Så blev det endelig min tur til at bære titlen MOR
Efter flere dage med mindre liv blev jeg tilbudt igangsættelse fredag d. 29, hvor jeg kl 11 fik lagt en pille. efter at havet fået kørt ctg tog jeg hjem fra hospitalet og skulle komme igen lørdag kl 11, hvor jeg ville blive undersøgt og fa lagt endnu en pille. på sygehuset lagde de meget vægt på at jeg skulle regne med at igangsættelsen ville tage nogle dage (det var noget de troede)
Omkring kl 18 begyndte jeg at få en lille smule mens agtige smerter, men lagde ikke noget i dem da jeg havde fået at vide at pillen kunne give kraftige mens smerter... Disse smerter blev stille og roligt værre i løbet af aftenen men ikke noget vildt og slet ikke noget regelmæssigt. omkring kl 01.00 efter at kæresten og jeg havde set film og hygget ville vi gå i seng, jeg besluttede at blive på sofaen da jeg tænkte at de irriterende mens smerter måske ville holde mig vågen og så var det da rart at kunne se TV. Kæresten gik så i seng og jeg prøvede at koncentrere mig om at se endnu en film, men jeg følte hele tiden at jeg skulle tisse så det endte med at jeg rendte i pendulfart til toilettet, omkring kl 2 begynder jeg at bløde lidt og jeg tænker at det måtte jo så være tegnblødning, men det betød jo ikke at jeg skulle føde foreløbig 
de næste 1,5 time brugte jeg på at rende frem og tilbage til WC for at tisse og skifte bind 
så gik vandet, ikke som en skylle men sivende og grønt. Så mente jeg jo at det var tid til at ringe til sygehuset som også mente at vi lige skulle komme ind forbi... Så mig ind og vække manden som aldrig i sit liv er kommet så hurtigt ud af sengen efter kun 2 timers søvn 
Kl 5 kommer vi til Roskilde sygehus og jeg bliver undersøgt omkring læ 5.30 hvor det viser sig at jeg er 4 cm åben (Det er så først da jeg for at vide at jeg ikke kommer hjem igen at det går op for mig at jeg rent faktisk er i fødsel) Kæresten ringer efter min veninde som skal med til fødslen da han selv har det meget dårligt med hospitaler, blod og alt i den retning og ikke er sikker på at han kan klare at være der hele tiden.
Herefter har jeg ikke styr på tiden, jeg husker bare at jeg på et tidspunkt synes at jeg skulle på toilettet og det fik jeg lov til da jeg jo ikke var så langt i min fødsel at det kunne være barnet…. Da jeg kommer tilbage fra toilettet uden at havet brugt det men stadig med følelsen af at skulle sk… undersøger den overbærende jordmoder mig igen og bliver meget overrasket da det viser sig at jeg allerede er 7 cm åben (der er måske gået en lille time)
Kl. 7.22 kommer mit mirakel til verden 3140g og 52cm efter under 10 presseveer og under 2 timer efter at jeg først blev undersøgt på hospitalet. Kæresten var der hele tiden og min veninde som skulle med til fødslen kom 5 min. Efter han var kommet ud.
Liam bliver undersøgt af en børnelæge lidt efter at han er kommet ud da de synes han knirker... han for lidt luft og bliver suget og alt ser godt ud.
Jeg er gået noget i stykker og skal sys men da der er vagtskifte og de synes at der skal en læge til at kigge på mig som synes at bagvagten skal se på det kommer det til at tage 5½ time før det er overstået og vi kan komme på barselsgangen, jeg vil hellere føde igen end skulle igennem det forløb igen.
Dagen efter viser blodprøver at Liams infektionstal er for høje og da han er sløv og meget svær at få kontakt til bliver vi overflyttet til neonatal afdeling. Her ligger vi fra søndag til tirsdag hvorefter vi for lov til at tage hjem med en 100% perfekt rask baby.
Nu nyder vi bare livet herhjemme som en lille familie....
Så kommer der lige nogle billeder:
1: helt ny på mors bryst 2: på neonatal mandag 3: lige kommet hjem fra hospitalet.
