Min mors storebror har nu ligget på hospitalet i lidt over en måned med betændelse i bugspytkirtlen.
Den sygdom kan være overstået fhv hurtigt (et par dage) eller også kan den være temmelig led at komme over - i dette tilfælde er den det sidste. Han har feber konstant -mellem 39 og 40 - får drop i halsen, da hænderne ikke kan klare det mere- har væskeophobninger- bliver umådelig træt bare han er oppe at sidde i en stol 15 min - kan holde mad i sig ca hver anden dag. Der er lagt kateter og han får skyllet det betændte område igennem 6 gange om dagen - men der er bare ingen bedring.
Lige nu ligger han på intensiv - og hans kone sidder og holder ham i hånden.
Og ja, risikoen for at han kan dø af det her lort er til stede.....
Ovenikøbet er min fætter på samme alder som mig psykisk syg - han bor hjemme og kan ikke klare sig selv - så nu er mine forældre taget op for at sove hos ham i nat. Han vil slet ikke snakke med sin mor, og mener i det hele taget slet ikke at der er nogen, der interesserer sig for ham, så det var bedre han slet ikke var her. Hans søskende har forsøgt at få ham indlagt - med min fætters godkendelse - men den sociale skadestue sendte dem hjem eftersom han ikke har gjort noget (skadet sig selv) endnu og ikke har skrevet afskedsbrev...... Hans læge og psykolog har ellers anbefalet indlæggelse.... HVAD FANDEN SKER DER LIGE FOR DET????
Puuuh, det er bare så voldsomme ting at forholde sig til - min onkel har altid været den stærke klippe - er provst - og viede min mand og mig i sin tid - jeg kan SLET ikke forholde mig til at han er så svag og syg.....
Ville ikke noget med dette indlæg - blot have det lidt ud af systemet.....
Mette, temmelig trist når tankerne flyver...
Anmeld