Kære Jannie
Jeg er ked af at høre, du har det så dårligt :'( Jeg synes aldrig man må give op, men jeg forstår udmærket, du har lyst til det.
Jeg har tænkt lidt over din situation.
Mit første forslag var også at få afkræftet depression, som du har gjort i dag. Så langt så godt.
Der er dog ingen tvivl om, at du er i en form for krise lige nu, og får du ikke hjælp eller kommer videre, så kan det muligvis udvikle sig.
Al jeres sygdom er uholdbar! Der må være noget i vejen med lejligheden, så jeg synes det er fint, det bliver undersøgt. Hvordan ligger jeres lejlighed? Virker den fugtig? Har I allergi? (måske har du skrevet det før, men jeg kan ikke helt huske det).
Mht. opbakning fra familien synes jeg du endnu engang skal forsøge, al stolthed må lægges på hylden nu, du har brug for alle dem, du kan tromme sammen. Jeg ville forsøge direkte at sige direkte til min familie, at jeg simpelthen bryder sammen, hvis jeg ikke får hjælp. Hvis de overhørte en sådan appel ville jeg overveje hvor meget jeg skulle se dem, for i så fald ville de måske bringe mere sorg end glæde til mit liv og måske endda være medvirkende til at skabe endnu mere stress og sygdom.
Mht. din X er det s.... irriterende han skal komme og være bagklog. Hvis du kan, i en periode til du kommer mere ovenpå, og hvis du mener han ikke vil bruge det imod dig til fx. at få Marine mere end han har, ja så ville jeg forsøge at tage hans hjælp og overhøre hans dumheder. Ved dog godt det er nærmest umuligt, men jeg ville forsøge.
Måske du kender en gymnasiepige, der kunne hente Martine 1-2 gange om ugen, hvor du kunne få lidt luft til dig selv, indkøb, oprydning eller hvad du nu synes trænger mest? Hvor tit er Martine hos din X? Har han hende på faste tidspunkter, hvor du kan regne med det og få lavet noget andet?
Mht. det helt praktiske problem med manglende vaskemaskine ville jeg måle i bad eller køkken, om der kan stå en lille topbetjent maskine, den fylder næsten ingenting og klikkes nemt på hanen, når den skal bruges. Du kan leje den for et beskedent beløb. At være alene med sin datter uden vaskemaskine lyder for mig ret hårdt, hvis der er et alternativ.
Du skriver noget om manglende netværk. Det er sikkert ikke lige det, du har overskud til lige nu, men måske du alligevel kunne tænke lidt over, hvordan du kunne få udbygget dit netværk? Fx. gå til rytmik med Martine lørdan formiddag (når I ellers er raske) og så måske være lidt åben og lære nogen af de andre at kende. Eller måske der er nogen i vuggestuen/børnehaven, du kan kaste dig lidt over, både mht. selv at være social men også så Martine får nogle legeaftaler, det aflaster også lidt. De dage man har nogen hjemme og lege er ikke så meget ekstra arbejde synes jeg, de leger jo en del af tiden så det er mest det med at få lavet mad.
Jeg tænkte også på optimering af din hverdag, hvis den ikke er det i forvejen. Fx. indkøb een gang om ugen, vi køber fx. stort ind hver lørdag. Det fungerer perfekt, og vi sparer en del tid i ulvetimen med et sultens barn eller 2 i et overfyldt supermarked, for mig en rædselsfuld cocktail. Både tid, penge og stress bliver sparet på den konto. Måske også store-madlavnings-dag. Herhjemme skiftes vi til at lave mad hver anden uge. Jeg har tæske-travlt i øjeblikket, så i går lavede jeg fx. verdens største lasagne, en gryderet og noget biksemad til i går aftes. Så fryser jeg noget ned og har nem mad til 2-3 dage. Vi spiser kold mad en aften om ugen. Så bliver det pludselig overskueligt at lave mad, og der skal heller ikke ryddes køkken og hver aften.
Jeg ved ikke, om du kan bruge noget af alt dette.
Du skal i hvert fald vide, at jeg virkelig tænker på dig og håber, du meget snart får det bedre. du må endelig opdatere os!!!
KÆMPE krammer fra Tina(L)
Anmeld