Hej Tøser,
Nu vil jeg forsøge mig med en FB (igen) uden at lortet går ned!!!!
Lille Astrid kom til verden den 22.10 kl.12.04 og vejede 2980 og var 48 cm lang.
Onsdag den 20. begyndet jeg at bløde, men tænkte at jeg lige ville se tiden an inden jeg kontaktede fødegangen. Det gik lidt i sige selv i løbet af dagen. Jeg havde dog haft lidt anderledes ondt i maven og lænden, men tænkte bare at det var baby der bevægede sig lidt rigeligt!
Torsdag d 21 blødte jeg igen, og skulle til jordemoder, så jeg ville lige nævne det for hende. Hun sagde så at hvis jeg var det mindste bekymret eller andet så skulle jeg kontakte fødegangen. Da jeg kom hjem besluttede jeg mig for at kontakte fødegangen, da jeg synes min mave gjorde lidt ondt og jeg havde lidt kvalme. De sagde at jeg skulle komme ud til tjek, så afsted efter Andeas og tøserne, også til fødegangen. De lagde en strimmel, og kunne se at jeg havde begyndende veer ( så har jeg også prøvet det!) og de ville gerne beholde mig natten over og se hvad det udviklede sig til. Natten var rimelig rolig!
Fredag morgen begyndet det igen og jeg fik lagt en strimmel. En jordemoder kom ind og sagde at der var et kejsersnit nu, men hun ville lige høre med en læge om de kunne tage mig senere. Så fik jeg ellers travlt med at ringe til Andreas og sige at han skulle altså komme nu, for de havde tænkt at jeg muligvis skulle have kejsersnit. Andreas nåede lige ind af døren, også gjorde de mig ellers klar til kejsersnit.
Lægen der skulle operere mig kom ind og fortalte de væreste konsekvenser der kunne ske når nu min moderkage lå foran hullet og pga mine 2 tidligere ks. ikke lige noget jeg havde brug for, men det skal de jo. Talte om sterillasation og fjerne livmoderen!
Men som sagt blev det ikke helt som planlagt. Min moderkage lå som sagt foran hullet og havde vokset sig fast flere steder, og der var gået hul på min livmoder. Da de havde fået Astrid ud begyndte det at bløde voldsomt. Lægerne havde vanskeligt ved at stoppe blødningen og jeg lå på operationsbordet i 2 timer, og mistede næsten 3 liter blod. Jeg fik lagt et ballon kateter op i livmoderen, som så stoppede blødningen, jeg fik også lagt et kateter i bughulen som skulle samle blødning op hvis det skulle ske. Jeg havde også 2 andre kateter et i urinblæren og et til at samle blod op. Jeg lignede jeg ved ikke have og havde slanger over alt i mine arme, til blod, "væske", antibiotika, smertestillende og 2 reserver. Fordi operationen tog så lang tid, begyndet det at gøre ondt og jeg blev lagt i narkose, så jeg fik mig en lille morfar (jeg vidste det ikke, så jeg blev rimelig flov da de vækkede mig, jeg troede bare at jeg var blevet træt!)
Det var ret kritisk, men heldigvis endte det jo godt. Astrid fik 10 i apgar med det samme, men blev desværre blå, og fik vejrtrækningsvanskeligheder og for lidt ilt! Hun blev derfor sendt til Riksen (et andet sygehus) hvor hun lå et døgn (uden sin moar og far) og jeg lå på intensiv i 2 døgn! Astrid klarede sig fint i løbet af natten så vi blev genforenet dagen efter!!! men det var ikke sjovt at ikke vide noget som helst om sin datter. Jeg bad derfor Andreas om at køre der ud, selv om han helst ville være hos mig, for jeg ville gerne have en update og at han skulle tage billede af hende. Jeg nåede kun lige at se hende i 5 min.
Da jeg lå på intensiv gik det bedre og bedre, men jeg var også total dopet. Hele natten kom der jordemødre ind for tykkede mig på maven for at se at livmoderen trak sig sammen, men kæft jeg var trætte af dem, det gjorde pisse ondt, og jeg havde de vildeste efterveer, av for den.
I løbet af natten kom der ikke nogen særlig blødninger, så lørdag aften fik jeg fjernet alle de der kateter, og nogen at slangerne i armen. Det er ret så besværligt at amme et barn, når ens arme er fulde at slanger. Jeg skulle også prøve at komme op og stå, men det var det værste jeg har været med til, for jeg husker med de to andre at jeg næremst sprang ud af sengen, så jeg blev helt vildt ked, og tænkte jeg aldrig ville komme til at gå igen! jeg var helt opløst, og jeg tror det var der reaktionen kom!
Lørdag sen aften kom jeg på barselsgangen, og det begyndet at gå bedre og bedre med mig! Jordemødrene var lidt barske synes jeg, de ville bare at jeg skulle op, og de trykkede mig hele tiden på maven, og stressede rundt med mig. Indtil jeg sdagde stop, og stor hylede!
Dagene gik bedre og bedre, men lægerne var fortsat meget bekymrede for mig, også pga fare for infiktion i kroppen. Så de kom alle 3 på skift op til mig og talte forløbet igennem, og det var rigtig godt for mig at høre hvad det var der egentlig var sket!
Tirsdag belv vi så sendt hjem (af jordemødre og sykeplejere) mens de læger (3 stk) der havde været med under operationen ikke var helt enige, da de fortsat var bekymret for mig pga fare for infektion i kroppen og mangel på blod. Men men det blev alligevel enden på at vi kom hjem, og det var helt ok. Dagen efter skulle vi på sygehuset og have taget blodprøver og vejet Astrid (hun tog ikke rigtig på i starten) Mine tal er næsten normale nu, og Astrid havde taget 55g på i løbet af det halve døgn. Så nu går det kun fremad, det tager selvfølgelig lidt tid at komme oven på denne oplevelse, både fysisk men også psykisk!
Astid er sød baby, sover, spiser og skider. Alma og Johanna er SÅ stolte storsøstre, hjælpsomme, forstående og glade for Astrid. Ja jeg bliver sku helt rørt ! Er bare så lykkelig mor til 3 fantastiske tøser!
Jeg bruger tiden nu på at komme ordentlig til kræfterne, og har en fantastisk mand som bare er der for mig hele tiden! Jeg gik en meget smuk ring (georg Jensen) i barselsgave af Andreas og tøserne. Han har købt ny dyne og pude til mig, for jeg skal ikke fryse om natten! Han er bare fantastisk!!!
Men ikke flere børn til os, det ville blive alt for farligt!!!! Men vi havde nu hellere ikke tænkt at der skulle komme flere. Vi er helt tilfredse med de 3 lækre tøser vi har!
Fredag skal jeg have fjernet klipsene, også håber jeg snart at de er færdige med at rode rundt med min krop! Nu skal jeg bare lige tage stilling til om jeg skal have en hormonspiral eller hvad jeg skal finde på, for jeg skal bare ikke være gravid mere!!! Jeg kunne selvfølgelig også blive sterilliseret, men lige nu magter jeg ikke flere indgreb i min krop!!!
Mange knus fra Siber
