Børn med mærketøj får lettere venner

Dictes mor skriver:

Det undrer heller ikke mig, har selv oplevet noget lignende. Dicte går i mærketøj nu, og det bliver hun ved med. At mærketøjet så er købt brugt det er en anden side af sagen

Det er bare skræmmende at man bliver "godkendt" for det tøj man går i, eller den mobiltelefon man har, istedet for den man er ..
Og så er det så mega ulideligt - Det synes jeg ihvertfald dengang.

Jeg går ikke direkte efter mærketøj, til Emil. Han får det tøj, som jeg synes er pænt - Han er altid klædt pænt på.

Sees. skriver:

Det er bare skræmmende at man bliver "godkendt" for det tøj man går i, eller den mobiltelefon man har, istedet for den man er ..
Og så er det så mega ulideligt - Det synes jeg ihvertfald dengang.

Jeg går ikke direkte efter mærketøj, til Emil. Han får det tøj, som jeg synes er pænt - Han er altid klædt pænt på.

Det er nemlig helt vildt spooky! Jeg gør det samme som dig, men det er bare oftest, at jeg synes mærketøjet er pænest, og det skal lige siges, at det ikke er gucci osv, men stadig noget, som kan betale med penge

Dictes mor skriver:

Det er nemlig helt vildt spooky! Jeg gør det samme som dig, men det er bare oftest, at jeg synes mærketøjet er pænest, og det skal lige siges, at det ikke er gucci osv, men stadig noget, som kan betale med penge

Man kan vel heller ikke få Gucci til de helt små .. Kan man?

Jeg ved snart ikke hvad der er mærketøj til de små.. Emil render rundt i H&M, Name It osv ..

Men tilgengæld går jeg rigtig meget op i hans fodtøj, og overtøj, og der er prisen næsten ligemeget.

Jeg synes virkelig den er svær. På den ene side kan man jo sagtens sidde derhjemme og booste sit barns selvværd og fortælle det at det er særligt og fantastisk og har masser at byde på, men hvis barnet så får det stik modsatte smidt i ansigtet i skolen, så er det jo det der er barnets virkelighed, og så bliver forældrene bare "dem derhjemme der ikke forstår hvordan det er for mig oppe i skolen"...

Jeg kan huske at jeg engang blev holdt udenfor legen i frikvartererne fordi min turtlesfigur var en af de "falske" - jeg græd mig i søvn i flere dage og havde ondt i maven fordi jeg ikke turde fortælle det til min mor som havde givet mig den med stolthed i fødselsdagsgave, og jeg vidste at vi ikke havde råd til en ny og "ægte". Det havde intet at gøre med selvværd, for jeg var rigtig stærk fagligt og havde veninder. 

Hvis det er mærketøj der skal til for at blive accepteret, så er jeg bange for at man må forsøge at kompromis'e lidt og måske købe et par enkelte stykker mærketøj så barnet kan være lidt med... Også selvom jeg inderst inde synes det er fuldstændigt latterligt at børn i 4. skal koncentrere sig om andet end at lege og lære...

Måske kunne man tage det op med forældrene i klassen og aftale at ungerne ikke har dyrt mærketøj på hver dag, før en hvis alder? For alles skyld? Der vil selvfølgelig altid være nogen som er uenige med dette, men hvis det så kun er 2-3 unger der render rundt i mærker, så er det ihvertfald ikke "normen"...

Sees. skriver:

Man kan vel heller ikke få Gucci til de helt små .. Kan man?

Jeg ved snart ikke hvad der er mærketøj til de små.. Emil render rundt i H&M, Name It osv ..

Men tilgengæld går jeg rigtig meget op i hans fodtøj, og overtøj, og der er prisen næsten ligemeget.

Man kan få burberry, lacoste og prada til babyer, så sikkert også Gucci. Fodtøj og overtøj er bare vigtigt!

hmmmm med stor fare for at lyde som oplæst snop...

Marcus er 6 år og går i bb. boxer shorts, hummel basket støvler, mv. han har en blandet landhandel af tøj,lego skole taske, hummel fodbold tøj osv. men fatisk ikke noget fra h&M, føtex o.lign og jeg kan ikke købe det der, syntes ofte kvalitet hænger sammen med prisen...

og så deler han iphonen m mig og kan faktisk finde ud af den bedre end mig, den har han om morgen og 1 time efter skole som han hører musik på og ser tv...

hmmm

Milas som jo er 2 mdr. har jeg købt tøjet brugt ellers er det arvet fra brormans og det er fordelen ved mærketøj syntes jeg, det kan sælges igen og blir kun mere retro når det udgår af deres kollektioner.

om det har påvirkning på Marcus´venner-tjahhh de har jo faktisk det samme : skoletasker osv. er dog min erfaring gutterne siger til hinanden århh hvor er den sej, fed og så videre....

Tror man skal passe på med at analysere fænomenet som nyt.

Har det ikke altid været sådan? 

Måske ikke lige med mærkevarer, men at børn fx var sødere over for de fine børn, end over for dem fra knap så fine kår?

Og blev der ikke også tidligere set op til pigen med den flotte nye vinterfrakke. Og var det ikke også for år tilbage imponerende, hvis den lille dreng kunne blive hentet af far i ny, stor bil?

Jeg mener bare, at penge og social status har hængt sammen i generationer - hvis ikke altid.

I min folkeskoletid var det også forholdsvist vigtigt med mærkerne. Fra omkring 5. 6. klasse, husker jeg. Men ikke mindst var det vigtigt, at man signalerede, at man havde "tjek på sit liv". Altså fx penge til boden, forældre der ikke var alt for pinlige (som fx mine, der kørte i en oldgammel skrotbunke, - det var skisme ikke godt ;-). Kan også huske, der var noget med, at man skulle have de rigtige strømper på til gymnastik - sådan nogle H20 eller Nike til 100 kr pr par. De strømper, jeg havde på til gymnastik var sådan nogle sportssokker - 10 par for en 50'er. Uha, igen: Ikke godt.

Tror vi skal passe på med hele tiden at tænke, "Ih altså, det bli'r jo værre og værre!" Tror bare, at det samme (irriterende) fænomen skifter ham med årene.

SeptemberBaby skriver:

Tror man skal passe på med at analysere fænomenet som nyt.

Har det ikke altid været sådan? 

Måske ikke lige med mærkevarer, men at børn fx var sødere over for de fine børn, end over for dem fra knap så fine kår?

Og blev der ikke også tidligere set op til pigen med den flotte nye vinterfrakke. Og var det ikke også for år tilbage imponerende, hvis den lille dreng kunne blive hentet af far i ny, stor bil?

Jeg mener bare, at penge og social status har hængt sammen i generationer - hvis ikke altid.

I min folkeskoletid var det også forholdsvist vigtigt med mærkerne. Fra omkring 5. 6. klasse, husker jeg. Men ikke mindst var det vigtigt, at man signalerede, at man havde "tjek på sit liv". Altså fx penge til boden, forældre der ikke var alt for pinlige (som fx mine, der kørte i en oldgammel skrotbunke, - det var skisme ikke godt ;-). Kan også huske, der var noget med, at man skulle have de rigtige strømper på til gymnastik - sådan nogle H20 eller Nike til 100 kr pr par. De strømper, jeg havde på til gymnastik var sådan nogle sportssokker - 10 par for en 50'er. Uha, igen: Ikke godt.

Tror vi skal passe på med hele tiden at tænke, "Ih altså, det bli'r jo værre og værre!" Tror bare, at det samme (irriterende) fænomen skifter ham med årene.

Rent modemæssigt tror jeg du har helt ret!

Da jeg var barn skulle man dældutme også have en af de der små firkantede H20 sportstasker og helst også H20 sportsstrømper. Jeg havde et par da min mor synes det var åndsvagt og dem  havde jeg så bare med til gymnastik hver gang. Det fungerede faktisk rigtig fint! Jeg kan ikke huske at nogen blev mobbet hvis de IKKE havde de ting, men man var klart bare ikke helt så sej/skulle kæmpe lidt mere for at være inde i varmen!!

Senere var det også vigtigt at man havde en rigtig sports BH med, og ikke kun en alm bh (selv om man måske næsten ikke havde bryster!) eller sådan en bomulds top. Hvis man ikke havde en sports BH så gik snakken bare om at man ville "vise drengene sine hoppende bryster" osv osv.

Det er skisme HÅRDT at være barn!!

DK skriver:

 

Rent modemæssigt tror jeg du har helt ret!

Da jeg var barn skulle man dældutme også have en af de der små firkantede H20 sportstasker og helst også H20 sportsstrømper. Jeg havde et par da min mor synes det var åndsvagt og dem  havde jeg så bare med til gymnastik hver gang. Det fungerede faktisk rigtig fint! Jeg kan ikke huske at nogen blev mobbet hvis de IKKE havde de ting, men man var klart bare ikke helt så sej/skulle kæmpe lidt mere for at være inde i varmen!!

Senere var det også vigtigt at man havde en rigtig sports BH med, og ikke kun en alm bh (selv om man måske næsten ikke havde bryster!) eller sådan en bomulds top. Hvis man ikke havde en sports BH så gik snakken bare om at man ville "vise drengene sine hoppende bryster" osv osv.

Det er skisme HÅRDT at være barn!!

Ja, jeg er helt enig.

OG kan også godt huske, de der små firkantede sportstasker fra H20! De var faktisk ret grimme, hehe, men sådan er der jo så meget...

Og ja, det er hårdt at være barn. Det kan det i hvert fald være. Det skal vi skisme huske som voksne. Man har så let ved bare at bagatellisere, fordi det jo virker som tåbelige småproblemer i forhold til en voksens hverdag. Men det fylder jo det hele hos det barn, som føler sig mindre værd . Så synd altså.

DK skriver:

Rent modemæssigt tror jeg du har helt ret!

Da jeg var barn skulle man dældutme også have en af de der små firkantede H20 sportstasker og helst også H20 sportsstrømper. Jeg havde et par da min mor synes det var åndsvagt og dem  havde jeg så bare med til gymnastik hver gang. Det fungerede faktisk rigtig fint! Jeg kan ikke huske at nogen blev mobbet hvis de IKKE havde de ting, men man var klart bare ikke helt så sej/skulle kæmpe lidt mere for at være inde i varmen!!

Senere var det også vigtigt at man havde en rigtig sports BH med, og ikke kun en alm bh (selv om man måske næsten ikke havde bryster!) eller sådan en bomulds top. Hvis man ikke havde en sports BH så gik snakken bare om at man ville "vise drengene sine hoppende bryster" osv osv.

Det er skisme HÅRDT at være barn!!

Kan også huske, at man helst skulle have de 3-stribede joggingsæt fra Adidas eller H2O - det var virkelig YT hvis man troppede op i jogginsæt af mærket "Active" fra Bilka.

Kan huske en pige fra min klasse, som simpelthen blev "lystløgner" for at føle sig "god nok". Huske et tilfælde til idræt, hvor de fleste havde H2O sportstrømper på, og pigen her havde nogle 2 stribede på fra Bilka (dem med en rød og blå stribe) - hun fortalte så at hun også havde strømper fra H2O liggende derhjemme, også begyndte mobberiet ellers..... Alle vidste jo at hun løj, og at hun ikke havde strømperne liggende derhjemme! Det endte med at hun stortudede, og løb hjem! SÅ SYND!!! Gud hvor ville jeg have det skidt hvis det var mit barn der var hende!!!