Endelig blev klokken otte mandag aften - det var godt nok en lang dag 
Vi kom ind til samme scannedame som sidst (hvad er de egentlig? Sygeplejersker? Jordemødre?)
Det var, ligesom sidst, ikke verdens mest samarbejdsvillige baby, så hun måtte rode en del for at finde to nyrere, se skillevæggene i hjertet osv. Hver gang nåede hun lige at sige "jeg skal kunne se to nyrere, umiddelbart er der kun liiiige en.... NEJ - dér var den!" og det samme med hjertet og hjernen. Men det er så åbenbart bare fordi det er en lille mosler.
Jeg mærker en smule liv, men moderkagen ligger mellem baby og maveskindet, så det er ikke meget jeg har mærket. Men igår da scanneren lige blev moslet godt ned i maven skal jeg lovede for jeg blev sparket og puffet.
Fordi jeg døjer rigtig meget med min ischiasnerve, kan jeg faktisk ikke ligge på ryggen. Jeg havde dog virkelig tænkt mig om igår og ikke belastet den, for jeg tænkte at en halv time på ryggen så ikke ville gjorde noget.. Hm, havde kun ramt briksen før jeg tænkte "kan vi mon gøre det en anden dag?" - det gjorde simpelthen så ondt, men jeg bed det i mig...
Nåh, og så til det spændende, nu da vi vidste det er en sund og rask baby - hun begyndte at lede efter kønnet, og sagde pludselig "Se der - se lige hvad den gør for sin mor og far!!" - vi har fundet ud af efterfølgende at vi begge tænkte "og hvad er så det??!" men det var åbenbart at ligge med totales spredte ben, lige op i scanneren... Det er en lille dreng! 
Vi har alle sammen, familie, venner, - alle stort set, været helt sikre på det blev en pige! Jeg har altid ønsket mig en pige og jeg har glædet mig (!) til at give kjoler på, elastikker i håret osv. Jeg er så glad for vi fik kønnet at vide, for selvfølgelig er jeg ikke ked af det, jeg elsker min lille supermand i maven, men jeg skal lige omstille mig mentalt kan jeg mærke! - han vil nok blive lidt ked af, at komme i kjole, elastikker og navnet Frida - mon ikke?! 
Så, faktisk er vi ret uforberedte - vi har masser af arvet tøj til piger, navnet var klar og sindet indstillet. Nu laver vi lige en kovending, så vi er klar til at modtage lillemanden om 20 uger, hvor han vil blive ligeså elsket som en pige var blevet det!
Tak fordi du læste med! 