Imorgen starter tøserne i dagpleje, og så snart de er kørt ind, skal jeg igang med at skrive mit speciale. Nøj, hvor er det mærkeligt, at barselstiden er ovre. Tiden er jo drønet afsted, og jeg synes stadig, pigerne er så små - hvordan skal de dog kunne undvære moar :$ Jeg ved jo også, at når først de kommer hjemmefra og ud blandt andre børn og voksne, så bliver de lynhurtigt så store. Store piger, der nok skal give mor endnu flere grå hår på hovedet.
Samtidig glæder jeg mig til at kunne komme i gang med mit projekt, for det fylder så meget i mit hovede nu, at jeg allerede er ved at stresse over alt det, jeg ikke har nået endnu - jeg er jo slet ikke gået i gang endnu. Så det bliver godt at få ro til det.
Lovede engang at fortælle, hvilket emne jeg valgte, og det bliver noget med brugercentreret design af emballage med fokus på gigtramte. Om det bliver emballage til madvarer eller pilleglas eller noget helt andet, ved jeg ikke endnu... det kommer senere. Tak for alle forslagene, for der var en masse inspiration imellem.
Der bliver så ikke så meget tid til baby.dk og jer fremover. Jeg må virkelig knokle for det her projekt - jeg ved bare, hvor svært det er at være alene om det, men jeg skal klare det denne gang. Jeg må bare være meget striks med, hvordan jeg bruger min tid (hvilket jeg bare er en kæmpe knold til), og har planer om at lave regler for, hvornår jeg må kigge herind :) Ellers bliver det jo hele dagen, når jeg alligevel sidder foran computeren, og det dur ikke. Kun aftener er tilladt, tror jeg.
Puha, bliver lidt svedt over at skulle i gang og samtidig passe 3 børn og alt det daglige, der stadig vil være der. Godt det kun er et halvt år.
Bare lidt tanker fra mig :)
Knus Line
Anmeld