Gyllibik skriver:
Drømme fødsel, det kan man ikke kalde det, så alle sarte sjæle, og gravide som snart skal føde, og ikke vil læse en marridts fødsel, stop her!
Mit vand gik natten til fredag ca. kl 04.55, og jeg var så glad, spændt og nervøs. Nu kunne der maks være timer til vi ville få vores lille prins i armene.
Det var ikke et stort plask, kun et lille, og ellers bare sivende vand. jeg ringede til fg en time senere og fortalte situationen som den var og at jeg ikke havde noget veer, kun sivende vand.
Vi fik besked på at ringe igen om 3 timer for at aftale nærmere.
Cem og jeg prøver at få lidt søvn igen, men glæden gør det svært at lukke et øje. Jeg går i bad, mens cem kærer efter nogle rundstykker. Vi sidder og hygger, og glæder os enormt til fødslen, men mest til at få lille bassen af se.
Kl 9 ringer vi igen til fg, og har i mellemtiden fået veer. Små knap så smertefulde men hyppige veer. ( 10 min mellem veerne som varer ca. 15-20 sek.)
Vi aftaler med fg at komme ind til et tjek. Da vi ikke bor så langt fra hospitalet, er vi ret hurtigt der inde. Jeg bliver tjekket og får af vide, at jeg har åbnet mig 1 cm. Men mine veer er ikke kraftige endnu. Jeg indtager to vestimulerende kapsler, og får 2 med hjem som jeg skal tage kl 14.15, med mindre veerne tager til.
På hjemvejen kører vi forbi kiosken og køber 2 bogstavejagt skrab, for nu skulle vi rigtig hygge med de sande veer.
Alt går som planlagt, vi ligger hjemme og slapper af, og veerne tager til. Kl. ca. 13 er der 6 min mellem veerne og de varer ca. 28-34 sek.
Kl 14.15 ringer vi til fg, og fortæller at der kun er 4-5 min mellem veerne og de varer 56 sek. Vi får besked på at komme ind.
Jes nu sker der noget tænker vi begge, til tjek er jeg åbnet 3 cm. Der bliver gjort en stue klar, og vi er nu virkeligt igang.
Veerne bliver meget hurtigt meget kraftige. Jeg kommer i varm vand, har 1 min veer ca. hver 2. min, synes det gør pænt ondt. De bliver bare ved og jeg kan slet ikke nå at få en pause.
kl. ca. 16 er jeg kun åbnet 1 cm, altså 4 cm. Jeg er meget skuffet, og føler ikke der sker noget, selvom jeg er et helved igennem. Jeg prøver forskellige metoder for at holde veerne ud, men intet hjælper. Prøver lattergas, og hvor kan man slappe af til det. THANK YOU. kl 18 bliver jeg tjekket igen, og der er sket nada i mellem tiden. Jeg knækker helt, jm tilbyder epiduralblokade, og jså finder jeg pludseligt gejsten igen. For jeg vil på ingen måde have den blokade.
Vi aftaler at jeg bliver ved en time endnu, og ser hvad der sker. Og intet er der sket. Jeg vælger at få lagt blokaden, da den lilles hjerteslag virker ustabilt, og han ligger desværre lidt skævt med hovedet.
Kl. var ca lidt i 19 da jeg opgiver, og jm bestiller en blokade. Der er desværre 45 min ventetid på blokaden, og denne ventetid var det rene helved. men beyder så at jeg må kæmpe med de veer som ikke virker til særlig méget.
Jm tjekker mig igen og stadig intet, ikke det mindste 
Jeg får endeligt lagt blokaden, og er i den 7. himmel. Har masser af overskud, får enda spist en halv sandwich. Sammen med blokaden får s.drop, først 18, så 30, 60, 90. Men efter 2 timer virker blokaden desværre ikke optimalt længere. Kan nu mærke alle disse sindsyge veer, og stadig er der intet sket. Trods 90 ml sdrop.
Hans hjerteslag er ustbilt, det siver med fostervand, som nu er blevet grønt, virkelig grønt.
Kl. 23 er der vagtsikft, min jm giver mig noget antibiotika, da jeg har haft vandafgang så længe. Vi får af vide at jm lige skal give den nye jm status opdatering, som derefter vil komme ind til os.
Kl.23. 25 kan jeg ikke være alene med Cem mere og kalder efter jm, som kommer med det samme. Hun undersøger mig.
Vandafgang, 2 vestimu kapsler, 16. timers veer, varmvand, lattergas, epidural, 90 ml sdrop, sindsyg mange smerter, og STADIG INTET.
Hun går ud for at tale med en læge og kommer tilbage med beskeden om, at min lille prins ikke har det godt, vandet er mere grøn end grønt og hjertslag er ustabil, og de havde taget beslutning om akut kejsersnit. Jeg var grædfærdig, havde holdt ud i alle disse timer, og nu var det akut kejsersnit
Men jeg ville bare min prins det bedste, og havde heller ikke andrevalgmuligheder.
Kl. 00.08 Lørdag d.6/11 havde lægerne min prins på ,4300 g. og 55 cm i armene. . Desværre ikke mig
´Kort tid efter kommer Cem ind med vores prins, og jeg er grædfærdig, denne gang af lykke 
Jeg blev syet sammen, og vi kom på opvågning hvor jeg endeligt kunne holde om verdens dejligste dreng. Alle smerter og alt var glemt, denne nat fik jeg ikke lukket et øje, trods en hård og laaang dag. Min søn var hver at holde sig vågen for.
Meeeennnn, her i moges opdagede jeg hans vejrtækning ændrede sig. Den hev efter vejret, jeg tilkaldte sygeplejersken, og hun synes også det virkede mystisk. Hun tilkaldte børnelægen og igen var jeg knust. Havde jeg virkeligt fortjent dette? Han ville have min søn med. Min søn som jeg har ventet så længe på, og lidt så meget for, nu havde jeg ham endeligt, og nu har lægen taget ham.
Cem og jeg ligger på barsel gangen og min prins på intensiv børneafdeling
Har ikke sovet endnu andet end en time i eftermidag , nu ligger jeg her og græder mens jeg skriver og tænker på min prins. Han ligger koblet til med en masse, og bliver stukket i hele tiden.
Han var ellers så frisk, suttede så fint, dejlig opmærksom en lækker robust dreng..
Nu kan jeg ikke mere
Åååhhh søde Gylli..... hvor er det dog en forfærdelig omgang I har været igennem.... jeg har sådan tænkt på dig siden du skrev, at vandet var gået!!!!
Jeg håber det aller bedste for dig, din mand og jeres dejlige lille dreng...!!! Jeg er sikker på, at han er i gode hænder, men puhaaa, hvor må det være hårdt for jer at ligge og vente på svar fra lægerne....!!!
Som du selv skriver, så er han en stærk lille gut... og han skal NOK klare den... det er jeg sikker på....
