I tvivl

Hej

Jeg er ikke så langt henne i min graviditet og er "kun" 18 (når at blive 19 inden) men jeg har så mange tanker inde i mit hovede og jeg er så forvirret.
Jeg kan ikke gøre op med mig selv om hvor vidt jeg skal have en abort eller få barnet.
Mine følelser siger at jeg ikke kan garentere mig selv at jeg kan se mig i spejlet og stadig have det godt med det jeg ser, hvis jeg får en abort.
Min fornuft siger at det er for tidligt og at det er dårligt timet.
Jeg ved ikke om det er fjollet eller dumt... men jeg kan ikke "høre" hvilken af dem der råber højst, jeg er totalt splittet og aner ikke mit levende råd.
Jeg har ikke nogle veninder jeg kan snakke med om det, så jeg håber virkelig jeg kan få nogle gode svar og råd der kan hjælpe mig bare en smule med at tage en beslutning.

Hilsen EL

Ps. Jeg ved ikke om det gør en forskel på jeres svar men faderen vil gerne være en del ef "familien" hvis det er det jeg vælger og jeg elsker ham meget højt.

Den er sku svær - og kan absolut ikke råde dig..!! Det hele afhænger af hvad DU føler for, og hvordan DU har det med en evt. graviditet eller en abort..!!

Håber du snart finder ud af det med dig selv..!!

Wils skriver:

Hej

Jeg er ikke så langt henne i min graviditet og er "kun" 18 (når at blive 19 inden) men jeg har så mange tanker inde i mit hovede og jeg er så forvirret.
Jeg kan ikke gøre op med mig selv om hvor vidt jeg skal have en abort eller få barnet.
Mine følelser siger at jeg ikke kan garentere mig selv at jeg kan se mig i spejlet og stadig have det godt med det jeg ser, hvis jeg får en abort.
Min fornuft siger at det er for tidligt og at det er dårligt timet.
Jeg ved ikke om det er fjollet eller dumt... men jeg kan ikke "høre" hvilken af dem der råber højst, jeg er totalt splittet og aner ikke mit levende råd.
Jeg har ikke nogle veninder jeg kan snakke med om det, så jeg håber virkelig jeg kan få nogle gode svar og råd der kan hjælpe mig bare en smule med at tage en beslutning.

Hilsen EL

Ps. Jeg ved ikke om det gør en forskel på jeres svar men faderen vil gerne være en del ef "familien" hvis det er det jeg vælger og jeg elsker ham meget højt.

jeg er kun 17 (når akkurat ikke at blive 18 inden) og mig og min kæreste er såå glade for vores beslutning om et barn ..

kan dog ikke fortælle dig hvad du skal gøre .. men du skal bare være sikker på at du kan leve med dig selv bagefter..

prøv evt. og kig på youtube hvordan de foretager en abort og hvad folk der har fortrudt det siger/skriver om det, da du så er klar på hvad der kan ske.. men som sagt hvis du gør det og har det godt med det jamen så er der jo ikke noget der ..

held og lykke med din beslutning

Maggie 40+2

pu nu har jeg slettet 3 gange det jeg har skrevet.. jeg kan jo ikke råde dig..

det er godt din kæreste vil støtte! vil dine forældre også det?

kan du se dig selv være forældre for et barn? eller føler du dig stadig selv som et barn?

vil du kunne tage ansvar for noget så stort? eller vil du have mod på det?

det er normalt at være bange for at blive forældre. men man skal også være glad. er du det?

 

gabriellasmor skriver:

pu nu har jeg slettet 3 gange det jeg har skrevet.. jeg kan jo ikke råde dig..

det er godt din kæreste vil støtte! vil dine forældre også det?

kan du se dig selv være forældre for et barn? eller føler du dig stadig selv som et barn?

vil du kunne tage ansvar for noget så stort? eller vil du have mod på det?

det er normalt at være bange for at blive forældre. men man skal også være glad. er du det?

 

så var det godt du skrev det du skrev..

synes det nogle rigtig vigtige ting at tænke over!!

Det er svært at svare på hvad du skal gøre.
Jeg kan jo kun fortælle dig at jeg aldrig selv ville vælge en abort. Jeg kunne ikke selv gøre det. Det er ikke mit ufødte barns skyld, hvis jeg ikke har "timingen" iorden... (Men det er mine følelser omkring det hvis det var mig selv.)

Hvis du allerede nu ved at du har det svært med det, så bliver det nok kun forstærket mange gange hvis du rent faktisk får en abort.. Og når du har en kæreste du elsker, og han gerne vil være en del af jeres lille familie, hvis det er, så er der jo gode forudsætninger for at den lille baby kan få et dejligt liv..

Føl efter i din samvittighed, og i dit hjerte, så skal du nok komme frem til den rigtige løsning. (Men glem nu ikke at den lille også har et hjerte)

Det er netop det med om jeg kan leve med min beslutning.
Jeg er glad på jeres vegne, min kæreste blev også rigtig glad da jeg fortalte ham det og han gik i gang med at kigge på babysenge med det samme.

Tak for rådet... jeg vil prøve og se det.
mange tak

ej for dælen da.... sikke da mange tanker du må gå med. jeg har INGEN gode råd, men sys du skulle gøre dig overvejelser!

det du er ved at udvikle i maven er jo INTET barn I NU!

har du styr på dig selv, dit liv og uddannelse? for når du får det barn, er du ikke hovedpersonen mere, det er dit barn der burde/ skal komme på første række, er du klar til det?

kan godt være du elsker faderen, og det lyder måske lidt for kontant, men i din alder kan "manden i dit liv" nå at dukke op et par gange i nu! livet går op og ned!

at få et barn må være DEJLIGT/ vidunderligt!men HVIS man har muligheden til at sige fra imens tid er, så såørg dig selv, hva har du at byde dit barn, er du klar?

husk, det ikke bare en lille sød baby du får, det et menneske der udvikles og dannes, og sådan en har brug for TRYGGE, trofaste og stabile rammer!

her er lidt

 til eftertanke, ønsker dig alt godt i fremtiden, og held og lykke i dine spekulationer! dorte

Pyhhh den er svær, men følte ikke jeg kunne smutte videre uden og smide en besked.

Der er ingen der kan fortælle dig hvad du skal gøre, det er din beslutning, din krop, dine følelser, ved godt det kan være svært og mærke efter, hvad råber højest.....? Det kan man ikke altid svare på. Måske du kunne lave en liste, selvom det lyder skørt og finde ud af hvad der er imod og hvad der er for? Nogle gange hjælper det og se det på skrift.

Jeg havde været kærester med faderen 3 mdr før jeg blev gravid og det var også svært, men så alligevel var det let, for abort kan jeg ikke og idag vil jeg ikke undvære min basse for noget

Ens liv bliver forandret når man får et barn, og spørger du mig nu giver livet SÅ meget mere mening efter jeg har fået min datter, det bliver hårdt ja, men når du første gang ser det smil....Åhhh så smelter man.

Jeg sender stort kram herfra, og håber du træffer den rigtige beslutning for dig

Wils skriver:

Hej

Jeg er ikke så langt henne i min graviditet og er "kun" 18 (når at blive 19 inden) men jeg har så mange tanker inde i mit hovede og jeg er så forvirret.
Jeg kan ikke gøre op med mig selv om hvor vidt jeg skal have en abort eller få barnet.
Mine følelser siger at jeg ikke kan garentere mig selv at jeg kan se mig i spejlet og stadig have det godt med det jeg ser, hvis jeg får en abort.
Min fornuft siger at det er for tidligt og at det er dårligt timet.
Jeg ved ikke om det er fjollet eller dumt... men jeg kan ikke "høre" hvilken af dem der råber højst, jeg er totalt splittet og aner ikke mit levende råd.
Jeg har ikke nogle veninder jeg kan snakke med om det, så jeg håber virkelig jeg kan få nogle gode svar og råd der kan hjælpe mig bare en smule med at tage en beslutning.

Hilsen EL

Ps. Jeg ved ikke om det gør en forskel på jeres svar men faderen vil gerne være en del ef "familien" hvis det er det jeg vælger og jeg elsker ham meget højt.

Hvis du er i tvivl, så lad for guds skyld være med at få en abort, for så vil du fortryde. Som ordproget siger:

Man fortryder ikke de børn man fik - kun dem man ikke fik

Håber du finder ud af, hvad der er bedst for dig selv