Hysterisk grædende baby, hvorfor??

Käte skriver:

Er der nogen som også oplever at jeg ellers glade baby lige pludselig skriger og græder fuldstædig hysterisk?? Hun knytter hånden og dropper den ind i munden samtidig med hun bliver helt rød i hovedet og skriger og græder, vil ingen ting hverken have bryst eller noget kan ikke finde ud af om hun har ondt eller bare er hysterisk. jeg tænker at hun har ondt men pludselig kan det vende som at trykke på knap og så er der ikke mere eller andre gange skriger hun til hun falder i søvn af udmattelse, det er ikke rart at se på når man ikke ved hvorfor hun gør sådan.

Nogen der prøver det samme og har nogle gode råd???

Kan heller ikke få hende til at tage en sut eller drikke flaske...

Gylper hun meget?

Min datter på 14 uger gør det samme, og hun har refluks, dvs. hun får mavesyre på i spiserøret, og det gør rigtigt ondt på hende og hun bliver forskrækket hver gang det sker.

Hun får nu Nexium, som hæmmer produktionen af mavesyre, og det har hjulpet rigtigt meget - det er ikke perfekt, men det hjælper meget.

Hvordan er hendes humør ellers? Er hun glad og smilende, eller virker hun ofte i lidt dårligt humør - svær at få til at smile osv.?

Det kan sagtens være en tand, træthed eller overstimulering. Min egen søn skreg de første 8 måneder af sit liv meget ofte, og det kom tit som lyn fra en klar himmel. 

Jeg har læst meget omkring mor/barn tilknytning siden (er psykologistuderende) og det allervigtigste for dit barn er at han/hun ved at mor er der - mor forsvinder ikke - og mor kan rumme mig. Det vil sige at man skal forsøge at forholde sig rolig, holde barnet, og forsøge at sætte ord på hvad barnet føler: f.eks. "Mor kan godt se du har ondt, og hvor er det synd for dig. Jeg er her for dig, og det er helt okay du græder når du har ondt i munden". Børn skal lære deres følelser at kende for det kan de ikke i forvejen - så det vi skal gøre er at sætte ord på det kaos de oplever inden i. Det er vigtigt at de ved at selvom de viser deres følelser (ked af det, vred, noget der gør ondt, frustration over at det de vil opnå, kan de ikke få osv.) er i orden og at Mor og Far er der selvom det er hårdt.

Jeg ved godt det er noget af en smøre, men det har hjulpet mig til meget bedre at kunne støtte min søn når han f.eks. bliver frustreret over at han ikke må få det han gerne vil have. Før i tiden ville jeg have tænkt "Årh, hvor er det bare belastende at være mor til et så temperamentsfuldt barn!". Den tanke er vendt til "Jeg kan faktisk godt forstå han bliver vred, når han virkelig gerne vil have sin sut og jeg siger nej. Hvor må det også være frustrende for ham, ikke selv at have kontrol". Og det er altså noget nemmere at komme tilbage til sjov og ballade med sit barn, når man møder dem med den holding!

Dengang min søn var spæd og græd voldsomt, blev jeg meget frustreret over ikke at finde en løsning der kunne afhjælpe gråden - det er enormt opslidende hele tiden at forsøge at gætte sig frem, og stadig ikke finde en løsning. Jeg tror det ville have hjulpet mig, at tænke at jeg ikke behøver at få gråden til at gå væk, men i stedet acceptere den og støtte min søn i de voldsomme følelser han har. En roligere mor kan i sig selv give et roligere barn.

Jeg håber det giver lidt mening for dig! 

De bedste tanker,

Iben 

Lige en opdate, min datter skreg helt vildt et par timer mandag aften og min mand måtte kl 23 køre en tur med hende i bilen og hun faldt i søvn og sov fint det meste af natten. Tirsdag morgen starter hun på samme måde og hun kiggede på mig med et par øjne der så helt skræmte ud og jeg tænkte at jeg jo måtte gøre noget og hjælpe hende hvis hun havde ondt så jeg ringede til lægen og fik en tid 20 min senere og fik 2 børn i tøjet og afsted.

Det vidste sig at hun havde mellemøresbetændelse på højre øre som jo også var det hun riv i, så hun får nu pincilin.

Jeg håber at det hjælper hende, hun var stadig ked igår trods medicin men håber at det bare lige skal have lidt tid til at virke.