprette en ny med dyb beklagelse af mit fravær for tiden, men nu kan jeg ligeså godt læsse min undskyldning og mit brok af i denne.
Jeps! Jeg er startet på job igen.
Sidste uge gik med de afsluttende forberedelser, møder og et par kurser, og i onsdags startede ungerne så.
Jeg har, meget imod min vilje, måttet vende tilbage til en anden klasse, end den der egentlig er "min". Min ledelse kan ikke have været i tvivl om, at jeg gerne ville have mine egne unger tilbage - dem jeg har lagt et stort arbejde i, siden de gik i børnehaveklasse - dem som, selvom de nu burde være kuldrede i sukkerroen (6. klasse - præpubertet mv.) er sindssygt ambitiøse på deres egne vegne, har lært gode arbejdsvaner og sidder på deres plads om 10 min. hvis det er det, de har fået besked på - samtlige 28 unger. Øv, øv, øv!
I stedet har jeg nu en klasse (3. kl.) med 25 børn, som hver for sig er rigtig søde. Mange af dem er også helt vilde for at komme til at lære noget og blive dygtigere. - Men så er der bare lige en 6-7 stykker, der ikke har filmet, at de går i skole for deres egen skyld - ikke for skolens skyld.
De er motorisk urolige, taler når det passer dem (uanset om det, de har at sige er fornuftigt eller ej), sårer andre elever verbalt og fysisk, og enkelte af dem har tidligere været udelukket fra skolen i en kortere periode for vold mod elever eller ansatte.
Det er år og dag siden, jeg har måttet hæve stemmen/blive vred på én eller flere elever, men i denne uge har jeg måttet finde min professionelle udskælder frem igen. Det gider jeg s'gu ikke. Det er ikke det, jeg kommer på arbejde for. Kan næsten ikke vente til d. 5. december, hvor jeg smutter efter 5. lektion - på barsel.
Måske når jeg alligevel at rykke lidt i dem: I dag fik de et kort læsestykke for i historie, og da jeg kunne se, at nogle så dybt forurettede ud, forklarede jeg roligt, at man kun skulle lave lektier, hvis man ønskede at blive dygtigere - ikke fordi man troede, jeg ville blive glad.
Desuden forklarede jeg at jeg, i henhold til loven, skal underrette deres forældre skriftligt om deres ubytte af undervisningen - herunder deres eget engagement i skolens arbejde.
Den tale tror jeg faktisk de fik fat i(C).
Alligevel - jeg har aldrig været nødet til at meddele forældre, at deres børn ikke deltog mht. hjemmearbejde. Jeg håber s'gi, de fattede den, for jeg gider ikke alle de forælderbreve.
Nåja - og jeg undskylder ad h... til, at jeg ikke har haft tid til jer tøser.
Jeg savner jer - som jeg savner min gode gamle, velopdragne, ambitiøse unger.
- Helle - stak egentlig af fra en fødselsdag for et par timer siden, fordi jeg (og Sofie) var såååå trætte(C):D
Anmeld