de siger vi ikke klarer den...

For det første vil jeg lige sige at jeg er psykisk syg, har skizofreni, OCD, svær depression og socialfobi. Og min kæreste er også skizofren. Men vi får begge medicin for det, som hjælper meget. Er 14+4 henne og det er første graviditet.

Men der har været nogle af mine "veninder" som har bagtalt os rigtig meget og sagt at vi ikke klarer den fordi vi er psykisk syge. Og at vi nok ikke tænker på at barnet har en chance for at blive psykisk syg.

Det tænker jeg på hverdag! Mit lille ufødte barn, kan få nogle af mine sygdomme. Selvfølgelig tænker jeg over det .

Er jeg den eneste som har oplevet det??

For det første vil jeg lige sige at jeg er psykisk syg, har skizofreni, OCD, svær depression og socialfobi. Og min kæreste er også skizofren. Men vi får begge medicin for det, som hjælper meget. Er 14+4 henne og det er første graviditet.

Men der har været nogle af mine "veninder" som har bagtalt os rigtig meget og sagt at vi ikke klarer den fordi vi er psykisk syge. Og at vi nok ikke tænker på at barnet har en chance for at blive psykisk syg.

Det tænker jeg på hverdag! Mit lille ufødte barn, kan få nogle af mine sygdomme. Selvfølgelig tænker jeg over det .

Er jeg den eneste som har oplevet det??

jeg syntes ikke det er pænt sagt men jeg tænker på hvad siger kommunen endelig til det???

og man skal jo huske sådan en lille kræver en helt masse nogle er heldige af få et nemt barn andre kolik og andre hvor de næsten ikke får sovet i gud ved hvor mange dage hvor man pænt sagt har lyst til af opgive alt men det er en del af pakken

og håber i har nogle der støtter jer og kan hjælpe

Vi har (undskyld udtrykket) kommunen i røven af os. Vi skal være et skridt foran dem hele tiden, og vise at vi godt kan og vil det her.

Og tak fordi dugad og skrive

malenecl skriver:

For det første vil jeg lige sige at jeg er psykisk syg, har skizofreni, OCD, svær depression og socialfobi. Og min kæreste er også skizofren. Men vi får begge medicin for det, som hjælper meget. Er 14+4 henne og det er første graviditet.

Men der har været nogle af mine "veninder" som har bagtalt os rigtig meget og sagt at vi ikke klarer den fordi vi er psykisk syge. Og at vi nok ikke tænker på at barnet har en chance for at blive psykisk syg.

Det tænker jeg på hverdag! Mit lille ufødte barn, kan få nogle af mine sygdomme. Selvfølgelig tænker jeg over det .

Er jeg den eneste som har oplevet det??

Jeg vil råde dig til at tale med din socialrådgiver, læge, sundhedsplejerske eller lign om det. Kunne forstille mig at du havde brug for noget hjælp til at få talt dine bekymringer igennem. Raske kvinder som får børn syntes mange gange at det er MEGET hårdt, så kan kun forstille mig hvor hårdt det kan blive for jer.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Vil jeg så gøre Marianne. Tusind tak fordi du skrev!

malenecl skriver:

Vi har (undskyld udtrykket) kommunen i røven af os. Vi skal være et skridt foran dem hele tiden, og vise at vi godt kan og vil det her.

Og tak fordi dugad og skrive

Jeg har selv arbejdet indenfor systemet og ved at når kommunen er i kontakt med jer, så er det for at hjælpe jeres barn. Mit råd er, at i skal samarbejde med dem og tage imod alt den hjælp i kan få. Hvis i gør det, er sandsynligheden for at de tror på jeres evner som forældre, størst

malenecl skriver:

Vi har (undskyld udtrykket) kommunen i røven af os. Vi skal være et skridt foran dem hele tiden, og vise at vi godt kan og vil det her.

Og tak fordi dugad og skrive

Men det er vel også rigtig godt at der er noge til at tage over HVIS nu I ikke magter opgaven alligevel? Det er jo nogle rigtig tunge diagnoser du har, og ikke ligefrem nogle der responderer godt på stress og søvnunderskud, så du kunne jo vælge at se det som noget meget positivt at der er nogen som holder øje hvis nu situationen bliver uholdbar for det lille barn

I den forstand, så bliver I nødt til at gøre, hvad der er barnets tarv og være ærlige overfor kommunen og tage imod alt den hjælp I kan få.

Jeg er vokset op med en mor der 'kun' har borderline og jeg har fået mange følge'skader', af det og idag har min mor valgt mig fra og kan ikke se mig mere. - At jeg ikke er blevet totalt gak og faldet tæt på stammen, er fordi jeg har en far, der ikke er syg.

Når I begge to er syge, vil det være uendelig svært, ikke at lade det passere videre til næste generation.

Jeg skal ikke sige, at 'I ikke klarer den', men jeg tror at der skal rigtig meget hjælp til og I skal overveje om I skal have flere børn.

Er graviditeten planlagt??? Og hvad siger jeres læge?

Jeg har haft både familie og kommunen i ´røven ´ dog af andre grunde.

det vigtigste du kan gøre er at sørge for at alt kører. i har en stor chance for at de(både kommunen, sundhedspl, og familien) vil komme på uanmeldt besøg flere gange når mini er kommet, så vær super påpasselig med at rydde op, vaske op, betale regninger osv..

ang. familie og venner så kan jeg kun råde dig til at fortsætte med at gøre det i mener er det rigtige, det vil nok komme til at koste nogle ´venner´ hen af vejen, men så kan man jo overveje om de var værd at samle på overhoved.. :-)

pøj-pøj med det hele, og tillykke med graviditeten.

malenecl skriver:

Vi har (undskyld udtrykket) kommunen i røven af os. Vi skal være et skridt foran dem hele tiden, og vise at vi godt kan og vil det her.

Og tak fordi dugad og skrive

Jeg syntes det er så forkert, at se det på den måde. Det er GODT at kommunen er der, fordi det vigtigste i denne forstand er barnets tarv. HVis I ikke magter det, er det godt at kommunen ved det fra starten, så der kan blive sat ind med det samme. De gør det ikke for at være onde ved jer, men for at støtte op om barnets tarv og I disse tider, hvor der alt for lidt bliver taget hensyn til børnene i sådanne sager, skal vi bare være glade for det.

Hvorfor kun se myndighederne som fjenden?

Tænker også lidt på din medicin. Ved du hvordan det påvirker dit foster???