Min fødselsberetning
Klokken er 7, lørdag d. 9 oktober. Martin er lige kommet hjem fra sine løbetur, og jeg er vågnet med murren i maven som føles som menstruations smerter. Jeg vælger at stå op kort tid efter, da vi vil ud og købe en varmepude, til når jeg engang får veer. Her aner vi ikke at jeg faktisk er ved at gå i fødsel, og dagen bliver derfor brugt i Randers storcenter hvor vi handler de sidste ting, og hygger os. Omkring middagstid kan jeg godt mærke det bider mere i underlivet, men igen noget jeg godt kan holde ud. Vi var både i Jysk, el-gigangten, kvickly og til sidst matas for at få en varmepude. Vi kommer hjem ved 14:00 tiden, hvor vi beslutter at bade Trille, da hun er meget beskidt og har pølle hængende i pelsen. Under badet sætter Trille sine kløer i armen på mig. Vi beslutter så at jeg lige skal give vagtlægen et kald, mht. stivkrampe vaccination. Jeg bliver henvist til skadestuen, da lægevagten er løbet tør for vaccinationen. På skadestuen venter vi i ca. 30 min hvor vi så bliver sendt hjem igen, da de ikke vil give en gravid en stivkrampe vaccination. De synes at jeg skal snakke med lægen om at få en sprøjte når vi var på sygehuset. Vi kommer hjem ca ved 17tiden og hygger os fortsat sammen, og gør klar til aftensmad og bingo banko. Jeg har fået mere ondt i maven, så nu har vi lagt varmepuden på mave. Klokken er nu ca 20, og jeg er en lille smule træt. Martin sidder på gulvet og spiller bingo, mens min mave får lidt varme. Du er helt vild inde i maven, og vi optager en video med alt den gymnastik der bliver lavet derinde. Martin opdager at min mave er voldsom rød efter varmepuden, så han mener ikke at den skal være på maven mere, selvom der har været en håndklæde omkring. Det har vi også taget et billede af, da jeg ikke selv kunne se det. Puha, den er spættet, og man kan se du ligger og strækker dig helt vildt. Klokken 22 er jeg så træt og har ondt i maven at jeg synes at vi skal gå i seng, hvis nu det er veer jeg har, så vi kan få sovet ud. Dog kommer vi knap nok i seng før jeg får mere og mere ondt, og vi prøver at tage tid på veerne (som vi stadig er i tvivl om det er). De er ret regelmæssige, men så kommer der også nogle med store mellemrum. Vi får ikke sovet den nat, og jeg ender med at stå op hver gang jeg har en ve, da de simpelthen bider så meget at jeg ikke kan holde ud at ligge ned eller have noget varme på mig. Ved 4tiden står vi op, og jeg prøver at tage et langt varmt bad, for at se om det kan lindre lidt. Bagefter spiser vi lidt, for at jeg kan få noget energi. Er ret sulten på det tidspunkt. Derefter går vi i seng igen, og jeg prøver at lade Martin sove, så han kan være frisk til en evt. fødsel. Klokken 8 kan jeg dog ikke mere og overgiver mig til tårene. De bider sindsygt nu, og til sidst, efter at have taget tid på dem igen ringer Martin til sygehuset. Han får snakket med nogle forskellige før han bliver stillet om til Hanne Thomsen, vores jordemoder. Hun snakker lidt med ham, og vil derefter gerne snakke med mig. Jeg er midt i en ve, og da vi så snakker sammen får jeg endnu en ve. Udfra den ve mener hun at vi lige så stille skal pakken de sidste ting, og så komme ind på sygehuset til undersøgelse. Bilen er næsten tør, så tvinger Martin til lige at tanke, da den står til 8.82kr for diesel. Henne ved OK får jeg igen en kraftig ve, og ønskede vi bare var kørt direkte til sygehuset. Men vi kommer der ind ca. kl 10 og bliver ført hen til føde stue 15, hvor jeg beder om at få den klyx med det samme, inden veerne bliver så slemme at jeg ikke kan overskue at skulle på toilettet. Efter toilet besøget undersøger Hanne mig, og konstaterer at jeg er 3cm åben. Desværre har Randers sygehus ikke tjekket mit blod for hepatitis, så der kommer en laborant ind og tager en blodprøve af mig. De næste par timer går med at trave rundt på stuen når der er veer, og ved et-tiden overtales jeg til at prøve sterilvandspabler. Det svier helt vildt, og hun får kun lov at lægge 4 lige nede ved symfysen. Ved 15-tiden bliver mine veer mere slemme og jeg orker ikke flere smerter ovenpå at jeg er så træt. Narkoselægen bliver tilkaldt og jeg får lagt ve-drop og epidural blokaden. Det var utrolig svært at skulle sidde stille, for veerne væltede bare ind hele tiden, og efter den var lagt skulle jeg også blive siddende lidt. Øv! Da blokaden var lagt fik vi lidt mad ind på stuen så vi kunne samle kræfter, og en seng blev kørt ind så Martin også kunne hvile sig sammen med mig. Blokaden begyndte at virke godt, og kort tid efter skulle jeg hjælpes på toilettet for at se om jeg stadig kunne mærke mine ben. Det var en vildt underlig fornemmelse, at mærke huden. Lige som når man har været bedøvet i læben ved tandlægen. Skulle have hjælp af Martin til at rejse mig fra toilettet igen, og det var nu ikke så nemt med alle de ledninger der hang ud fra mig. Da jeg kommer ind i sengen igen, bliver jeg undersøgt og er nu 5cm åben. Klokken nærmer sig nu 17 tiden hvor vi falder i søvn og får slappet godt af, med noget musik kørende i baggrunden. Jeg vågner kl 18, og mener at nu er det på tide at føde. Hanne er lige kommet ind på stuen igen, og hun undersøger mig, og jeg er nu tæt på 9 cm åben, så hun vælger at prikke hul på fostervandet. Det føles vildt mærkeligt, da jeg kan mærke det varme vand men ellers intet. Vi snakker lidt om hvad der skal ske, og at der snart er vagtskifte. Den nye jordemoder hedder Ida, og hun kommer ind og hilser på os ca 19.30. Hun bliver længe ved os, og vi holder lidt øje med mine veer. Vi bliver enige om at slukke for blokaden ca. 20.10 for at jeg skal kunne mærke mine presseveer. Pludselig kan jeg mærke en lille pressetrang, men ikke noget der er skræmmende overhovet, og ligger faktisk og små-fiser lidt. Ida mener jeg skal komme lidt op og stå ved talerstolen og vugge lidt for evt. at sætte mere skub i pressetrangen. Det hjæper ikke meget, og vælger at sidde lidt ned, da mine fødder er meget hævede. Klokken nærmer sig 21tiden og jeg kan stadig ikke rigtig mærke mine presseveer, så s-droppet øges til ca. 120ml. efter et kvarter kan jeg fornemme en lille pressetrang, og står ved sengen og presser med. Det er svært at vide hvornår det ca er, men kan mærke min mave bliver hård, og ctg-måleren er irriterende at have på maven. Flytter meget rundt på den, ved hver ve, og ville helst have den pillet af. Martin bliver placeret i lænestolen og Ida finder en fødestol til mig. Den ligner en forvokset potte, og jeg sad elendigt i den. Klokken ca. 21.40 sidder vi i stolen og jeg prøver stadig at presse lidt med på mine presseveer. Det begynder at være mere stramt dernede, og da vi nærmer os kl 22 presser jeg nu aktivt for at føde Madeleine. Klokken 22.11 kommer hun endelig til verden, og puha det var hårdt og stramt, og troede aldrig jeg ville kunne få hende ud. Vi får hende med det samme op på maven hvor hun ligger og græder hos os, og vi får rigtig kigget på hende, og Sosu-ass. Ditte får taget nogle billeder af os. Kort tid efter klipper Martin navlestrengen over, og få minutter senere føder jeg moderkagen. Madeleine får apgar score 10 begge gange. Der bliver yderligere taget en masse billeder, og nu skal jeg så flyttes over i sengen med Madeleine på armen, for at tjekke om jeg skal syes. Det var ikke særlig nemt, for havde stadig en masse ledninger koblet til mig, og var ret nervøs for at skulle bære hende over i sengen når jeg lige havde født. Over kommer vi, og Ida undersøger mig for neden og syer mig. Det er vildt ubehageligt, og fejt når man samtidig ligger med sit lille barn på brystet og bare vil have fred. Efter jeg er blevet syet, undersøger de Madeleine og får hende målt og vejet, og Martin får lov at give hende tøj på. To timer efter jeg har født, skal jeg bevise at jeg kan tisse selv, da jeg ellers skal tømmes via kateter. Jeg sidder længe, men kan intet mærke dernede, og Ida tømmer ca 500ml urin. Derefter kommer der lidt mad og drikke ind til os på stuen med et lille flag. Vi har ikke meget overskud til at spise noget der, så det pakker vi ned, så vi kan indtage det på patienthotellet. Jeg var utrolig svimmel, og var også vildt sulten under presseveerne. Ca 02.20 kommer der en portør og henter os, og kører os på hotellet. Jeg får at vide at jeg skal tilbage til mor/barn afsnittet nogle få timer efter for at bevise at jeg nu kan tisse selv. Da vi ankommer på hotellet spiser jeg lidt og kort tid efter kommer sygeplejersken og lige får en lille snak med os og giver mig noget smertestillende. Derefter går vi i seng, og jeg sætter vækkeuret til at jeg kan blive hentet kl 5.30 af portøren. Jeg kunne heldigvis selv tisse da jeg kommer derover, men hun skulle alligevel tjekke at der ikke stod mere urin derinde. Av det sveg da hun lige skulle vaske mig inden hun første kateteret op. Heldigvis kom der kun knap 50ml ud, så det var godt. Jeg er ca tilbage på hotellet kl 7 og Martin og Madeleine sover fortsat. Kravler i seng og vi sover ca et par timer indtil vi vågner ved 9 tiden. Derefter sender vi sms’er ud til familien og får ringet til Farmor og Farfar, så de kan komme forbi med noget mad og drikke til os, og Martin lige kan komme hjem til kattene. Vi tjekkede ud tirsdag d. 12 okt. Kl 11(pris for Martins ophold var 250kr, selvom han skulle have betalt for to døgn af 500kr ialt), selvom vi blev tilbudt en overnatning mere, da hun ikke så gerne ville amme ved det ene bryst. Men vi følte at vi havde godt styr på det, og efter vi kom hjem gik alting bare meget bedre.
Sorry den er lidt lang, er skrevet til hendes bog 
