Så er det på tide med en FB fra mig 
Det hele startede med en lang gåtur og et halvmuggent indlæg fra min side her på baby.dk. Jeg havde været ude og gå en lang tur og fået en del kraftige plukveer efterfølgende. Jeg troede bare det ville gå i sig selv igen, så var sur over at have ondt for ingen verdens nytte. Tilmeldte mig derfor gladeligt Misslea og Tjuhls Krejleraftale. Hvad jeg ikke vidste var, at der blev gjort alvor af aftalen 
I løbet af natten til d. 3 oktober kørte min krop på delvist adrenalin over at der måske skulle ske noget nu, og delvist frustration over at der nok ikke skete noget alligevel, så det blev til meget lidt søvn den nat. Næste morgen blev de kraftige plukveer mere regelmæssige og egyndte at gøre mere ondt. Efter konsultation med Lea herindefra tænkte jeg at jeg lige ville ringe til fødegangen. De ville gerne lige have mig ind til et tjek, for det kunne jo være det var blærebetændelse 
Vi tog alle babyting med i bilen, da vi nok ville stille dem hos mine forældre efter vi havde været på hospitalet. Vi bor i Malmø og jeg skulle føde i Gentofte, og da mine forældre bor i Brønshøj ville det være smartest. Vi kom op på svangreafsnittet på Gentofte hospital hvor de testede mig for blærebetændelse, som var negativ, og fik kørt en strimmel. Jeg blev undersøgt og fik at vide at jeg var 1,5 cm åben. Det var jo ingenting, men jordmoderen sagde, at den lille nok gerne ville ud snart..
Efter tre timer på hospitalet tog vi hjem til mine forældre. Her stod den på hygge og fars hjemmelavede pizza Nu begyndte veerne at tage lidt mere fat og kunne mærke at jeg lige skulle koncentrere mig om dem når de kom. Min søster kom også hjem til de gamle i løbet af aftenen, og vi stod og hyggesnakkede ude i køkkenet med min mor. Jeg måtte koncentrere mig mere og mere om disse veer og få åndedrættet med, men åbenbart ikke noget min søster lagde mærke til, for hun udbrød " har du VEER??!!" da min mor nævnte det
Vi begyndte at tage tid på veerne og da de nåede op på ca 1 minuts varighed med 3 minutters mellemrum, der var kl 12 om aftenen, besluttede vi os for at tage ind på fødegangen. Vi kom derind, fik kørt endnu en strimmel (F**K hvor er det nederen at skulle ligge helt stille når man har veer!!) og fik klyx. Vi prøvede at få hvilet lidt, men det var svært, da jeg havde det bedst med veerne når jeg gik rundt.
Kl. halv fem kom jeg ned på fødegangen. Vi blev modtaget af to rigtig søde jordmødre og det var egentlig rigtig hyggeligt De havde sat små lys frem og saftevand og jeg kom i karbad. Nøj, det var godt! Jeg lå der i næsten to timer og som smertelindring virkede det fantastisk! Jeg var nu blevet så træt efter næsten ikke at have sovet i to døgn, at jeg næsten faldt i søvn mellem veerne - vågnede dog når mit ene næsebor kom nedenunder vandet 
Ved vagtskifte kl halv otte blev der snakket smertelindring. Jeg var nu så MEGA træt at jeg faldt halvt i søvn mellem veerne, stående, mens min mand holdt mig. Jeg har aldrig været så smadret!! Jeg havde hele tiden sagt at jeg ikke ville have epidural, så alternativet blev en lille "cocktail" af morfin og lidt at sove på. Der blev også snakket om at tage vandet og se om det kunne "speede" tingene lidt op, men intet var sikkert og jeg var bange for at jeg så ikke havde kræfter til når det virkelig gjaldt. Jeg havde nu været åben 4 cm de sidste ca. 5 timer 
Kl ni fik jeg så noget at sove på. Jeg fik kun en halv sprøjte morfin, for at se om jeg kunne tåle det. Jeg sov halvanden time, og da jeg vågnede ved at kunne mærke veerne så småt igen, kiggede jeg direkte på sprøjten med den resterende halvdel morfin. Jeg hev fluks i snoren, ind kom en jordmoder og jeg spurgte meget pænt om jeg ikke måtte få resten. Det måtte jeg godt og jeg røg halvanden time tilbage i drømmeland. SKØNT!! Da jeg vågnede kunne jeg tydeligt mærke at jeg havde fået mere overskud og jeg kunne arbejde meget bedre med veerne. Mit åndedræt kunne jeg styre meget bedre, og det hjalp mig gevaldigt! Jeg kunne ligge og slappe lidt af og "hygge" med veerne mens jeg hørte musik. Jeg var nu ca. 5-6 cm åben.
Jeg fik kørt strimmel igen og jeg kunne nu tydeligt mærke veerne tage til. Det var bare mega hårdt når man ikke følte der skete noget! Men det at jeg lige havde fået en pause, gjorde åbenbart at min livmoder kunne arbejde lidt bedre. Kl. 18 var jeg ca. 7 cm åben, og vi tog på fødegangen igen (havde sovet oppe på svangreafsnittet).
Nu begyndte veerne at tage fat! F**K en smerte! Jeg fik lattergas og i starten var det vildt fedt! smerterne blev ikke mindre af den grund, men jeg kunne tackle dem bedre fordi man bare blev høj! Jeg udbrød lige efter de første sug:"Årh, jeg har det som om jeg lige har røget den vildeste joint!". Det var virkelig slemt nu og jeg kan huske at jeg fandt metoder at tackle smerterne på ved at fx se på et bestemt punkt, have øjenkontakt med min mand, eller køre hovedet fra side til side i takt med åndedrættet.... virkelig overvældende oplevelse. Kl. ca, halv otte var jeg 10 cm åben, men der var lige en kant, så jeg måtte ikke presse med. Det var sgu hårdt at gispe mellem presseveerne! Jordmødrene satte STAN elektrode på lillemandens hovede for at være sikker på han var ok. Hans hjertelyd havde taget nogle underlige dyk engang i mellem, men han var ok. Da jeg endelig måtte presse, var presseveerne stoppet! Han var stjernekigger og lå lidt skævt, så jeg kunne kun mærke at jeg fik ondt omme foran, så jeg følte at jeg måtte lave dobbeltarbejde nu, for jeg skulle selv mærke efter hvornår jeg skulle presse, følte ikke at min krop arbejdede med 
Jeg pressede i ca. en time, og lige da jordmødrene begyndte at snakke om at tage sugekoppen frem, fik jeg lige lidt fornyede kræfter (det er sjovt som det hjælper at "true" ).
Kl. 21.00 kom lille Viktor til verden. Sikke en dejlig dreng!
Min moderkage ville desværre ikke med ud, så efter en times prøven diverse metoder af, måtte jeg en tur på operationsbordet. Jeg havde mistet 2 liter blod under hele fødslen og den efterfølgende operation, så fik lige en halv liter at styrke mig på på opvågningsafsnittet..
Det var bestemt ikke en drømmefødsel, men den var bestemt mit lille vidunder værd!!
Det var ikke en overvældende følelse til at starte med, mest fordi jeg var påvirket af så meget andet 
, men i løbet af det næste døgn skal jeg da lige love for at der sker noget med en! Tænk at man kan elske så meget!! Det er en helt anden form for kærlighed, man føler sig hel på en anden måde...ELSKER min lille Viktor
