Blev så ked.....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

333 visninger
5 svar
0 synes godt om
4. august 2008

mor til en del

Jeg ved godt at graviditetshomonerne går sit til at jeg er noget følsom, men jeg bliver simelthen nød til at skrive om min forfærdelige eftermiddag/aften i går.

Vi skulle have venner på besøg til Pizzaaften, de her venner har 3 børn, den ældste på 12 en kun mandens men bor fast hos dem, de to øvrige er 7 og 4, den yngste blev efter en MFR vaccine meget syg og mistede næsten hele hørelsen, men fik indopereret et høreapperat, og han er bare deres lille englebasse, som ikke kan gøre noget forkert, men ham på 7 lider så frygteligt under det, han får skylden for alt, og det er bare ikke til at klare.
Jeg har talt med dem om det et par gange, deres kommentar var bare at han ikke var nem at elske, og han skreg altid da han var spæd, så de havde slet ikke det samme forhold til ham som til den lille...............:(

Igår var der flere sammenstød vores børn imellem, og vores Marc og deres 7 årrig blev drillet af de tre store drenge, og sikken en møjfald den stakkels 7 årrig fik, jeg har aldrig oplevet noget lignende.... vores 9 årrig kom bagefter og havde rigtig dårlig samvittighed over skideballen, for det var jo de store der havde dummet dig.

Englebassen indtog senere trampolinen da det ikke var hans tur, og vores Marc som var på trampolinen, endte med at skubbe til ham og sige at skulle gå, og så var der krig igen, men det var slet ikke englebassen der havde gjort noget forkert, der burde være plads til ham....nej fan.... nej når jeg havde givet de to andre lov at være alene....... ahhhhhhhh..

De er også altid negative, eller manden er og konen følger bare med. Deres 14 dage i campingvogn var ikke en succes fordi den store dreng ville side i forteltet med dem istedet for at løbe rundt på pladsen, de forventer nærmest ikke at se deres børn når de har ferie, der skal være voksen ro, jeg fatter dem slet ikke.

Tre at vores børn har på skift ladet sig overtale til at skulle sove derude, og dumme jeg skred ikke ind, men to af dem blev hentet hjem inden sovning, Marc sov der men har bebudet at det vil han aldrig igen, man må nemlig ikke stå op når man vågner, men skal vente til deres den yngst vågner, så kommer han rundt og giver grønt lys til de andre....jamen hvad dælan er det for noget.........

Da jeg i aftes lå i sengen og evaluerede dagen, blev jeg bare så ked af det hele, og måtte sige til manden at der lige skal gå et stykke tid inden vi skal være sammen med dem igen. Han har kendt manden i mange år, og de er på samme arbejdsplads, men så må de hygge snakke der, jeg orker det ikke.

Jeg var så tæt på at skride ind i går, men kunne alligevel ikke, måske skulle jeg sende en mail til dem, hvor jeg prøver at få dem til at forstå hvad de udsætter deres børn for......

sikken en smøre men det fylder bare så meget....

Lisbeth.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

4. august 2008

Tikki

eiiii for søren da - det lyder jo helt vanvittigt. Kan virkelig godt forstå, det fylder meget. Sgu da godt dine børn melder fra på det her og ikke bliver sovset ind i det, når I er sammen med dem. Håber din mand er enig med dig i, at I ikke skal være sammen med dem, for det er da ikke til at holde ud. Stakkels barn, der får hele skylden....og tænk man kan sige det om sit eget barn, at det er svært at elske det, fordi det har grædt meget som spæd.....nej, ved du hvad - det er jo nærmest omsorgssvigt som de selv er klar over og bare accepterer er fint nok. Uf får helt ondt i maven :'(

Anmeld

4. august 2008

Loggidut

jammen sødeste ven da!
det er bare ikke nemt når man kun kan stå på sidelinien og kigge på...og jeg synes det er smadder flot at du i det hele taget har forsøgt at sige noget til dem!

jeg forstår ikke folk der laver forskel på ungerne, og som sætter størrere pris på nogle af dem frem for andre, det skaber splid, og dårlig stemning i familien når man behandler børn uens...

her hos mig er det sådan, at er mine veninder her, med deres børn, så har de samme regler som mine unger, og jeg er sgu ikke bange for at tegne en grænse for hverken den ene eller den anden, og måske burde du havde skredet ind i går, da trampolin-episoden fandt sted, og havde sagt til englebarnet, nej jeg har givet de store lov, så du må komme ned indtil de er færdige..så havde det været dig der havde sagt noget og derfor ville det måske havde været sværere for forældrene at blande sig!

min venindes datter har en sjov ide om at de store drenge her kun er skabt for hendes velbefindende, så hun valser lige ind på Kaspers værelse når de kommer, og jeg har gentagne gange hevet hende ud og sagt at de store skal have fred, hun må selv finde på noget at lave, det er min regl, og min veninde ved godt, at sådan er det her hos os...jeg vil lige skynde mig at sige at vi er fælles om at hakke på hinandens unger...lol...og at mine regler er lige så gode som min venindes, og vi er jo i grunden altid enige i den sidste ende...så på den måde er det ikke så slemt at trække en grænse, som det ville være for dig, men jeg er bare bange for en mail ikke hjælper nogen ting!

måske skal du lade det ligge, for mandens skyld, han skal jo lige som arbejde med faderen fra familien, og uanset hvad du siger/skriver, så tror jeg ikke det bliver bedre :(

men hvor er det synd!

jeg kan godt forstå det fylder meget hos dig...

stort knus fra sloggi...som slet ikke kan fatte en lyd af det her!

Anmeld

4. august 2008

mor til en del

Loggidut skriver:

måske burde du havde skredet ind i går, da trampolin-episoden fandt sted, og havde sagt til englebarnet, nej jeg har givet de store lov, så du må komme ned indtil de er færdige..så havde det været dig der havde sagt noget og derfor ville det måske havde været sværere for forældrene at blande sig!


Lisbeth svarer

[blå]Jamen i situationerne skrider jeg sørme også ind, jeg fik ham af trampolinen,så de to andre kunne få fred, og forklarede ham igen at han ikke måtte hoppe, men skulle vente til det blev hans tur, men faderen blev resten af dagen ved med at forsvare englebassen.

Jeg mente at jeg skulle skride ind da manden på det groveste svinede drengen til da han var ked af det pga de stores drillerier.....

Lisbeth.

Anmeld

4. august 2008

birgittemarie

Puha, Lisbeth... Det forstår jeg sørme godt, at du er ked af og forvirret over, hvad du skal stille op med :'( Jeg fik næsten helt mavepine af at læse om det... Det er SÅ svært, fordi man skal veje et lillebarns tarv op mod et venskab, som oven i købet ikke er ens eget, men mandens - og havde det så bare været det, ville det være lettere, altså hvis man vidste, at man kunne hjælpe drengen ved at gøre noget, men hvordan Søren gør man det??? Jeg hører dig skrive, at du gerne VIL gøre noget og det synes jeg, du skal holde fast i, for den lille dreng har måske kun dig i hele verden, der kan se, hvad der foregår og føler nok for situationen til IKKE at blande sig udenom. Men så kommer spørgsmålet bare, hvad du kan gøre... NEEEJ, hvor er jeg glad for, det ikke er mig, der står i din situation lige nu!! Det er bare så hæsligt :'( Men hvis jeg gjorde, så ville jeg i hvert fald først forsøge at blive enig med husbond om, at noget må gøres, så han ikke føler sig tromlet ud på et sidespor og skal leve med eftervirkningerne af en sur og vred ven/kolega. Det aller bedste tror jeg ville være, at det der skulle siges kom fra din mand i grunden, fordi det ikke vil gøre situationen så pinagtig, fordi de to mænd kender hinanden bedre. Desuden tænker jeg, at hans ord måske vil blive sværere for dem at feje af, fordi mændene netop kender hinanden. Dine ord vil nok være betragteligt lettere at feje af, fordi du er mere udenforstående og fordi du er gravid... Hvis man bliver angrebet på sine forældreevner, kunne jeg forestille mig, at man rækker ud efter hvad som helst for at underminere munden, angrebet kom fra. Det næste er så, at det, der skal siges helst skal komme drengen til gode og ikke bare ende i et voksen-rivegilde, så det skal fileme gennemtænkes godt, så I ikke bare får stødt parret fra jer, men får åbnet op for en hjælpende hånd... Under alle omstændigheder, synes jeg, at I SKAL sige noget. Der er for mange af os, der vender ryggen til, fordi det er nemmere og fordi vi ikke vil såre nogen og der er ved grød brug for flere som dig, der tør sige noget og hjælpe den lille dreng, der er godt i gang med at få smadret sit selvværd. Jeg har bare ikke lige nogle idéer til, hvad der skal siges... Ikke andet end at det skal siges med venlighed, hjælpsomhed, bekymring og åbenhed og ikke med anklagende pegefingre... Du kunne måske også smutte en tur over og tage en snak med konen en dag? Fortælle, hvad du oplevede den dag og forsøge at få en snak i gang med hende om det og tage udgangspunkt i, at du går ud fra, at de gør det aller bedste, de har lært... Og virkeligt æde, at du synes, at de er nogle pløk-åndsvage, afstumpede, skulle-forbydes-at-have-børn svin >(;) Held og lykke!!! Knus fra Birgitte

Anmeld

4. august 2008

Plysbjørnen

Puha en svær situation... Men jeg ville helt klart sætte ind og i dit tilfælde hjælpe drengen, dvs stoppe de 3 store som drillede ham... Eller som da du stoppede den lille da han gjorde noget han ikke måtte... Husk på det er dit hjem og det er dig der bestemmer...

Betina

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.