David var fuldstændigt planlagt; hans far var lige blevet 21 og jeg var knapt 22 da han blev født. Vi havde prøvet et halvt års tid før det lykkedes.
Vi har ALDRIG fortrudt at få ham så tidligt - selvom vores forhold altså ikke holdt længere end til han var et år. Så vi var altså klar hver for sig, men åbenbart ikke som par. Måske var han for ung...
Jeg ELSKER at være mor - er lige blevet det for anden gang (så mine børn har ikke samme far
) Men det er altså også hårdt indimellem (synes specielt nu hvor lillebror ikke sover igennem endnu - og man også skal være noget for storebror) Men der er da laaangt flere glæder end "dårlige ting" 
Anmeld