Her kommer min fødselsberetning:
Havde fået tid til igangsættelse på terminsdagen, torsdag d. 21.10, hvor vi skulle møde ind på Nykøbing F sygehys kl. 18 for at få lagt ballonkateter. Som sagt, så gjort, og fy for pyffer, hvor var det ikke særlig rart at få det anlagt 
Det resulterede i en ukontrolleret latter fra min side, da jeg opdagede at 3 fagpersoner, og min kæreste nærmest kæmpede for at få det bedste overblik over hvordan situationen var "down-under". Katetret blev lagt og vi fik lov til at gå hjem og sove, og så møde igen næste morgen kl 8.30. Natten var ganske frygtelig, og jeg fik sammenlagt 2 timers søvn, og var bare pænt hys over det Fu...... kateter.
Fredag morgen kl 8.30 fjernede de katetret og jeg følte at jeg var i den syvende himmel 
Jeg blev indvendigt undersøgt, og jeg havde åbnet mig max 1 cm, og livmoderhalsen var stadig lang. Hovedet stod nedad men meget langt oppe. Det var ikke muligt at tage vandet. Der blev kørt en strimmel, og alt så fint ud Der blev lagt en stikpille op, og så skulle jeg ellers ligge dér og vente... Ny strimmel kørt, som viste et enkelt tilfælde af at lillepigens hjertelyd faldt, hvilket blev konfereret med lægen, som sagde at det var helt fint og normalt. Vi fik lov til at tage hjem, og skulle så møde igen kl 16 til ny strimmel og stikpille.
På vejen hjem kan jeg mærke at den pille begynder at virke, og der kommer småveer dog med lang tid imellem. De tager lidt til på vejen derind igen om eftermiddagen, men føles stadig mere som kilden end egentlige smerter.
Jordemoderen der tog imod os om eftermiddagen, kører en strimmel og kan godt se at der er småveer, men ingen bid i dem. Igen en indvendig undersøgelse, som viser ingen forandring. Det er stadig ikke muligt at tage vandet, og hovedet står meget højt. CTG'en viser lidt flere tilfælde af den faldende hjertelyd, så igen konfereres der med lægen, inden nr. 2 stikpille bliver lagt op. Igen grønt lys, og igen skal jeg bare ligge dér... Synes nu at veerne tager til, men det er stadig bare "prøve-veer". CTG'en viser at lillepigens hjertelyd falder når veerne kommer, men det er stadig tilladeligt ifølge lægen. Vi får lov til at gå rundt i en time, men nu begynder de dog at nive så meget, at vi vælger at gå i opholdsstuen og blive i nærheden. Kl. 19.15 skal vi være retur, men allerede kl 19 vælger jeg at snige mig på stuen, for at se om ikke jeg kan finde lidt mere ro, så jeg bedre kan forholde mig til veerne (som nu er ret hyppige, ca hvert 3. minut)
Kl. 19.15 kigger jordemoderen ind til os og kan godt se at der er mere bid i prøveveerne, men kan til gengæld også se at det går mere og mere ud over lillepigens hjertelyd 
Lægen tilkaldes og der konfereres. Jeg bliver igen undersøgt indvendigt, først af jordemoderen, derefter af lægen, og det er stadig ikke muligt at tage vandet, selvom livmoderhalsen nu næsten er væk. Jeg er kun knapt 1 cm åben. Jeg forsøger at ligge først på den ene side, så på den anden side, men ligemeget hjælper det, det går ret voldsomt udover den lilles hjertelyd. Jordemoderen begynder at lave indledende manøvre til kejsersnit, og så ved jeg jo godt hvad klokken har slået. Kl. 20.25 spørger lægen om vi er enige om kejsersnit, og jeg tænker egentlig ikke, men jeg har jo ikke så meget at skulle have sagt, når det kommer til stykket, og jeg tænker at for babys bedste, må jeg hellere acceptere...
Og så går det ellers stærkt, kl 20.30 bliver jeg meldt på OP som akut kejsersnit. I de næste minutter fatter jeg ikke rigtig hvad der sker, folk myldrer ind på stuen, narkosesygeplejersken lægger drop i min venstre hånd, laboranten tager blodprøve i min højre arm, en sosu-assistent tager mål til TED-strømper, jordemoderen gør klar til at anlægge kateter og samtidig med det her skal jeg snakke med narkoselægen. Som det ekstra krydderi får jeg nu veer hvert 2. minut, som gør pænt nas. Min kæreste får smidt en bunke tøj i hovedet og bliver bedt om at klæde om NU. Før jeg ved af det triller vi mod OP, hvor alle står klar. Får anlagt epiduralbedøvelse, og jeg bander som jeg aldrig har bandet før, mens jeg siger undskyld... Min kæreste bliver sat på en stol, så han har første parket til at se narkoselægen stikke mig i ryggen, og så begynder personalet ellers at diskuterer hvorvidt han skal sidde der eller vente udenfor, hvilket er pænt distraherende, når man forsøger at trække vejret rimelig roligt under veerne... Selve kejsersnittet er noget nær det værste jeg har oplevet, selvom lægerne var fantastiske!!
Den 22.10.10 kl. 20.57 bliver vores lille datter født 
Hun vejer 2610 g. og er 49 cm lang.
Det viser sig at hun har navlestrengen om halsen, fostervandet er grønt og sejt, der er ikke ret meget af det. Hun har tabt sig under den sidste del af graviditeten, da det viser sig at moderkagen ikke har fungeret til sidst pga flere blodpropper 
Lørdag aften bliver vi overflyttet fra barselsgangen til børneafdelingen, da vores datters blodsukker falder, fordi hun er for træt til at spise, og derfor stort set ingen næring får. Natten til søndag er hæslig, der bliver lagt sonde og drop, og vores lille pus får nu glukoseinfusion for at holde blodsukkeret oppe. Det bliver dog seponeret igen søndag eftermiddag. Herefter går det fremad
Vi blev udskrevet igår, og hvor var det bare skønt at komme hjem og være vores lille ny familie
Sorry at det blev lidt langt, men det har godt nok været en oplevelse med op- og nedture, men hvor er det et FANTASTISK resultat der kom ud af det
Maria
P.s. billeder kommer senere 
