Hvornår må man ha lov til at give op??

Så har jeg været afsted

Og Min læge var bare så sød, det var helt vildt. Nå men nu til sagen.
Han mente dog ikke at det er en depretion jeg har, men kan sagtens forstå at jeg er udkørt, brugt og slidt. Men at det skyldtes at vi har været så meget syge det sidste ½ år. Og jeg nu skal prøve at få fat i et hygrdomater (staves?) pga høj luftfugtighed i lejligheden. Mhp at søge kommunen med en aller anden attest om en anden lejlighed, pga. Mathines og mit helbred. Samt at jeg sansynligvis igen lider af vitamin og mineralmangel, og skal derfor ind og ha taget en masse blodprøver.
Vi aftalte endvidre at hvis jeg fik det værre skulle jeg kontakte ham med det samme, mhp, at få lavet en depretionstest. Jeg skal også kontakte hjerteforenenigen for at prøve at få noget hjælp, da jeg ikke har mit netværk i orden.
Endelig skal jeg derop om en uge for at få svar på prøverne.

Til sidst vil jeg bare sige 1000 tak fo alle jeres søde ord, og jeres omtanke, i er sku jeres vægt værd i guld.
Kh Jannie

Kære Jannie Jeg er ked af at høre, du har det så dårligt :'( Jeg synes aldrig man må give op, men jeg forstår udmærket, du har lyst til det. Jeg har tænkt lidt over din situation. Mit første forslag var også at få afkræftet depression, som du har gjort i dag. Så langt så godt. Der er dog ingen tvivl om, at du er i en form for krise lige nu, og får du ikke hjælp eller kommer videre, så kan det muligvis udvikle sig. Al jeres sygdom er uholdbar! Der må være noget i vejen med lejligheden, så jeg synes det er fint, det bliver undersøgt. Hvordan ligger jeres lejlighed? Virker den fugtig? Har I allergi? (måske har du skrevet det før, men jeg kan ikke helt huske det). Mht. opbakning fra familien synes jeg du endnu engang skal forsøge, al stolthed må lægges på hylden nu, du har brug for alle dem, du kan tromme sammen. Jeg ville forsøge direkte at sige direkte til min familie, at jeg simpelthen bryder sammen, hvis jeg ikke får hjælp. Hvis de overhørte en sådan appel ville jeg overveje hvor meget jeg skulle se dem, for i så fald ville de måske bringe mere sorg end glæde til mit liv og måske endda være medvirkende til at skabe endnu mere stress og sygdom. Mht. din X er det s.... irriterende han skal komme og være bagklog. Hvis du kan, i en periode til du kommer mere ovenpå, og hvis du mener han ikke vil bruge det imod dig til fx. at få Marine mere end han har, ja så ville jeg forsøge at tage hans hjælp og overhøre hans dumheder. Ved dog godt det er nærmest umuligt, men jeg ville forsøge. Måske du kender en gymnasiepige, der kunne hente Martine 1-2 gange om ugen, hvor du kunne få lidt luft til dig selv, indkøb, oprydning eller hvad du nu synes trænger mest? Hvor tit er Martine hos din X? Har han hende på faste tidspunkter, hvor du kan regne med det og få lavet noget andet? Mht. det helt praktiske problem med manglende vaskemaskine ville jeg måle i bad eller køkken, om der kan stå en lille topbetjent maskine, den fylder næsten ingenting og klikkes nemt på hanen, når den skal bruges. Du kan leje den for et beskedent beløb. At være alene med sin datter uden vaskemaskine lyder for mig ret hårdt, hvis der er et alternativ. Du skriver noget om manglende netværk. Det er sikkert ikke lige det, du har overskud til lige nu, men måske du alligevel kunne tænke lidt over, hvordan du kunne få udbygget dit netværk? Fx. gå til rytmik med Martine lørdan formiddag (når I ellers er raske) og så måske være lidt åben og lære nogen af de andre at kende. Eller måske der er nogen i vuggestuen/børnehaven, du kan kaste dig lidt over, både mht. selv at være social men også så Martine får nogle legeaftaler, det aflaster også lidt. De dage man har nogen hjemme og lege er ikke så meget ekstra arbejde synes jeg, de leger jo en del af tiden så det er mest det med at få lavet mad. Jeg tænkte også på optimering af din hverdag, hvis den ikke er det i forvejen. Fx. indkøb een gang om ugen, vi køber fx. stort ind hver lørdag. Det fungerer perfekt, og vi sparer en del tid i ulvetimen med et sultens barn eller 2 i et overfyldt supermarked, for mig en rædselsfuld cocktail. Både tid, penge og stress bliver sparet på den konto. Måske også store-madlavnings-dag. Herhjemme skiftes vi til at lave mad hver anden uge. Jeg har tæske-travlt i øjeblikket, så i går lavede jeg fx. verdens største lasagne, en gryderet og noget biksemad til i går aftes. Så fryser jeg noget ned og har nem mad til 2-3 dage. Vi spiser kold mad en aften om ugen. Så bliver det pludselig overskueligt at lave mad, og der skal heller ikke ryddes køkken og hver aften. Jeg ved ikke, om du kan bruge noget af alt dette. Du skal i hvert fald vide, at jeg virkelig tænker på dig og håber, du meget snart får det bedre. du må endelig opdatere os!!! KÆMPE krammer fra Tina(L)

Hej Tina.

Jeg ringede faktisk til min mor, da du skrev dit indlæg, netop for at fortælle hende ar jeg havde været til lægen i dag, og om at han syntes at det ville være en ide at jeg fik lidt hjælp / aflastning fra dem (min fam). Men det afviste hun helt, og da jeg fortalte hende at han syntes at det ville være en god ide at jeg snakkede med kardiologerne på RGH om at blive instillet til flex eller pension, sagde hun direkte til mig at jeg bare skulle tage mig sammen, og finde mig et job. Jeg må indrømme at min verden brød sammen. Jeg havde ligsom håbet på at hun ville forstå hvor slemt det egentligt står til, men hun nægter bare at se sandhenden i øjene. Så jeg tror jeg tager noget tid og ikke kontakter dem, og hvis de vil mig noget må de jo komme.

Du spørger til vores lejlighed, her er lidt om den. Det er en stuelejlighed, og den er hammerende godr beliggende ift indkøb, tansport ect. Men den er meget kold. På badeværelset er der max 16-17 grader, og her er meget fodkoldt. Da det er en stuelejlighed er dermeget støj. Elevatorskagten ligger ind til Mathines vær, så hun kan høre hver eneste gang der ernogen der tager den. Stuen som jeg bor i ligger ud til opgangen og porten, dvs jeg hører dørtelefonen hver gang + porten som er i stykker så den skal smækkes min 8 - 10 gange i timen. og der er et rend ud og ind af den frem til kl er 2-3 om natten. Det trækker ind under vinduerne. Og her er fugtigt. Ingen af disse ting er jo særligt gode når man som Mathine kar Atsma og mig som har brug for masser ro og hvile pga hjertet.

Mht til min ex har jeg valgt at bide i det sure æble, og tage imod den hjælp fra ham jeg kan få, for han ved jo udemærket godt hvordan min fam er. Og så må jeg tage det derfra.

Jeg har ikke plads til en vaskemaskine, sådanne som det er nu, men overvejer at leje en af de der små der kan tage 3 kg, Og så måle op om den kan være i et af mine køkkenskabe og så skal jeg lige ha helt styr på min økonomi først. Det er der her fra den 1 Marts.

Jeg har dog ikke lige overskudet til at starte til noget med M lige pt, men min ex og jeg har aftalt at hun skal begynde til svømning efter sommerferien.

Det er en rigtig god ide med at lave en mad dag, hvor jeg laver mad til mange dage, så det bare skal varmes, det kan jeg jo sagtes gøre, når hun er hos sin far. For det er jo der jo normalt handler stort ind aligevel, for ikke at skulle ha hende med.

Men 1000 tak for en masse gode råd
KH Jannie

Hej Jannie

Din mor lyder på nogen områder ligesom min, der stadig ikke tror på, jeg har en depression! selvom en psykiater har sat mig i behandling med Cipralex. Hun siger også, jeg bare må tage mig sammen. Jeg har været nødt til rent følelsesmæssigt at adskille mig fra mine forældre. Vi ses da indimellem, men det er ikke dem, der får at vide, når jeg har det skidt, og jeg har nulstillet mine forventninger til dem for ikke at blive skuffet.

Hvordan ville du have det med flexjob eller pension? Det ville måske være en ok løsning, for fuldtidsjob i din situation må være ret hårdt synes jeg.
At Martine har astma og du er hjertesyg plus jeres lejlighed er så kold burde i mine øjne være nok til at din læge kan skrive en erklæring på, at I af sundhedsmæssige årsager skal indstilles til først ledige lejlighed af rette størrelse. Jeg ved ikke, om I bor i et kompleks så I ville kunne flytte internt?

Jeg synes du er på rette spor! :) Du skal nok få styr på det hen ad vejen. Kør på hos lægen og få alt hvad du kan fra systemet og netværk, du har brug for det og det er helt ok at tage imod :))
Jeg er glad for du deler dine tanker med os :)

Kæmpe krammer fra Tina (L)

Hej Jannie

Jeg er virkelig ked af at høre at du føler sådan, det er altid svært når ens familie ikke har "tid" til at hjælpe. Nu taler jeg helt for mit eget vedkommende, men for at kunne hjælpe er det nødvendigt at have det rette overskud og de undskyldninger du nævner, er måske ikke undskyldninger for ikke at ville hjælpe, men realiteter der er i livet. at presse hjælp ind i et i forvejen proppet program, med arbejde, børn og ikke mindst en helveds masse sygdom der følger med det at have børn, er ikke bare lige til. Jeg er klar over at jeg ikke kan hjælpe dig ved at komme dig til undsætning hver gang du har brug for hjælp, men det er virkelig ikke ond vilje, det er bare en konsekvens af at der er mange faktorer i mit eget liv som jeg bliver nødt til at opprioritere. Men jeg håber du er klar over at min telefon altid er åben og jeg gerne hjælper dig med at undersøge relevant lovgivning indenfor både det sociale og det beskæftigelsesmæssige område, ligesom jeg gerne tager med dig til div samtaler.
Er ked af at du føler du bliver presset til at søge arbejde, men ud fra hvad jeg kender til dine problemstillinger samt mit kendskab til fleks og pensions lovgivningen, ville jeg vurdere at et job der passer til dine behov er at foretrække frem for en af de andre muligheder, vil dog ikke udelukke dem på et senere tidspunkt.
håber trods alt du kan bruge den hjælp jeg kan gi, det er ikke meget, men gør hvad jeg kan.

Knus Hanne

Hej Hanne

Jeg ved i i alle gør hvad i kan for at hjælpe mig, og jeg ved at i på 2 sal, har et presset program i forvejen. Og du skal vide at jeg er virkelig taknemlig med den hjælp du giver mht møder på kommunen. Og i er spændt hårdt for med job, aktiviteter med ungerne ect. Vil dog ikke skrive så meget her da der nemmere at tage det privat. Men mine indlæg har ikke været for at hænge nogen ud, men for at få luft for mine frustrationer, og måske en anden vinkel på.
Vi ses Jannie