En hidsig 4 årige!!

Hejsa. Jeg har fået mig lidt af en hidsig pop. Nu kan jeg så godt bruge nogle gode råd og fif. Jonas på 4 år, 5 år til aug, er bleven mere og mere hidsig. Nå han ikke får sin villige skriger han og smækker med døren, så er vi bare så dumme(og gud hvor jeg dog hader det ord). Så sagde min veninde den anden dag, at hvis han kun siger dumme, så er det da ikke galt, han kunne da sige mange værre ting. Men jeg synes jo overhovde IKKE at han hverken skal sige dumme eller andre grimme ting. Nå jeg så sige "Jonas det vil jeg ikke høre på det ord dumme" så bliver han bare ved og ved til jeg bliver så tosset>( at jeg går ind på hans værelse og tager en ting fra ham og siger at den kan han få igen når han er bleven sød. Når han smækker med døren er der fordi, at der er noget han VIL have men måtte ikke(det ligner bare såååå meget mig i den aldre:$). Det kan f.eks være at han vil have et æble (imens jeg sætter mad på bordet), hvor jeg siger nej, så er han løbet ind og smækket med døren, jeg når ikke at sige "nej, MEN det må du senere. Hvis han får et nej til noget, når jeg aldrig at sige min sætning færdig. Min kæreste vil overhovde ikke have at han smækker med døren, så bliver han tosse og så er det godt gang i det gale hus8( Så ALLE de "smarte" ord de lære i børnehaven:@ -skal jeg lige hak dig en - skal jeg smadder dig - prut - alle må - røvpis - bandeord o.s.v >(>(>( Så mega svært at forklare at sådan noget VIL jeg overhovde ikke høre herhjemme, jamen mor det siger den og den og den også. Plejer at sige at jeg er ikke deres mor, for nogle børn for jo lov til at snakke sådan. Følger mig knage´me nogle gange fortabt der:( Jeg prøver virkelig at snakke med Jonas om det hele, siger til ham at det er skønt at vi alle er gode venner og ikke uvenner hele tiden og har det godt sammen, at han skal høre efter og gøre som vi siger. Så siger han det kan jeg godt forstå mor. Jonas har aldrig være en bisse, der er også først nu at vi har skældt ham ud eller sat ham på plads, det har vi ALDRIG haft behov for. Har altid kunne styre ham med øjene(Hvis i forstår, ikke sådan noget vildt noget), det kan vi stadig når vi er i byen. Når vi er udenfor huset er han stadig den lille dreng der sidder pænt til alle er færdig og spørg pænt om ting. Lidt som om at det gider han ikke mere herhjemme eller har vi bare ladet det stå til? Jeg synes jeg skæller ham ud hver dag, så når jeg kommer i seng får jeg bare såååå dårlig samvittighed:'( Så siger jeg til mig selv imorgen bliver bedre. Men lige så snart han er hjemme vent fra børnehaven er h..... løst. De dage han har fri deroppe fra går det stille og roligt herhjemme. Puha kom lige ud med det hele. Ja håber at nogle kan genkende bare lidt af dette her. Hvad gør i??? Mange knus fra Lotte -mor til Jonas på 4 år og Jeppe på 4 mdr.

Hej Lise-Lotte. Først vil jeg sige: [f]Vælg dine kampe med omhug...[/f] Og ja den 4 års alder er "skøn". Jeg kunne sagtens sende mine drenge væk fra de var 4 til 6 år!! Det er en naturlig proces, som Jonas er igang med. Og ja jeg synes bestemt også, der er værre ting end at være dum. Dog kan man sagtens forklare børn, hvordan sproget herhjemme skal være. Men det tager jo tid, som så meget andet. Fx når Mads siger, jeg er en idiot, siger jeg, at det vil jeg ikke høre, men at han kan sige, at jeg er træls ell dum. Mads ved ikke hvad idiot betyder, men kan se på min reaktion, at jeg bliver vred og skuffet over ordet. Når han siger "av for satan", siger jeg, at det hedder "av for katten ell sulen" Også bytter Mads det automatisk om. Jeg vil ikke hidse mig voldsomt op over det, da det er helt naturlagt. Men man skal selvfølgelig sørge for, at give barnet et "bytte-ord" altså et andet ord at bruge. Ang at klappe med døren er det ret hurtigt løst... Når Jonas bliver vred og smækker med døren, så går ind og sig fast at det vil I ikke have. Han smækker sikkert med døren igen også tag et håndklæde ell viskestykke og smid over selve døren helt inde for inden, så døren ikke kan klappe. Ja og det bliver han jo så endnu mere sur over (Mads hyzzede TOTAL når det blev gjort) Men vi skal alle være her og alle passe på tingene i hjemmet. Jeg bider meget mærke i, at 98 % af alle de ord Mads siger fra bh'en af, aner han ikke engang hvad de betyder. Og vi siger så, at når han ikke ved hvad det betyder, kan man ikke sige dem. Og det med at Jonas opføre sig pænt i byen og dårligt derhjemme er jo bare ensbetydet med, at Jonas er ganske alm dreng :D Han ved godt at man skal opføre sig pænt i byen, men føler sig så tryg i hjemmet, at det er der, han føler, han kan skeje ud og få sine følelser ud. Lad ham gøre det, med måde og tag det hele med et gram salt. Altså [f]Vælg jeres kampe med omhug...[/f] Venlig hilsen Kloster

Hejsa Kloster

En totalt god idé det med håndklædet, det skal jeg helt sikkert prøve.

Når Jonas sige f.eks nej for satan, retter vi det også hurtigt at det det hedder nej for søren o.s.v.

Men tusind tak for alle de gode fif, dem er jeg virkelig glad for.:D


Knus Lotte.

P.s forsætter dette her til de er 6 år???8(

Hej Lise-Lotte.

:D Ja det har blevet ved med mine de store drenge til de var 6 år.
Så har de holdt en lille pause, når de kom i skole og min den store på 10 er startet med at være præ-teenager. Så er der nye udfordringer at tage fat på 8D

Venlig hilsen
Kloster

Puha det lyder præcis som Christopher. Han bliver så edderspænt, at jeg slet ikke kan styre ham når han får et "nej", eller bliver bedt om at gøre noget, feks tage sko på selv, eller tage sko af selv....så ryger han op i en spids. Hans/vores problem er at han bliver så hidsig at jeg slet ikke kan holde ham, og kan slår og sparker. Når jeg så får ham lidt ned på jorden igen, gør alt ondt på ham og han græder som pisket. Jeg kan slet ikke nsakke med ham, og han vil bare putte, han ved godt han har gjort noget galt.... Men hvis vi så bagefter igen skal til det med skoene, ja så starter det hele forfra....>(

Jeg er bare nået der til at jeg konsekvent stopper det med at sætte ham på værelset, og så kan han komme ud når han er dampet af. Her bruges der heldigvis ikke så mange grimme ord, andet end "dumme mor" og "du er latterlig"...

Hejsa.

Jeg har det samme problem med min datter som er 3 år, 4 til jul.
Hvis hun ikke får sin vilje spytter hun efter en eller skriger helt vildt, ja man skulle jo næsten tro at hun var ved og dø engang imellem :D
Når vi så ber hende om og lade vær med og spytte eller ber hende gå op på værelset eller ud i gangen til hun er færdig med og skrige, får vi af vide at vi er dumme og at vi skal holde kæft. (ja hun lære lidt i børnehaven)

Der har været en gang hvor hun blev sendt på værelset fordi hun havde tegnet på vores fjernsyn med blyant, det skal lige siges at vi har et 42´fladskærm så de holder ikke lige til så meget, men der mente hun ikke lige at vi skulle bestemme om hun skulle gå op på værelset, så jeg satte hende pænt der op og gik ned igen og på vej ned af trapperne fik jeg ellers smidt det smukke ord "møgso" i nakken og så måtte jeg ellers få fat på børnehaven og høre hvad det dog var for nogle ord min datter gik der over og lærte, men det kunne de desværre ikke gøre så meget ved da de ikke selv hørte det og ikke vidste hvilket barn der gik og sagde det.

Vi har stadig ikke fundet ud af hvad vi kan gøre ved det, så hvis der er nogle der har nogle idéer så lytter jeg gerne hehe :D

Hej Lise lotte

Sidder her og tænker på om et fif jeg har lært måske kan hjælpe dig.

Mathine på snart 3 fik nogle mega hysanfald hvis jeg sagde nej til hende, hvor hun smed sig på gulvet og bankede hovedet ned i gulvet i raseri. Nå men nu til fifet. i stedet for at starte med at sige nej du må ikke få æblet, så strart med at sige ja, det må du godt skat når vi har spist aftensmad. Det har virkelig hjulpet her. Så nu er der ikke så mange hys ture.

Håber at du vil kunne bruge det.
Kh Jannie

Jeg tror aLTSÅ OGSÅ DET ER VIGTIGT AT LÆRE DEM AT MOR OG FAR OGSÅ GODT KAN BLIVE KEDE AF DET! og det betyder ikke at man skal give dem dårlig samvittighed aller græde overfor dem. Men simpelthen fortælle "mor bliver ked af det når du... Slå, råber grimme ting, osv ..Ligesom du kan blive ked af det"

Tit hidser de sig totalt op fordi at vi også skal gøre det, dermed får de den "dumme" opmærksomhed. Har man mulighed for det så sæt dem ned, og ignorer anfaldet. når de falder ned eller måske bliver kede af det.. Snak med dem som du snakker til et hvert andet menneske, der sårer eller gør dig gal. Bare på en lidt mere børne venlig måde. Spørg om de er vrede eller kede af det og hvorfor! Min søn skal Altid undskylde, når han har lavet noget jeg bliver gal over. Han er rigtig dygtig til det, uden jeg skal sige han skal, fordi at han forstår et undskyld. Vi undskylder også til ham , hvis vi er for hurtige eller snerre- som alle forældre kan komme til i stessede sitautioner.
Slut altid af med et kram og "elsker dig"
(H)

Uha er de ikke bare skønne de unger.. ;) Har en søn på 3½( Oliver) Og han er også lige nået den trods alder.. Mors og fars grænser bliver virkelig sat på prøve ind imellem. Og her kommer bemærkningen efter vi har sagt NEJ! Nu er vi ikke bedste venner mere mor, og du er dum.. hmm den ved man jo godt kommer fra BH. Nogen gange siger han også at han bare kan slå os med en kæp eller lignende, så vi bare bliver kede af det.. Og man måber lige en gang, når så noget kommer ud af en 3½ årigs mund. :( Her sender vi på værelset, og siger at han kan komme igen når han er sød og taler pænt. Vi slæber ham ikke ind eller noget. Beder ham om at gå derind, og ja dette virker indtil videre. Når han så titter frem 2-10 min senere, så kommentere vi ikke på den tidligere hændelse. For nu har han ligesom vist os, at han er sød igen. Kommer sikkert en dag, hvor denne metode ikke virker mere:'( Jeg oplever også ind imellem den dårlige samvittighed nage, for en gang imellem er mors lunte lidt kortere end normalt, men så snakker vi om det og vi fortæller også her at vi er kede af det, men at vi også bliver kede af det, når han bliver så gal. Så du er ikke spor alene omde små hidsig proppe;) Knuser herfra