Heaven - ang. urinvejsinfektion

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6.268 visninger
1 svar
0 synes godt om
13. august 2008

Matsør

Profilbillede for Matsør
Jeg overlevede fordi ilden i mig brændte stærkere end ilden omkring mig
Kan godt forstå du er bekymret - det ville jeg også selv være(H)

Vil bare fortælle min historie, og håbe at den måske beroliger lidt:
Da jeg var omkring 1-1½ år begyndte jeg at få gentagne og meget genstridige blærebetændelser, med feber, ubehag osv.
I omkring 1 år blev jeg behandlet for BB, og først derefter gik det op for dem, at der nok var en grund til at jeg fik så mange BB´er.

Jeg kom igennem det helt store undersøgelsesapparat, med scanninger af nyrer, urinveje, blodårøver, urinprøver osv.
Det viste sig, at jeg er født med 3 nyrer - dvs. jeg har et helt komplet ekstra nyreanlæg koblet på min højre nyre. Problemet var, at disse 2 nyrer arbejdede ekstremt langsomt, så den venstre var overbelastet. Samtidig (eller på grund af dette? Undskylder lige hvis det ikke er helt korrekt medicinsk beskrevet, for har ingen medicinsk uddannelse) lå urinen for længe i urinvejene/løb tilbage fra blæren mod nyrene (istedet for ud), og dette gav jo grobrund for en masse bakterier.

Dvs. at BB´erne faktisk bare var symptomer på det, der egentlig var galt, og jeg i 1 år var blevet symptombehandlet. Heldigvis havde ingen af de 3 nyrer taget skade, og efter lidt justering og detektivarbejde for at finde den rigtige medicin, fik de vækket de dovne nyrer, og jeg blev behandlet i 3-6 mdr. Jeg var symptomfri fra omkring 6-års alderen, men gik dog til årlig kontrol på Holbæk Sygehus til jeg var 13, og er ikke mere udsat for BB eller nyrelidelser i dag end alle andre.

Så tidlige urinvejsinfektioner hos små børn, behøver ikke give varig skade - og heller ikke misdannelser som min 3. nyre jo egentlig er. jeg lever helt normalt med dem alle 3 i dag, og har været gravid og født uden probs - dog blev jeg taget ekstra alvorligt og var til en del tjek-ups for BB hos vagtlægen, pga. min historie - men havde faktisk ikke en eneste BB i graviditeten:)

Det er ikke behageligt at skulle igennem disse undersøgelser og det giver ekstra bekymring, men det behøver på ingen måde at betyde noget livstruende. Jeg håber at det blot er et engangstilfælde, og at han ellers er sund og rask - men håber ellers min "historie" kan hjælpe lidt på humøret.

Mvh.
Pernille

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

13. august 2008

heaven

sorry pernille, kan ikke lige overskue dit indlæg..... ved dog godt du mener det godt...

Jeg ved godt inderst inde at Lasse ikker ved at dø fra os, elller noget i den stil, men det er jo netop alle undersøgelserne og misdannelser jeg har det sååå svært med. Og så har jeg det ganske enkelt svært ved tanken om at jeg måske har en alvorlig syg søn... Og jeg har besluttet ikke at forholde mig til det, før jeg ved noget konkret - altså jeg vil krydse broen, hvis jeg når til den, og ikke FØR....

Kan godt hører du har et godt liv trods din situation, og det er dejligt for dig... og jeg er ikk sur eller noget - kan bare ikke lige overskue dit indlæg.. ville bare lige sige jeg har læst det..

Jannie

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.