Hvorend solen skinner
Ser jeg mørket om mig omridser
Jeg er påbegyndt noget der aldrig skulle være startet
Vil så gerne gøre en ende på det hvis bare jeg kunne klare det
Men hvorend solen skinner
Er jeg bundet af glas og kæder
Sygeligt jaloux kan jeg tilse det jeg ikke blev en del af
Det lyserøde glas beundre jeg blot
At opnå taknemmelighed ville være unikt og flot
En nær tid der kommer
Ville jeg pakke mig væk
Lade orderne fordufte
Lade mit digt blive fyldt med blæk
Jeg er påtaget mig for meget og nu gir jeg op
Sov lille krop
Sov
Intet virker
Jeg vågner op
Op til en verden der alt for ofte råber stop
Lyt til sindet men følg dit hjerte
Jeg gjorde det sidstnævnte
Det påførte mig smerte
...
Anmeld
