Ja, er det ikke utroligt - vores små babyer er nu allerede 1 år, eller næsten. Jeg fatter ikke, hvor tiden er blevet af, eller at det nu er slut med baby her i huset (for evigt - har jeg det fint med, men er nu alligevel en mærkelig tanke). Så jeg nyder hver gang, jeg ammer min søn, nyder alle de ting, der er baby'ede ved ham, hans elastikker på arme og ben, hans bløde, runde babymave og fødder, at han kravler rundt, at han pludrer, nyder at jeg stadig er en utvetydig stjerne i hans øjne - inden det går løs om alt for kort tid med selvstændighed og løsrivelse.
Kh
Karoline og Gustav 1 år i morgen
Anmeld
