Jeg har endnu ikke måttet tage stilling til, om jeg evt. skal godkende nogen, jeg bare nikker til indimellem. Kommer an på, hvem det er.
Men jeg har et andet dilemma hængende: En far til én af mine elever har anmodet om venskab. Han er sådan én, der er en haj til IT, teknik og det nye smarte på nettet, og han har bare sendt en anmodning til alle, han lige er stødt på som han kender, er jeg sikker på.
Vores samarbejde omkring hans datter har alle år været godt og uden nogensomhelst gnidninger, og han er altid frisk og venskabelig og var rigtig flink til at spørge til mit velbefindende, da jeg var gravid med Sofie . og udviste desuden også accept af, at jeg havde valgt at "forlade" ungerne for at starte min egen familie.
Jeg er sikker på, han ikke kunne drømme om, at snage for at - ja - snage, men jeg er nu alligevel lidt lunken overfor det.
Hvis jeg nu havde været bankrådgiver, så havde jeg vel heller ikke givet mine kunder adgang til at "se billeder fra sidste nytår, hvor jeg red på isen over marken på naboens malkeko med en dåsebajer i den ene hånd og en stor cigar i den anden"? - Og Kalaha: Nej, jeg gjorde ikke:D.:D.
Indtil videre har jeg anmodningen hængende. Så får han da i det mindste ikke besked om, at jeg har afvist den...:'(
- Helle
Anmeld