Min 3,5 årige pige er MEGET ked

Ja piger, jeg søger sgu lidt råd her...

Mig og mine børn er lige flyttet til en anden by.. her den 1 okt... og min lille pige er sådan lidt tilbagetrukken i det..Men nu ligger landet sådan at jeg slet ikke kan få hende ud af døren om morgen når hun skal i børnehave..Hun græder og har ondt i maven over at skal afsted i den nye børnehave...Hun ytre stort ønske om at komme tilbage til den gamle børnehave og at der ikke er nogen der vil lege med hende i den nye... mit hjerte BLØDER når hun er sådan...

Jeg har givet det 1 mdr nu men hvor længe skal jeg trække den??

Hun står skrevet op til en børnehave tættere på vores hjem hvor der går børn hun så småt kender fra området her, og så går min guddatter også i den børnehave..

Skal jeg ringe til pladsanvisningen og høre om der snart er plads, trække hende ud af den børnehave eller skal jeg bare se tiden an??

Er så ked af det hvis hun mistrives i børnehaven..

Jeg har selv stået i den situation bare med et vuggestuebarn, men her var der tale om reelt overgreb.

I din situation hvor din datter kan kommunikere ville jeg bede om et møde med personalet og fortælle dem hvordan og hvorledes og finde frem til en løsning, men jeg ville i samme moment ringe til pladsanvisningen og spørge hvor langt fremme vi var med den anden, da jeg synes det er lidt synd at personalet gør en indsats for at din pige skal komme til at trives og så skal hun rykkes op med rode igen, så er det bedste måske for hende at hun bliver taget ud af børnehaven og kommer ind i den nye når der er plads, men garantien for at hun falder godt til der er jo ikke 100 procent selvom hun har nogle kendte børn omkring sig, så jeg vil råde dig til at tænke dig virkeligt godt om.

Pøj pøj med det

Har prøvet at snakke med personalet om hendes dagligdag i børnehaven, men det virker til at de synes det går fint nok...men alle pædagoerne sidder også samlet på en bænk uden for og drikker kaffe..har oplevet 1 pædagog lege i sandkassen med et par børn...

Så ved ikke helt hvor realt deres udtalelser er??

Det gør bare så ondt på en, når ens barn græder store tåre for at få lov til at blive hjemme....

wiebking skriver:

Ja piger, jeg søger sgu lidt råd her...

Mig og mine børn er lige flyttet til en anden by.. her den 1 okt... og min lille pige er sådan lidt tilbagetrukken i det..Men nu ligger landet sådan at jeg slet ikke kan få hende ud af døren om morgen når hun skal i børnehave..Hun græder og har ondt i maven over at skal afsted i den nye børnehave...Hun ytre stort ønske om at komme tilbage til den gamle børnehave og at der ikke er nogen der vil lege med hende i den nye... mit hjerte BLØDER når hun er sådan...

Jeg har givet det 1 mdr nu men hvor længe skal jeg trække den??

Hun står skrevet op til en børnehave tættere på vores hjem hvor der går børn hun så småt kender fra området her, og så går min guddatter også i den børnehave..

Skal jeg ringe til pladsanvisningen og høre om der snart er plads, trække hende ud af den børnehave eller skal jeg bare se tiden an??

Er så ked af det hvis hun mistrives i børnehaven..

Åhh..det stakkels lille pus. Hvor er det synd for hende, og for dig også. Det gør bare så ondt på en, når ens børn har det skidt.

Børn er meget forskellige. Nogle kaster sig ud i alt nyt, sådan er min mellemste, og andre er ret dårlige til at omstille sig, og sådan er min yngste.

Det du skal gøre er, at rykke pladsanvisningen..og så skal du tage fat i den nuværende BH's pædagoger og snakke med dem om, hvad de/I/du kan gøre for i fællesskab, at få din lille pige til at trives noget bedre. Sæt tommelskruerne på dem i den BH og forlang at de tager hånd om hende, sådan at hun ikke er så ulykkelig.
Du skal også snakke med hende om hvad hun er så ked af.
Børn i den alder kan godt fortælle og tegne om det der bor inde i dem.
Grib det an som en historie og tegn selv sammen med hende, det der bor inde i hende, og som gør ondt.
Og nej, du skal ikek tage hende ud.
Det er vigtigt at holde ved.
Da min søn skiftede skole i 1. kl. tog det over 2 mdr før vi var over "ondt-i-maven-hurdlen" og der var gråd hver morgen. Men der er bare ting man skal, og man kan lige så godt lære, at der ikke er nogen kniben uden om fra lille. Hvis hun får sin vilje mht ikke at komme derhen, så vil det blive endnu værre, at skulle starte et andet sted og med andre ting senere i hendes barn- og ungdom.
Så hold endelig ved.
Men kan du ikke snakke med nogle af de andre forældre og finde ud af om der er en sød lille dreng eller pige, som er lidt mere åbensindet og som så kan komme hjem til jer og lege?

Så får du også banet vejen for at hun får lært en enkelt eller to bedre at kende.

Kærligst
Sussie

sikke svær situation .... øv

jeg har selv oplevet noget lignende - her var min datter dog  næsten 5 år.

vi var flyttet til anden by og hun havde det også rigtig svært med at flytte. Hun legede dog fint i BH og fik venner, og det gik nogenlunde.

Dog var hun samtidig så ked og savnede helt vildt sin gamle veninde og gamle børnehave - forståeligt nok, for vi kom fra noget godt. Hun græd meget, synes hun havde et "dårligt" liv, og jeg tænkte umiddelbart at hun havde en form for lille "depression", hvis man kan sammenligne det lidt. Det var dog mest hjemme at hun gav udtryk for det svære liv.

det var en svær tid - jeg vendte det med pædagogen - vi talte om at det er flytte jo også er at miste.
At miste giver jo sorg..... og måske er det det som din datter også oplever - og sorgen over at have mistet det gamle kan måske i jeres tilfælde overskygge alt det nye spændende, som sker omkring hende.
Nogen børn er jo mere følsomme omkring en flytning end andre.

Der behøver ikke være noget galt med stedet hvor hun går, men måske har hun svært ved at etablere sig grundet sin "sorg". Jeg synes helt sikkert at du skal tage pædagogerne med på råd. De må give hende lidt ekstra hjælp til indkøringen, når hun har det så utrygt.

Håber det løser sig for jer

Knus

Igen, så har jeg vendt det med de/den pædagog der er på stuen, og hun mener jo ikke der er et problem...så står lidt i stampe på det punkt.. og min datter har fortalt hvad problemet er...eks fortæller hun at hun spørg nogen om de vil lege med hende og så siger hun til mig at de råber hende i hovedet og ikke gider lege, så " jeg leger alene i sandkassen mor".....

Jeg har lige været inde og tjekke hvor langt nede hun er på venteliste til den anden børnehave og hun står "kun" som nr 3.... måske man kunne ringe og prøve at rykke lidt i dem..Jeg ved godt der ikke er nogen garanti for at hun bliver glad i den anden børnehave, men der er i det mindste nogen hun er tryk ved, da hun er meget trykhedssøgende og tænker at det kunne afhjælpe situationen lidt, det med at være flyttet fra noget kendt til noget nyt og ukendt....